Kommentarer til det Konservative Folkepartis "Redningsplan for dansk på universiteterne"

Det følgende er et uddrag af et uformelt svar jeg på vegne af Konservative Studenter i Aarhus har skrevet til Det Konservative Folkepartis uddannelsesordfører Charlotte Dyremose angående deres seneste sprogpolitiske udspil. Det samme er at finde ét eller andet sted på partiets hjemmeside.

Alle universiteter skal udarbejde en forpligtende sprogstrategi, der skal godkendes af Akkrediteringsrådet. Strategien skal besvare spørgsmål som: Hvor bruger I engelsk og hvorfor?

Denne strategi bør slet ikke vedtages på så højt niveau, da der er enorm forskel, sprogpolitik og sprogevner på de forskellige studier. Jeg kender folk, som aldrig har haft undervisning på engelsk og kun har været udsat for meget få engelsksprogede fagtekster. Dårlige engelskevner er meget udbredt blandt disse folk – Det er særligt jurastuderende, nordiskstuderende og folk fra andre store studier. Samtidigt kommer jeg selv fra et studie, hvor det helt anderledes. Vi har én underviser som har dansk som modersmål og en enkelt hollandsk underviser, som har tillært sig sproget og taler lidt halvgebrokkent. Jeg har selv som studienævnsmedlem været med til at forme min egen afdelings nuværende sprogpolitik, men selvom den sprogpolitik er fremragende hos os, er den ubrugelig for selv de andre afdelinger på samme institut. Derfor er sprogpolitikken noget der bør vedblive at være en studienævnskompetence.

Undervisere på universitetet skal certificeres til at undervise på andre sprog end deres modersmål.

Jeg tror kun denne idé holder vand, sålænge det drejer sig om danske undervisere. Så snart man kigger på undervisere med et andet modersmål end dansk eller engelsk, kan man der løbe ind i problemer. Et godt eksempel er min ovennævnte hollandske underviser, hvis danskkundskaber kræver en del af hans dansksprogede tilhørere, de første par gange man hører ham tale. Jeg selv forstod ikke mere end et par enkelte sætninger i løbet af en af mine første forelæsninger med ham. Det var imidlertid noget vænnede mig til, men pointen er, at hans dansk alligevel er skævt nok til at det kunne være svært for ham at blive certificeret og jeg vil langt hellere høre på hans let gebrokne dansk end jeg vil høre på engelsk eller, guderne forbyde det, hans hollandske modersmål.

Doktorafhandlinger, herunder ph.d.’er, skrevet på fremmedsprog skal ledsages af en udførlig sammenfatning på dansk. Der bør opstilles minimumskrav til universiteternes retningslinier for sammenfatningerne.

Det kan jeg ikke erklære mig andet end enig. Det er kun rimeligt at man kræver dansk resumé af en engelsksproget opgave, ligesåvel som man idag kræver engelsk resumé af en dansksproget opgave. Der er blot det problem, at ikke alle disse opgaver, skrives af folk som kan dansk.

Elevernes og undervisernes sprogkundskaber og indvirkningen på undervisningsudbyttet skal løbende evalueres.

Jeg er helt med på at man skal vurderer undervisernes sprogkundskaber. Det kan ikke passe at man som studerende skal sidde og høre på en forelæsning, der er aldeles uforståelig fordi underviseren ikke kan udtrykke sig ordentligt på det sprog han taler. Jeg kvier mig imidlertid ved at man vil vurdere de studerendes sprogkundskaber, idet der reelt set kun er et tidspunkt at gøre dette på – nemlig til eksamen. Det vil være nyttesløst at undersøge et hold studerende til en forelæsning eller undervisningstime, da de som ikke kan følge med enten sprogligt eller fagligt, holder munden lukket. Det er med andre ord kun de gode sprogbrugere, man ville få undersøgt i den sammenhæng. Men hvad er der så glat med at måle sprogkundskaber til eksamen? Det er der jo også studier, der gør idag. Jeg synes det er en uheldig sammenblanding. Målingen af en studerendes faglige niveau, bør ikke foretages samtidigt som målingen af dennes sproglige formåen. Til en eksamen (i alt andet en sprogfærdighed) handler det om at få demonstreret, at man har styr på sit fag og så er det egentligt ligegyldigt om man har en sær accent, bøjer nogle verber forkert, bruger sær ordstilling eller hvad man nu kunne finde på. Hvis ens sproglige evner er så mangelfulde, at man ikke formår at gøre dette på dansk eller engelsk, burde man nok overveje, hvorvidt ens fremtid ligger på Universitetet – for engelsk ER ikke til at komme uden om.

Mvh.

Hans Henrik Juhl
Konservative Studenter i Aarhus

Forfatter: Hans Henrik Juhl

Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21

8 meninger om “Kommentarer til det Konservative Folkepartis "Redningsplan for dansk på universiteterne"”

  1. “Det kan ikke passe at man som studerende skal sidde og høre på en forelæsning, der er aldeles uforståelig fordi underviseren ikke kan udtrykke sig ordentligt på det sprog han taler.”

    Hans, du modsiger dig selv!!

    Du har just givet din tilslutning til en artikel der docerer den dybeste lingvistiske visdom: “Korrekt’ findes ikke”!

    Nu vil du så pludselig have at folk skal kunne “udtrykke sig ordentligt” på engelsk – hvor reaktionært, hvor uvidenskabeligt!

    Alt er naturligvis lige godt, og sociolingvistikken har for længst anerkendt Valbyengelsk som den fineste “multietnolekt”. Så du er vist en “angry old man” når det kommer til stykket. Tsk. Tsk.

    Ellers glimrende hvis Konservative træder i karakter!

  2. Min pointe er selvfølgelig at påpege det absurde i påstanden om at ingen sprogbrug er mere rigtig og efterstræbelsesværdig end andre.

    Hvis man gennemførte den tankegang inden for fremmedsprogsundervisningen, skulle der nok komme et interessant resultat ud af det. Og ve de stakkels indvandrere der fik tilbudt danskundervisning ud fra et sådant princip. Det ville da i sandhed være at gøre dem en bjørnetjeneste (i den gamle betydning).

  3. Ja, det er sandt, for i praksis tror jeg nu også at både du og Hans Henrik opererer med visse grundlæggende regler for korrekt og ukorrekt sprogbrug.

    Hvis jeg eks. stillede mig op og på mit bedste Valbyengelsk snakkede om “a apple” eller “an house”, så tror jeg næppe I to ville godkende det som “ordentligt engelsk” eller engelsk “af høj kvalitet”.

    Sprogundervisning består vel mestendels i tillæring af konventioner. Hvornår bruger man eks. præsens participum, hvornår bare præsens, hvornår bør man foretrække den eller den præposition eller dette eller hint præfiks (f.eks. in- over for u-). Lingvistisk set kan den slags vel ofte komme ud på ét, reelt giver det god mening at skelne mellem “korrekt” og “ukorrekt” (nemlig i henhold til en konvention, en norm, en sproglig regel (analogi)).

    For øvrigt var min lille ironiske kommentar jo skrevet på baggrund af jeres tilslutning til Normann Jørgensen/Quists sprogprogram.

    Bedste hilsener
    Arild

    PS. Også jeg kan så udmærket tilslutte mig kravet om større tolerance over for dialekter/regionalsprog, men jeg oplever ikke ligefrem dette som de tos egentlige dagsorden.

  4. Ja, det er sandt, for i praksis tror jeg nu også at både du og Hans Henrik opererer med visse grundlæggende regler for korrekt og ukorrekt sprogbrug.

    Hvis jeg eks. stillede mig op og på mit bedste Valbyengelsk snakkede om “a apple” eller “an house”, så tror jeg næppe I to ville godkende det som “ordentligt engelsk” eller engelsk “af høj kvalitet”.

    Sprogundervisning består vel mestendels i tillæring af konventioner. Hvornår bruger man eks. præsens participum, hvornår bare præsens, hvornår bør man foretrække den eller den præposition eller dette eller hint præfiks. Lingvistisk set kan den slags vel ofte være “lige fedt”, reelt giver det god mening at skelne mellem “korrekt” og “ukorrekt” (nemlig i henhold til en konvention, en norm, evt. en sproglig regel (analogi)).

    For øvrigt var min lille ironiske kommentar jo skrevet på baggrund af jeres tilslutning til Normann Jørgensen/Quists sprog”program”.

    Bedste hilsener
    Arild

    PS. Også jeg kan udmærket tilslutte mig kravet om større tolerance over for dialekter/regionalsprog, men jeg oplever ikke ligefrem dette som de tos egentlige dagsorden.

  5. Jeg har skam ikke tilsluttet mig noget som helst. Jeg poppede bare ind for at sige hvad jeg troede Hans mente og nu ender jeg så med desperat at forsøge at få tråden her til at holde sit oprindelige fokus.

    I øvrigt er “an house” ikke så dårlig engelsk som du måske antager. På cockney er det f.eks. meget almindeligt at h’er før vokaler i starten af ord bliver stumt (ligesom i den almindelige udtale af “hour”, som jo oftest gøres ubestemt som “an hour”), hvorfor det på cockney-engelsk vil være helt korrekt at sige “an house”.
    Lad os heller ikke glemme at “an apron” engang var “a napron”, ligsom “a nickname” engang var “an eekename”. Alt dette drejer sig dog om den sædvanlige problemstilling mellem lingvister og sprogrøgtere, som denne post — for mig at se — ikke har noget som helst med at gøre.

    Det her indlæg drejer sig stadig om “undervisning på et fremmed sprog”, ikke om “fremmedsprogsundervisning”. Det er to vidt forskellige ting og jeg kan da kun ønske mig at vide hvorfor du bliver ved med at tale om “inkorrekt sprog” og fremmedsprogsundervisning.

Lukket for kommentarer.