Et par nyheder på Lingoland

Det er ved at være et stykke tid siden der er sket noget her på bloggen, men det har jeg forsøgt at råde bod på nu. Jeg har tilføjet en ny sektion til det faste sortiment af sider. Denne sektion hedder “Lingvistiske Ressourcer” og dens tilbliven er affødt af en beslutning, som Statsbiblioteket har truffet om at de ikke længere ville have deres fagorientede emneguides til at ligge på deres side. Denne beslutning var jeg selv, meget ked af, da det var min primære indgang til kildesøgning. Derfor har jeg jeg fundet siderne på The Wayback Machine og forsøgt at redde de vigtigste links. Nogle af beskrivelserne er sakset direkte fra Volkmar Engerers hedengangne værk mens andre er sakset fra de forskellige ressourcers egne beskrivelser.

For at få adgang til de fleste af ressourcerne kræves det at man er oprettet som bruger på Statsbiblioteket eller er tilkoblet internettet på Aarhus Universitets område.

Derudover er der kommet et nyt udseende til Lingoland. Det er der kommet fordi jeg ikke syntes at det gamle var overskueligt nok og fordi jeg altid sætter mig til at lave en masse sære ting, når eksamensperioden er i gang. Temaet er et, som jeg selv har lavet, omend jeg har stjålet med arme og ben – det er trods alt sådan man lærer at lave den slags.

Forfatter: Hans Henrik Juhl

Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21

5 meninger om “Et par nyheder på Lingoland”

  1. Sweet! Kan supergodt lide temaet! Een ting vil jeg dog lige ønske mig… Når vi nu er mange forskellige, der skriver her, så ville det være godt, hvis man i toppen tydeligt kunne se hvem der har skrevet posterne i stedet for at skulle scrolle til bunden af dem.

    Og ja – statsbibliotekets restrukturering midt i eksamenstiden… Mildest talt genialt! Jeg har virkelig manglet DLH (http://statsbiblioteket.dk/dlh/) under research til min selvvalgte opgave…

  2. Dejligt at se at I kører igen. Desværre havner jeres sidebar nederst i højre hjørne på min skærm. Dette sker i Internet Explorer, men ikke i Firefox.

  3. @Arild
    Vi har som sådan ikke været døde, men eksamensperioden er farlig for blogproduktiviteten. Det ser ud til at jeg selv får rimeligt travlt her i forårssemesteret, men jeg håber da at vi kan formå at skabe et acceptabelt aktivitetsniveau dette semester.

    Med hensyn til din sidevisningsfejl i IE, har jeg ikke været i stand til at genskabe den, så jeg kan desværre ikke rette op på problemet – men jeg vil foreslå dig at opdatere din IE til version 7, hvor alt burde fungere.

  4. Der er ikke nogle rigtig grund til at være ked af at emneguiden “Sprog/lingvistik” er taget fra nettet, prøv min tagged, kommenteret og very nemt søgbare lingvistiske linksamling i programmet delicious. Det finder du på adressen

    http://delicious.com/vengerer

    Sig til hvis jeg kan gøre noget for jer!

    Volkmar (Engerer)

  5. Emneguiden samlede nogle ressourcer som er meget praktiske for os at have samlet – og det er dem jeg har nuppet..

    Hvis du kigger ovre i sidebjælken, kan du se, at vi allerede benytter os af feedet fra din delicious

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *