Sprogdøden på Aarhus Universitet

Af uransagelige årsager slår Sproget.dk kun på tromme for spændende foredrag om sprog, som afholdes på Amager. Dog er gæve jydske lingvister og sprognørder ikke tvunget til at drage til Køwenhavnstrup for at få stillet tørsten efter interessante fortællinger om sprog. På Aarhus Universitet er vi nemlig også ganske dygtige til at tale om sprog.

For eksempel får Afdeling for Lingvistik den 10. december besøg af Ole Stig Andersen fra Sprogmuseet, som vil fortælle en række historier om sprogdød rundt om i verden.

Jeg har tidligere hørt foredrag af Ole Stig og det kan klart anbefales. Han er en tossigt god formidler . Hermed en bette appetitvækker:

Ude i køkkenet har du garanteret en TetraPak-karton med mælk eller noget. Den svenske opfinders efterkommere var i 2002 i stand til at donere næsten en kvart milliard kroner til oprettelsen af Hans Rausing Endangered Languages Project ved SOAS i London. Pressen troede de mange penge skulle redde verdens døende sprog, men meningen var naturligvis ‘blot’ at dokumentere nogle af dem inden de forsvinder. Og dét haster.

Mindst halvdelen af verdens sprog forsvinder sammen med dette århundrede. Ingen børn lærer dem. Kun en 6-700 af verdens nuværende 6.500 sprog kan forventets at være i fin form om 100 år. (Deriblandt dansk som er et af verdens tyve rigeste sprog).

Truslen mod den lingvistiske mangfoldighed kan sammenlignes med truslen mod naturens variation, bare voldsommere. Årsagerne er de samme: rovdrift, urbanisering, undertrykkelse. Dertil kommer skolegang, religiøs mission og måske massemedier.

Hvad går der tabt når alle disse sprog forsvinder? Og hvad kan der gøres for at forhindre det? Eller har den svenske økonomiprofessor Radetzky ret i at hele verden hurtigst muligt burde gå over til engelsk?

I 1997 forlangte professor Dixon (australist, Melbourne) tværtimod enhver lingvist burde have lavet feltstudier i et døende sprog. Sprogdød skulle være et obligatorisk del af enhver sproguddannelse, krævede han.

Arrangeret i samarbejde med Sprogmuseet

Foredraget afholdes 10. december kl. 13 i bygning 1453, lokale 131, og alle interesserede er velkomne.

Forfatter: Hans Henrik Juhl

Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21

5 meninger om “Sprogdøden på Aarhus Universitet”

  1. Hmm, nu har Sproget.dk godt nok omtalt foredraget, men lur mig om det ikke udelukkende er fordi de ikke vil have på sig, at deres arrangementsnotitser er en art sproglig AOK.

  2. Nu hvor Sproget.dk gentager påstanden, kunne det være interessant at få belyst på hvilket grundlag Ole Stig Andersen mener at kunne rubricere dansk blandt “verdens tyve rigeste sprog”?

    For hvordan beregne sproglig rigdom? Ordbøgernes størrelse? Det er næppe en farbar vej!

    Mener han så snarere sprogets størrelse? I så fald er der tale om en klar overdrivelse. Omkr. 72 sprog tales af 10-99 millioner mennesker, 8 af mere end 100 millioner (Crystal 2000).

  3. Jeg synes også at betegnelse ‘rigeste’ her virker lidt malplaceret. Jeg ved ikke, hvad han baserer sine tal på. Jeg har også på et tidspunkt læst noget om, at dansk skulle ligge nr 50 på én eller anden rangliste. Det skal blive spændende at høre.

    Jeg ville imidlertid tage Crystals tal med et gran salt, idet de kommer fra Ethnologue, som med deres opgørelse over, hvor mange der taler dansk, rammer forkert med ihvertfald en halv million. Ethnologue deler i øvrigt dansk op i tre distinkte sprog: dansk, jysk og skånsk.

  4. Såvidt jeg forstod på Andersens foredrag, så mente han økonomisk rigest (eller mest handlende?) Han havde sine tal fra Parkvalls “Limits of Language”, og på denne liste lå dansk på samme niveau som norsk og polsk. Hvor han ville hen med denne liste er jeg dog ikke sikker på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *