Kommentarer til: Et par kommentarer til andre folks tåbelige kommentarer om sprogvariation i Danmark

Af: Arild Kierkegaard

Arild Kierkegaard — Wed, 24 Sep 2008 01:43:18 +0000

Rettelser.

såfremt – læs: sågar
ynglingspåstande – læs: yndlingspåstande

Af: Arild Kierkegaard

Arild Kierkegaard — Tue, 23 Sep 2008 21:27:55 +0000

Carsten Boll: Der er vel ikke så meget andet at sige til dine synspunkter end at jeg er uenig. For mig at se er det vigtigt at have et bevidst og reflekteret forhold til sproget. Jeg er tilhænger af sprogrøgt og (mådeholden) sprogrensning, og jeg kan – ligesom du – påberåbe mig sproghistorien som støtte for mine anskuelser, nemlig den rolle sprogrøgt og purisme historisk har spillet for udformningen af både dansk og andre vesterlandske kultursprog (det være sig med hensyn til ordforråd, retskrivning, ordføjning mv.). I visse lande – Island og Kina f.eks. – er purisme såfremt normeringsmæssigt hovedprincip. Se eks. Endre Brunstad “Det reine språket” eller George Thomas “Linguistic Purism”.

For resten synes jeg tyskeren Rolf Schneider på fremragende vis har imødegået nogle af lingvisternes ynglingspåstande. Hans lille, veloplagte bog fra 2007 kan varmt anbefales:

http://www.modersmaalet.dk/blog/?p=328

Bedste hilsener
Arild

Af: Carsten Boll

Carsten Boll — Tue, 23 Sep 2008 01:05:02 +0000

En evt distraktionsfaktor kan der naturligvis være tale om, men meget af den sproglige udvikling (eller forfald) handler om det man på godt videnskabsdansk kalder markedness-shift, som i al sin enkelthed går ud på at hvis et udtryk eller et ord bliver brugt meget, så mister det med tiden sin ‘nyhedsværdi’ (markedness), og bliver til en floskel, et dagligdags udtryk, et normalt ord. Derfor er det ofte ganske tilsigtet at der bliver brugt nye ord, vendinger og lignende, for eksempel når der skal demonstreres glæde eller begejstring (hvor mange af os syntes at ‘udemærket!’ dækkede over triumfen ved Em i 1992 for eksempel?) – og ikke tale om ‘dårligt sprog’, eller tabt kommunikationsevne – måske bortset fra en smule generationerne imellem, men det er vel i og for sig meget naturligt?

Det er naturligvis sandt at det kan være distraherende, og ofte irriterende, med normbrud – jeg husker selv med græmmen en personage i et tv program som gerne ville have ‘kids’ og som undskyldte ‘hvis han var lidt loud’ – men det ændrer jo ikke på at det er en process som vi kan se har foregået lige så længe vi har sproglige kilder, og den har altså ikke ændret sig selvom folk også har fordømt den lige så længe som vi har sproglige kilder.

Normbrud, indlån af termer og konstruktioner, samt generel sproglig udvikling (eller forfald om man vil, selvom jeg ikke mener vi har mistet evnen til at udtrykke os klart, på trods af mange hundrede års spådomme om det samme) er tværtimod et livstegn i et sprog, som viser at dets brugere er villige til og evner at bruge sproget kreativt.

Af: Anders K. Madsen

Anders K. Madsen — Sun, 21 Sep 2008 21:16:28 +0000

Well, der kan findes masser af afvigelser i almindeligt dagligdagssprog. Om modtageren så vælger at fokusere på indholdet eller formen er helt op til modtageren.

Mht. hvad vi lingvister laver, så kan jeg kun sige at når man vil undersøge noget på videnskablig facon, handler det bl.a. om at iagtage emnet, mens man mindst muligt påvirker samme, hvilket en præskriptiv tilgang til lingvistikken næppe kan siges at gøre.

Af: Arild Kierkegaard

Arild Kierkegaard — Sun, 21 Sep 2008 16:44:43 +0000

Anders K. Madsen skrev:

“Forstod du hvad A sagde?”

Uanset om B forstod det, blev han altså distraheret af A’s angivelige normbrud. Derved opnåede A at dreje opmærksomheden bort fra det han egentlig ville sige, budskabet, og hen på formen – ikke særlig snildt. Af same grun kan det ike anbefales at fylle sin tegst med stavefajl – uanset om modtaerne got forstår de.

“Og så er det man skal til at svare på spørgsmål om, hvad det så egentlig er vi lingvister laver, når vi nu tilsyneladende er ligeglade med sprogets ve og vel.”

Ja, det er vi vist mange der længes efter svar på (-:

Af: Anders K. Madsen

Anders K. Madsen — Sun, 21 Sep 2008 15:37:24 +0000

Sandt nok. Når A siger noget, som B påpeger som forkert og henvender sig til mig for opbakning, så plejer jeg som regel bare at spørge: “Forstod du hvad A sagde?”, “ja?”, “så var det nok så korrekt som nødvendigt for formålet, carpe-diem-og-hav-en-fortsat-god-aften,-det-var-bare-det-jeg-ville-sige,-hej!”

Og så er det man skal til at svare på spørgsmål om, hvad det så egentlig er vi lingvister laver, når vi nu tilsyneladende er ligeglade med sprogets ve og vel.

Af: Carsten Boll

Carsten Boll — Sat, 20 Sep 2008 17:40:27 +0000

Det er altså skægt som sproget ofte bliver helliggjort. At et selvstændigt, fuldt udviklet, modersmål er identitetsbærende og -skabende er der vel ingen tvivl om, men jeg kan ikke se at ganske få leksikale og af og til syntaktiske indlån skulle ændre på at der eksisterer een eller anden version af dansk, som kan tjene dette formål. Den forargelse som det ser ud til at folk til alle tider (se evt. “The Unfolding of Language” af Guy Deutscher) har følt i forbindelse med sprogudvikling er måske et af de mest trættende og banale fænomener som lingvister skal tage stilling til.

For hvem kan enes om hvilken sproglig variant der på hvilket tidspunkt er det ‘rigtige’ sprog?

Af: Hans Henrik Juhl

Hans Henrik Juhl — Fri, 19 Sep 2008 06:50:17 +0000

Jeg besluttede mig også rimeligt hurtigt for, da jeg skrev mit indlæg, at jeg ikke ville tage min reaktion på kommentarerne med. Jeg ved ikke lige, hvad det egentligt lige er disse Uriasposten-læsere, læser ud af den oprindelige artikel. De minder mig mest af alt om koret i en græsk tragedie. Det virker slet ikke som om de har taget stilling til artiklen eller endsige læst den.

Af: Anders K. Madsen

Anders K. Madsen — Thu, 18 Sep 2008 23:03:09 +0000

Har lige læst kommentarerne igennem… OMFG! Jeg anede ikke så meget sprog- og fremmedfjendskhed kunne samles på eet sted! Selvfølgelig har alle ret til en mening, hvilket så forhåbentlig naturligt medfører, at jeg har ret til at bryde ud i slet skjult overbærende krampelatter over pågældende mening.