I øvrigt er “an house” ikke så dårlig engelsk som du måske antager. På cockney er det f.eks. meget almindeligt at h’er før vokaler i starten af ord bliver stumt (ligesom i den almindelige udtale af “hour”, som jo oftest gøres ubestemt som “an hour”), hvorfor det på cockney-engelsk vil være helt korrekt at sige “an house”.
Lad os heller ikke glemme at “an apron” engang var “a napron”, ligsom “a nickname” engang var “an eekename”. Alt dette drejer sig dog om den sædvanlige problemstilling mellem lingvister og sprogrøgtere, som denne post — for mig at se — ikke har noget som helst med at gøre.

Det her indlæg drejer sig stadig om “undervisning på et fremmed sprog”, ikke om “fremmedsprogsundervisning”. Det er to vidt forskellige ting og jeg kan da kun ønske mig at vide hvorfor du bliver ved med at tale om “inkorrekt sprog” og fremmedsprogsundervisning.

Hvis jeg eks. stillede mig op og på mit bedste Valbyengelsk snakkede om “a apple” eller “an house”, så tror jeg næppe I to ville godkende det som “ordentligt engelsk” eller engelsk “af høj kvalitet”.

Sprogundervisning består vel mestendels i tillæring af konventioner. Hvornår bruger man eks. præsens participum, hvornår bare præsens, hvornår bør man foretrække den eller den præposition eller dette eller hint præfiks. Lingvistisk set kan den slags vel ofte være “lige fedt”, reelt giver det god mening at skelne mellem “korrekt” og “ukorrekt” (nemlig i henhold til en konvention, en norm, evt. en sproglig regel (analogi)).

For øvrigt var min lille ironiske kommentar jo skrevet på baggrund af jeres tilslutning til Normann Jørgensen/Quists sprog”program”.

Bedste hilsener
Arild

PS. Også jeg kan udmærket tilslutte mig kravet om større tolerance over for dialekter/regionalsprog, men jeg oplever ikke ligefrem dette som de tos egentlige dagsorden.

Hvis jeg eks. stillede mig op og på mit bedste Valbyengelsk snakkede om “a apple” eller “an house”, så tror jeg næppe I to ville godkende det som “ordentligt engelsk” eller engelsk “af høj kvalitet”.

Sprogundervisning består vel mestendels i tillæring af konventioner. Hvornår bruger man eks. præsens participum, hvornår bare præsens, hvornår bør man foretrække den eller den præposition eller dette eller hint præfiks (f.eks. in- over for u-). Lingvistisk set kan den slags vel ofte komme ud på ét, reelt giver det god mening at skelne mellem “korrekt” og “ukorrekt” (nemlig i henhold til en konvention, en norm, en sproglig regel (analogi)).

For øvrigt var min lille ironiske kommentar jo skrevet på baggrund af jeres tilslutning til Normann Jørgensen/Quists sprogprogram.

Bedste hilsener
Arild

PS. Også jeg kan så udmærket tilslutte mig kravet om større tolerance over for dialekter/regionalsprog, men jeg oplever ikke ligefrem dette som de tos egentlige dagsorden.

Hvis man gennemførte den tankegang inden for fremmedsprogsundervisningen, skulle der nok komme et interessant resultat ud af det. Og ve de stakkels indvandrere der fik tilbudt danskundervisning ud fra et sådant princip. Det ville da i sandhed være at gøre dem en bjørnetjeneste (i den gamle betydning).

Hans, du modsiger dig selv!!

Du har just givet din tilslutning til en artikel der docerer den dybeste lingvistiske visdom: “Korrekt’ findes ikke”!

Nu vil du så pludselig have at folk skal kunne “udtrykke sig ordentligt” på engelsk – hvor reaktionært, hvor uvidenskabeligt!

Alt er naturligvis lige godt, og sociolingvistikken har for længst anerkendt Valbyengelsk som den fineste “multietnolekt”. Så du er vist en “angry old man” når det kommer til stykket. Tsk. Tsk.

Ellers glimrende hvis Konservative træder i karakter!