Lingoland - Blog skrevet ved Afdeling for Lingvistik på Aarhus Universitet
tirsdag, 13. maj 2008, kl. 13:29

J.C. Wells – Whatever happened to Received Pronunciation?

Jeg er lige faldet over en meget interessant artikel om britisk RP-udtale. Artiklens forfatter fremlægger bl.a. 3 måder, at definere RP på og 15 måder RP ændrer sig på eller har ændret sig på. Artiklen var oprindeligt en del af debatten om RP, der blev mere og mere upopulær i dens hjemland i 1990′erne. Bl.a. gjorde BBC en indsats for i bedste norske stil, at vise så mange forskellige regionale varianter på TV, som muligt.

Parts of the BBC, claimed the then managing director of BBC network radio, Liz Forgan, were “lagging a little behind the sound of the nation, beginning to sound a bit antique”. Ms Forgan, “herself a model of received home counties pronunciation”, reportedly said she did not want presenters to sound like her. The subtext here includes the implication that RP is geographically non-regional and socially upper-class, qualities which demographic and social changed in Britain have made no longer as desirable as heretofore.

Bl.a. Beskriver Wells også at én af mine personlige yndlingssærheder ved RP, er på ved ud og har været det længe.. Ærgeligt må jeg sige, da det jeg synes det er en meget charmerende egenskab ved udtalen af wh.

Words spelt wh. In words spelt with wh English people of all social classes and in all parts of the country normally pronounce plain /w/, as why /waɪ/, when /wen/, which /wɪtʃ/, somewhere /ˈsʌmweə/. The words whine and wine are homophones. However a few speech-conscious people make the effort to pronounce /hw/ in these words, thus /hwaɪ, hwen, hwɪtʃ, ˈsʌmhweə/, and to make a distinction between /hwaɪn/ and /waɪn/. (In Scotland, Ireland, and much of the United States, matters are different: their native local accent retains /hw/.) Sociolinguistically, /hw/ is so uncommon as to be negligible; ideally, it should perhaps be regarded as part of RP. For EFL, Jones rightly judged that it was an unnecessary complication.

Det er meget interesant læsning om en standardvariants ændringer gennem tiden. Læs den!
http://www.phon.ucl.ac.uk/home/wells/rphappened.htm

mandag, 5. maj 2008, kl. 08:01

Ny digital ordbog over dansk tegnsprog

Via vores afdelings nyhedsbrev
Den 23. maj lanceres der en ny digital ordbog over dansk tegnsprog. Ordbogen vil være tilgængelig (og gratis!) for alle over internettet på følgende adresse: http://www.tegnsprog.dk

Ordbogen er resultatet af et 5-årigt projekt til 9,5 mio. kr. Det er Danske Døves Landsforbund, i samarbejde med Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC) i København, der står bag projektet.

Uddrag fra artikel om ordbogen

(Døvebladet, maj 2008:32):

“Tegnsprog har millioner af tegn og udtryk, og der dukker altid nye tegn op, ligesom andre tegn forsvinder…nu er de vigtigste af dem samlet i en ordbog. – “Vi har faktisk samlet 7.000 tegn. Men der har kun været tid til at bearbejde 2.000 tegn. Det har været en kamp mod tiden”, fortæller Jette Kristoffersen, der er uddannet tegnsprogstolk og leder for projektet.

Det flotte resultat er en ordbog, der ikke bare viser tegn. Man kan søge både på tegn og på danske ord. Og ikke kun det. Man kan også finde tegnenes betydninger og varianterne af tegnene for samme ord. Man kan tjekke, hvordan tegnene ser ud i en sætning – både i et almindeligt tempo, men man kan også afspille det langsomt.

Ordbogen har været ventet længe. Ikke bare blandt døve og deres pårørende. Men også døvblevne, som har stået og trippet, fordi de simpelthen har manglet redskaber til at lære tegn.

Og hvad er det så vi kan bruge ordbogne til? Jette Kristoffersen har en lang række gode bud: – “Det har stor betydning for døve, at vi kan vise en ordbog, og hvordan tegnene ser ud, og hvad de betyder. Mange bliver jo nysgerrige, når de ser tegnsprog. En ordbog kan skabe større bevidsthed omkring tegnsprog”.

Som krølle på hvorfor Ordbog over Dansk Tegnsprog er så stort et skridt for døve i Danmark, siger Jette Kristoffersen: – “Jeg husker, at Markku Jokinen (generalsekretær for det finske døveforbund og præsident for World Federation of the Deaf) engang sagde noget med, at et sprog, der har egen ordbog, bliver anset som et rigtigt sprog. Det er jeg bare så enig med ham i. Mange tror jo, at tegnsprog er et hjælpemiddel, og det kunne ikke være mere forkert. tegnsprog er et sprog!”  “.

Nyhed om ordbogen

(fra Danske Døves Landsforbunds (DDL) hjemmeside: www.deaf.dk)

“I rigtig mange år har vi ønsket os en ny ordbog til at afløse den røde tegnsprogsordbog fra 1979. I bededagene er der snigpremiere på den nye elektroniske ordbog over dansk tegnsprog.
I bededagene holdt Danske Døves Landsforbund landsmøde i Odense. Her var der en storslået begivenhed på programmet – nemlig snigpremieren på den nye ordbog over dansk tegnsprog.
Til forskel fra den gamle røde ordbog, kan man i den nye elektroniske ordbog ikke bare slå ord op, men også slå op med udgangspunkt i et givent tegn. Det gøres ved at angive f.eks. artikulationssted og håndform. Det vil betyde at man kan slå op i ordbogen både med udgangspunkt i dansk og med udgangspunkt i dansk tegnsprog.
Der er ca. 2.000 tegn i den nye ordbog. Her har man udvalgt de mest udbredte tegn ud fra en tegnbase af næsten 7.000 registrerede tegn.
Hovedparten af midlerne er satspuljemidler bevilget gennem Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Danske Døves Landsforbund arbejder for at skaffe en permanent bevilling til udviklingen af ordbogen, således at der kan komme flere tegn i ordbogen, men også at der kan blive udgivet fagspecifikke ordbøger”.