Skal man tvinge sprogsvage børn i børnehave?

I forlængelse af mit indlæg om konservativ sprogpolitik forleden, er her mine kommentarer til det Konservative Folkepartis seneste sprogpolitiske udspil.

Charlotte Dyremose, som er uddannelsespolitisk ordfører, mener at vi her i landet har et socialt problem, som består i, at vi huser et ikke ubetydeligt antal sprogsvage børn og det kan hun på sin vis have ret i, men jeg tror nu også hun overdriver problemet en kende, for man er vel ikke sprogsvag, bare fordi man ikke kan dansk? Det er imidlertid en enorm fordel for børns opvækst i dette land, hvis de er danskkundige. Charlotte Dyremose har igen fremtryllet en liste med 4 punkter, som med hendes egne ord, skal kurere manglende danskkundskaber blandt landets småbørn:

  1. Sprogscreening skal være obligatorisk – så alle børn SKAL sprogscreenes i 3-årsalderen.
  2. Kommunens forpligtelse til at følge op på sprogscreeningen overfor børn, der ikke er i dagtilbud, skal tydeliggøres.
  3. Det skal være lovpligtigt, at tage imod det efterfølgende sprogtilbud, såfremt det viser sig, at der er behov herfor.
  4. Hvis ikke det efterfølgende sprogtilbud medfører markante forbedringer, skal barnet senest i 4 års alderen, og gerne tidligere, i daginstitution.

Min umiddelbare reaktion på dette forslag var noget i retning af, at dette var et udtryk for at det Konservative Folkeparti bevægede sig i en retning, jeg ikke brød mig om, mod mere statslig tvang og umyndiggørelse af forældrene, hvis ansvar det må være at opdrage deres børn bedst muligt. Grundlæggende alt det vi borgerlige tænker, hver gang en politiker finder på nye regulativer. Der kan meget vel være noget om dette, og forslaget giver mig stadig en ubehagelig fornemmelse i maven, men efter at have tænkt nærmere over det og inddraget nogle af mine lingvistiske kundskaber, har jeg været nødt til at revurdere min holdning til forslaget og jeg er kommet frem til at, dette er et ubehageligt, men desværre nødvendigt forslag.

Forældre har en pligt til at sikre sine børn den bedst mulige opvækst, og det klarer mange forældre ganske fint. Disse forældre vil heller ikke blive berørt af dette, hvis det skulle blive til lov. De eneste, som ville blive berørt, er forældre som ikke magter opgaven og som er i fare for at gøre deres børn ude af stand til at deltage i samfundet på lige fod med os andre, for sprog er nu engang et vigtigt redskab, hvis man vil gebærde sig socialt. Bevares, det har forældrene stadig rig mulighed for på alle mulige andre områder, så hvis de pågældende forældre absolut vil opfostre sociale tabere, vil de stadig kunne stække dem på et utal af andre måder. (Jaja, jeg er klar over at det ikke altid er et frit valg). Vi lever ikke i et samfund, hvor vi tillader forældre at vanrøgte deres børn, så det er naturligt, at man også griber ind mod sproglig vanrøgt.

Forslagets overvindelses af min velvilje til trods, undrer jeg mig dog stadig over den Orwelliske formulering om, at man skal gøre det lovpligtigt at tage imod et tilbud. Ligger det ikke i et tilbuds natur, at det er frivilligt? Ak ja.

Forfatter: Hans Henrik Juhl

Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21

2 meninger om “Skal man tvinge sprogsvage børn i børnehave?”

  1. og hvor ved du – og alle os andre – så fra, at børn bliver bedre til sprog i børnehaven end hjemme? Og mere specifikt: hvor ved du – og vi andre – fra at ALLE børn bliver bedre til sprog i ALLE børnehaver? Og hvordan vil du – og de politikere, der står for den slags forslag – sikre, at det forholder sig sådan, og hvad vil de gøre, hvis det ikke forholder sig sådan?

    Børnehaver og børnehavebørnenes hverdag i dem ser meget anderledes ud, end rigtig mange mennesker forestiller sig. Ikke mindst hvis man forsøger at betragte dem fra børnehøjde.
    Den utrolig høje grad af institutionalisering, vi har i dette land, har på ingen måde modvirket (re)produktionen af sociale tabere. Og jeg vil æde min gamle hat på, at der ikke er en positiv sammenhæng mellem institutionalisering og vellykket socialisering. Eller mellem tidlig/omfattende institutionalisering og ikke-vellykket socialisering.

    Vh.

    Martha

  2. For mig er det egentligt ikke så vigtigt om børnene kommer i institution eller ej, men faktum er, at børns sprog udvikler sig i takt med at de er nødt til at kommunikere med andre mennesker og det vil de være, hvis man tvinger forældrene til at sætte dem i den situation – eksempelvis ved at sætte dem i børnehave, hvor de kommer til at omgås andre børn. Om det er børnehave, legestue eller noget helt andet er for så vidt ligegyldigt.

    Jeg så egentligt helst at forældrene selv påtog sig ansvaret for at passe og opdrage deres egne børn, men det er desværre ikke alle, der har den mulighed og så er børnehaver altså den mest oplagte løsning.

    Problemets kerne er de børn, som ikke kommer ud og møder andre børn i sociale situationer, hvor deres sprog udvikles, men som går hjemme og udelukkende kommunikerer med deres familie.

    Det er iøvrigt heller ikke alle hjem her i landet, hvor der tales dansk og det er trods alt børnenes danskkundskaber man ønsker at styrke.

    Desuden handler dette jo heller ikke om alle børn, men kun børn med dårlige danskkundskaber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *