Har du mon nogensinde hørt om rigssprogsnormen eller for den sags skyld Retskrivningsordbogs-normen (-normalen) (der som bekendt stadig er rettesnor for vort Sprognævns virke)? Danske grammatiske eller fonologiske normer og regelsæt? Eller underviser man ikke længere i sligt på lingvistik?

“en lille artikel om børn og unges indlån af leksemer såvel som grammatiske og syntaktiske elementer fra f.eks. tyrkisk, kurdisk og arabisk.”

Ja, det skulle der nok kunne komme et herligt kaudervælsk ud af, ikke sandt. Dog tror jeg ikke rigtig på forfatternes påstand om at disse indvandrersprog påvirker rigsdansk i den grad – det er nu engang højstatussprog (læs: angloamerikansk, lavkøbenhavnsk), ikke lavstatussprog der gør det.

Der er snarere tale om sociolingvistisk ønsketænkning samt altså det sædvanlige “deskriptive” forsøg på at styre sproget ved at foregribe og foregøgle en udvikling der reelt ikke har fundet sted (andet end inden for meget begrænsede miljøer, forstås) – jf. da vi alle sammen pludselig skulle opdrages til at ’bjørnetjeneste’ nu havde TO betydninger, noget der imidlertid savnede ethvert belæg i almindeligt dansk skriftsprog.

At forfatterne ikke kan se det problematiske i det sprog- og udtaleskred der umuliggør læsningen af blot lidt ældre litteratur (klassikerne), skaber hidtil uanede sprogkløfter mellem gamle og unge og umuliggør forståelsen af dansk for vore nordiske naboer, er trist. Et konservativt sprogværn a la Skyum-Nielsen må her være på sin plads.

Blot at erklære at alt skam er lige godt, og at intet er korrekt(!), er FOR letkøbt. (Er alt lige gyldigt, bliver det som bekendt ligegyldigt).

Med sprogkonservative hilsener
Arild

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg blev rettet for at bruge selv almindelige dialektale træk i min danskundervisning.