Lingoland - Blog skrevet ved Afdeling for Lingvistik på Aarhus Universitet
lørdag, 29. november 2008, kl. 11:38

Johnny?

Nu skal et kondom til at hedde ‘Johnny’. Mener altså Aids-fondet. Jeg skal virkelig kæmpe med mig selv for ikke at skrive værre ting end; det var dog en tåbelig idé!

Forestiller man sig at de unge mennesker, som på nuværende tidspunkt synes det er flovt at købe kondomer, nu stolt vil gå ind i butikkerne og sige ‘Stik mig en pakke johnnyer!’?

Og hvad er det lige der er så “…smart, tjekket og klogt…” ved ordet johnny, men ikke ved ordet ‘kondom’?

Og hvad mener man med at nu SKAL kondomet hedde Johnny? Giver det bødestraf at sige ‘kondom’? Eller er det bare socialt uacceptabelt fra den ene dag til den anden?

Ordet kondom er uden sikkert etymologisk ophav, så HVIS det har negative konnotationer handler det nok om at den handling/funktion det signifikerer har negative konnotationer.

Hvis man vitterligt gerne vil have at folk dyrker sikker sex, kunne man jo evt opfinde et kondom som rent faktisk holder hvad sexualundervisere i alle folkeskoler påstår; man kan slet ikke mærke det, og sex er lige så sjovt med kondom på som uden For øvrigt nok den mest åbenlyse løgn der nogensinde er blevet serveret for mig. Man kunne evt bede nanoteknologerne om at lede efter en løsning, eller medicinerne om at udrydde seksuelt overførte sygdomme – hvis man kunne med tyfus, kan man nok også med klamydia/gonnoré/syfilis.

For jeg tror at den absolut vægtigste grund til at unge ikke bruger kondom er at det føles lidt som at være inviteret til festmiddag hos dronningen, og dernæst bede om en skål havregrød. Det er nok sundest, men det er absolut ikke sjovest.

Det var så dagens (vagt) sprogrelaterede sure opstød fra mig :)

10 kommentarer

  • Den 29. november 2008, 17:13 skrev AHK disse fyndige ord:

    Hvorfor ikke Long John, eller – for at blive i det danske – lille Claus og Store Claus?

  • Den 30. november 2008, 09:55 skrev Hans Henrik Juhl disse fyndige ord:

    Argumentationen med at noget skulle blive sejt af at man gav det et nyt og friskere navn, holder jo heller ikke. Så længe folk har en negativ holdning til en ting eller at koncept, vil de negative konnotationer blive ved med at følge følge ordet.

    Lad os nu bare blive ved med at kalde kondomer ved de navne, der allerede nu giver mening. Det er iøvrigt også synd for folk som er blevet døbt Johnny – Jeg er da glad for at de ikke skulle hedde ‘Hanser’.

  • Den 2. december 2008, 19:26 skrev Gimme a Johnny eller Stik mig en Johnny. Några ord om kondomer disse fyndige ord:

    [...] (Inlägget är inspirerat av och delvis kopierat från Lingoland.) [...]

  • Den 4. december 2008, 13:49 skrev Per-Åke Lindblom disse fyndige ord:

    På svenska har vi också det hederliga, men kanske alltför prosaiska, ordet “knullgummi” i stället för “kondom”.

  • Den 14. april 2009, 06:34 skrev Lingoland » Arkiv » Nyskabelser i Retskrivningsordbogen 2011 disse fyndige ord:

    [...] synes dette er forfriskende nyheder, særligt ovenpå Johnny-historien, men jeg kunne godt tænke mig at vide mere om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, så [...]

  • Den 17. april 2009, 14:48 skrev Casper U disse fyndige ord:

    Du leverer argumenter for at unge ikke skal bruge kondom. Du skulle skamme dig.

  • Den 17. april 2009, 14:53 skrev Carsten Boll disse fyndige ord:

    Jeg leverer skam ingen argumenter, som ikke er fakta i forvejen, og som enhver med en smule omløb i hovedet kunne regne sig frem til selv.

    Det har jeg på ingen måde tænkt mig at skamme mig over.

  • Den 17. april 2009, 19:39 skrev Casper disse fyndige ord:

    Du efterlyser en kur for klamydia/gonnoré/syfilis i dit indlæg. Jeg kan informere dig om at de faktisk er nemme at helbrede, dog kan de være svære at opdage, men det er en anden sag.

    Har du nogen sinde hørt om hiv og aids?

  • Den 17. april 2009, 19:46 skrev Casper disse fyndige ord:

    P.S. Det staves gonoré eller gonorré (accent valgfri).

    Normalt kan jeg godt se det tåbelige i at omdøbe et upopulært begreb med et nyt navn. Men Aids-fondets idé handler (så vidt jeg kan se) om ikke sprog, derimod om at gøre kondomer mere populære.

    Kondomer er i øvrigt en rigtig god opfindelse, da de gør det muligt at have sex uden at få sygdomme eller blive uønsket gravid, de er nemme at bruge og nemme at få fat i.

    Du leverer som en generel sandhed at sex med kondom er dårligt, og det er rent vrøvl for mig. Det kan højst være en personlig mening.

    Hvis der er problemer med komforten, så prøv en anden model eller størrelse; der er mange at vælge imellem.

  • Den 8. januar 2012, 18:12 skrev Gimme a Johnny eller Stik mig en Johnny. Några ord om kondomer | På svenska disse fyndige ord:

    [...] är inspirerat av och delvis kopierat från Lingoland.) This entry was posted in Ord, ord, ord, Språkförändring och språkutveckling and tagged [...]

har du noget at tilføje?

Skriv din kommentar nedenfor eller lav et trackback fra din egen side. Abonner på disse kommentarer.

Skriv pænt, hold en sober tone og hold dig til emnet.

:

:

Tegnvælgere: IPA, Dania (via Schwa.dk)