Er der nogle der har et tip om hvor man kan finde en udførlig beskrivelse af de kriterier der er for hvilke subtantiver der har hvilket køn på dansk? Jeg mener ikke blot de generelle tendenser som Dansk Sprognævn har på deres hjemmeside;


Fælleskøn (en):
Ca. 75 % af alle danske substantiver (navneord) er fælleskøn. De omfatter bl.a.:

1. Ord der betegner dyr og mennesker, fx en dreng, en far, en lærer, en kone, en udlænding, en tysker, en hund, en kat, en ko, en laks, en hest, en mus osv. Undtagelser er fx et barn, et menneske, et postbud, et dyr, et egern, et svin.
2. Ord der betegner planter, træer og frugter, fx en birk, en blomst, en bøg, en nød, en pære, en banan, en eg, en rose, en tulipan osv. Undtagelser er fx et bær, et frø, et løg, et træ, et æble.
3. Ord der betegner vandløb, fx en å, en flod, en strøm, en bæk osv.
4. Ord der ender på -else, fx en bevægelse, en forsinkelse, en overraskelse, en skuffelse, en tilladelse osv. Undtagelser er fx et spøgelse, et værelse.
5. Ord der ender på -ance, -ant, -dom, -ence, -er, -hed, -ing, -isme, -sion, -ør, fx en ambulance, en chance, en debutant, en variant, en ejendom, en sygdom, en kompetence, en konference, en bager, en hastighed, en lejlighed, en parkering, en stilling, fascismen, kommunismen, en diskussion, en direktør, en frisør osv.


Intetkøn (et):

1. Ord der betegner stoffer eller masser, fx brødet, glasset, guldet, jernet, kødet, papiret, sølvet, vandet osv. Undtagelser er fx jorden, luften, regnen.
2. Ord der betegner områder og steder, fx et amt, et distrikt, et kontinent, et land, et sogn, et torv osv. Undtagelser er fx en by, en gård, en ø.
3. Ord der ender på -dømme, -ri, -ed, -um, fx et herredømme, et omdømme, et bageri, et batteri, et hoved, et marked, et gymnasium, et museum osv.

De er såmænd gode nok, men de giver ikke just nogle anvisninger for hvad man gør på dansk med de ord som ikke falder ind under disse kategorier af navneord. Hvad, fx, er grundet til at ‘bog’ er fælleskøn? Er der fonologisk kriterier? Er det overhovedet blevet kigget på? Så vidt jeg kan se siger de fleste grammatikker og kilder at dansk grammatisk køn er arbitrært, og uden underliggende regelsæt – men det siger man jo også om fransk og tysk, hvilket er noget vrøvl..
Anyone?

Af uransagelige årsager slår Sproget.dk kun på tromme for spændende foredrag om sprog, som afholdes på Amager. Dog er gæve jydske lingvister og sprognørder ikke tvunget til at drage til Køwenhavnstrup for at få stillet tørsten efter interessante fortællinger om sprog. På Aarhus Universitet er vi nemlig også ganske dygtige til at tale om sprog.

For eksempel får Afdeling for Lingvistik den 10. december besøg af Ole Stig Andersen fra Sprogmuseet, som vil fortælle en række historier om sprogdød rundt om i verden.

Jeg har tidligere hørt foredrag af Ole Stig og det kan klart anbefales. Han er en tossigt god formidler . Hermed en bette appetitvækker:

Ude i køkkenet har du garanteret en TetraPak-karton med mælk eller noget. Den svenske opfinders efterkommere var i 2002 i stand til at donere næsten en kvart milliard kroner til oprettelsen af Hans Rausing Endangered Languages Project ved SOAS i London. Pressen troede de mange penge skulle redde verdens døende sprog, men meningen var naturligvis ‘blot’ at dokumentere nogle af dem inden de forsvinder. Og dét haster.

Mindst halvdelen af verdens sprog forsvinder sammen med dette århundrede. Ingen børn lærer dem. Kun en 6-700 af verdens nuværende 6.500 sprog kan forventets at være i fin form om 100 år. (Deriblandt dansk som er et af verdens tyve rigeste sprog).

Truslen mod den lingvistiske mangfoldighed kan sammenlignes med truslen mod naturens variation, bare voldsommere. Årsagerne er de samme: rovdrift, urbanisering, undertrykkelse. Dertil kommer skolegang, religiøs mission og måske massemedier.

Hvad går der tabt når alle disse sprog forsvinder? Og hvad kan der gøres for at forhindre det? Eller har den svenske økonomiprofessor Radetzky ret i at hele verden hurtigst muligt burde gå over til engelsk?

I 1997 forlangte professor Dixon (australist, Melbourne) tværtimod enhver lingvist burde have lavet feltstudier i et døende sprog. Sprogdød skulle være et obligatorisk del af enhver sproguddannelse, krævede han.

Arrangeret i samarbejde med Sprogmuseet

Foredraget afholdes 10. december kl. 13 i bygning 1453, lokale 131, og alle interesserede er velkomne.