Jamen så blev det min tur til at introducere mig selv. Eller rettere, så fik jeg taget mig sammen til det.

Jeg hedder Carsten Carlsen Boll, er 23 år, og læser lingvistik på 4. semester, samme årgang som Hr. Juhl.

Grundene til jeg læser lingvistik er mange og af stort omfang, og måske i sidste ende en smule tilfældige, men en af de tungtest vejende er nok at jeg i sprogundervisning aldrig har kunnet få svar på spørgsmål om hvorfor noget var som det var på et sprog. Hvad er grunden til at man siger ’til vands’? Hvorfor var der et -s på? Hvad er meningen med køn, l’imparfait, hvorfor siger franskmændene ‘jeg kalder mig Carsten’ mens englændere siger ‘jeg bliver kaldt Carsten’?

Ikke at jeg nødvendigvis får svar på det nu, men jeg får nogle værktøjer til måske at finde ud af det, og jeg bliver – som oftest – taget seriøst og lyttet til når jeg stiller spørgsmålene.

Og svaret er hellere ‘Det ved jeg/vi ikke’ end det er ’sådan er det bare’ – hvilket gør en verden til forskel for mig.

Hvad er så mine primære interesser indefor lingvistikkens verden? Det var dog et modbydeligt spørgsmål jeg stillede mig selv, det må jeg blive ved med.

Det drejer sig nok i det store hele om grammatisk teori, lingvistisk videnskabsteori, anvendt lingvistik, typologi, og sprogfilosofi.

Det betyder jo ikke at jeg ikke holder af de andre dele af lingvistikken, men jeg er nok i sidste ende bidt lidt af en gal pedantisk principrytter, og det er der nok ikke noget at gøre ved nu

Og det tror jeg, faktisk talt, var alt for nu.

Nyhedsavisen bringer idag denne artikel, der handler om at dansk sprog er blevet et umåde populært valgfag på Skånske gymnasier.

Flere end 2.000 skånske gymnasieelever har valgt faget dansk for at studere og arbejde i København – andre lærer sproget på aftenskoler.
Tusinder af svenske unge forsøger for tiden at lære at sige ?rødgrød med fløde’. Der skyller for tiden en sand modebølge gennem Skåne for at lære dansk.
»Vi tilbød dansk som fag for fem-seks år siden. For tre år siden eksploderede det. Siden er det bare vokset,« siger rektor Nicola Sarac fra Malmøs største gymnasium Borgarskolen med 1.435 elever. Heraf har 190 taget dansk som valgfag.
Således kan unge nu vælge dansk på næsten alle gymnasier i de to største skånske byer, Lund og Malmø. I alt terper mere end 2.000 skånske elever danske verber. Nyhedsavisen har talt med fem svenske gymnasier, hvor dansk er et af de mest valgte sprogfag.
»Dansk er det næstmest populære sprog efter spansk. Elever vil gerne kunne sproget, fordi de vil arbejde eller læse arkitekt, medicin og jura i Danmark,« siger Mai Holm Svensson, gymnasielærer på Polhemskolan i Lund – og dansk.
Kunne ikke få job
Hun begyndte at undervise svenskere i dansk for ni år siden, hvor hun ikke kunne få job. I dag bliver hun kimet ned og underviser også på aftenskoler og lærer arbejdsløse akademikere danske gloser.
Andre skoler hungrer efter kvalificerede dansklærere:
»Der er enorm mangel på danske lærere, da man får bedre løn og arbejdsvilkår i Danmark,« siger rektor Lena Andersen fra Katedralskolan i Lund, hvor 200 ud af 1.300 elever læser dansk.
De svenske studerende siger godt nok, at dansk lyder som grød, hvor ordene flyder sammen, men de kæmper alligevel med ordene, fordi vi i modsætning til Skåne næsten ingen arbejdsløshed har i Danmark.
»Der er flere muligheder for job og uddannelse hos jer. Og så får I bedre løn,« siger 18-årige Blairn Miftai fra 2. g på Borgarskolan.
Og allerede nu strømmer det ind med svenskere på danske arbejds­pladser. Siden januar 2005 er antallet af svenske ansatte næsten tredoblet fra 8.000 til 21.000, viser Skats opgørelser.

Jeg synes dette er en spændende udvikling, omend jeg ikke er helt tryg ved de unge skåninges motivation for at lære dansk. Jeg synes det er for dårligt, at man ikke i Sverige ikke opretter nok studiepladser, til at de unge kan få den ønskede uddannelse i eget hjemland. Når det er sagt, er jeg glad for at det danske sprog udbredes, specielt i et område, som har så meget tilfælles med Danmark. Dette giver jobmuligheder for danske lingvister.

Ansporet af en kommentar fra Julie KH, vil jeg kort introducere mig selv. Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21 år og læser lingvistik på 4. semester.

Blandt de områder, som interesserer mig mest indenfor lingvistikken er morfologi, syntaks, sprogpolitik, sprogplanlægning, germanske sprog og formidling af lingvistikken.

Jeg er engageret i studenterpolitik som medlem af studienævnet på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik og bestyrelsesmedlem i Konservative Studenter i Aarhus.

Selvom min politiske observans er konservatismen, er jeg ikke specielt konservativ når det kommer til sprog. Jeg kan blive grueligt irriteret over selvbestaltede sprogrøgtere (jeg nævner ingen navne eller blogadresser), som ønsker at dansk skal se ud som det gjorde 100 år siden og mener at det er en dødssynd at indlåne ord fra engelsk. Jeg synes selv at ældre dansk er fascinerende og jeg kan sagtens sætte mig og læse Blicher og Holberg udelukkende for sprogets skyld, men jeg nærer intet ønske om at fastfryse dansk eller omgøre de sidste mange års sproglige udvikling. Min grundlæggende holdning til sproglig udvikling og variation er, at hvis det fungerer indenfor det danske sprogs rammer, er det en kærkommen udvidelse af mit elskede modersmål.

Skulle jeg endelig være bekymret på det danske sprogs vegne, vil jeg hellere fokusere på decideret domænetab. Jeg finder det eksempelvis beklageligt at man på visse universitetsstudier har det som erklæret mål at al undervisning skal være på engelsk og at man udelukkende skal eksaminere på engelsk.

Nå, introduktionen endte med et mindre surt opstød, men når man tænker over det, er den slags meget karakteristisk for mig. Til sidst vil jeg nævne at jeg er administrator her på bloggen, som også er placeret på mit webhotel, hvor også min personlige hjemmeside Kopula.dk ligger.

A while back in my psycolinguistics class, we were shown a video, that I thought was rather interesting. It’s a video that plays a trick on the mind.

If you don’t want to ruin it for yourself, follow these guidelines:

• First time you watch the video, focus on counting the number of times the members of the white team catch their ball. It’’s very important that you count the right number.
• then watch the video again without counting the catches made by the white team

The video is contained in a Java applet and it will only play if you have Java installed on your machine (and active in your browser). The applet is fairly large (7MB) so it may take a while to load.

http://viscog.beckman.uiuc.edu/grafs/demos/15.html

Ovre hos BLOGBOGSTAVER faldt jeg over denne lille sproglige morsomhed, som jeg vil tillade mig at dele med læserne af denne blog. Det handler om at finde ud af hvilke to ens ord, som mangler i sætningerne:

Kom Petersen med bil?
Nej han ______ ______

Mutter forstår det med det samme
Men _______ ________ ingenting

Vil du blive til middag, spurgte far sin søster.
- Jamen far, svarede sønnen, – husk at ______ _______

Mors frikadeller er ikke så gode som Ullas
Jeg foretrækker ______ _______

Når man løber slår man ofte foden
Går man på _______, _______ det sjældent

Eftersom vi er flere om at skrive i denne blog, tænkte jeg, at vi måske lige kort skulle introducere os selv, så hermed et udlæg.

Jeg hedder Anders K. Madsen og læser (selvfølgelig) lingvistik på Århus Universitet. I skrivende stund er jeg på 6. semester og på supplering på Kognitiv Semiotik. Mine hovedinteresser indenfor lingvistikken må være fonetik/fonologi og psykolingvistik (disse kan dog ændres uden forudgående varsel). Derudover beskæftiger jeg mig meget med computere (programmering) og musik, men det kommer næppe til udtryk i denne blog.

En sidste kommentar: Jeg har aldrig rigtig taget kommareglerne særlig seriøst, så hold kommentarer om min kommatering på et minimum. Tak.

Et par af studenterne ved Afdeling for Lingvistik på Aarhus Universitet har taget initiativ til at starte denne blog. Tanken er, at vi vil gøre vores fag tilgængeligt for almindelige mennesker (LÆS: ikke-lingvister) og komme med indskud til den danske sprogdebat. Vi vil gerne dele vores interesse for sprog med andre og forhåbentligt lade sproget betage andre, som det allerede har betaget os.

Sprog findes i alverdens afskygninger og har sommetider nogle besynderlige karakteristika, som man ikke umiddelbart tænker over eller kan gennemskue. Sprog er også andet og mere en stavning og fremmedsprog – de 2 emner som synes at dominere sprogdebatten. Der er en hel verden af lingvistik derude, som bare venter på at blive opdaget.

Vores tilgang er meget bred og ikke kun fokuseret på dansk, idet den tilgang, vi til dagligt har til emnet, er fokuseret på alle verdens sprog, hvoraf nogle kan virke meget underlige, hvis man kun har kendskab til sprog som dansk, engelsk, tysk, fransk, osv.

Vi er indtil videre 4 skribenter, men vi håber at flere vil støde til og medvirke til at denne side bliver et interessant sted at besøge for folk, som deler vores interesse i sprog.

Vel mødt.