Nyskabelser i Retskrivningsordbogen 2011

Dansk Sprognævn er fuldt igang med arbejdet med den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som er det er planen skal udkomme i 2011. I forbindelse med den 9. nordiske konferance om leksikografi løftede sprognævnet sløret for tre af de ændringer, som man vil foretage i retstavningsreglerne.

  1. Adverbium + præposition: Idag er der forskel på stavemåden af disse alt afhængigt af om præpositionen har en styrelse. De skrives i to ord, hvis der er en styrelse og i ét ord, hvis der ingen er. F.eks. “Der stod en masse skrammel uden for huset, men indenfor var der pænt og ryddeligt”. Denne skelnen vil blive afskaffet således at man fremover vil skulle sammenskrive adverbium og præposition uanset om præpositionen har en styrelse eller ej. Dette er samme regel som på norsk og svensk.
     
  2. Bindestreger i sammensætninger: Idag kan man sætte bindestreg mellem alle led i en sammensætning. Fremover vil det ikke være tilladt at sætte bindestreg mellem problemfrie sammensætninger. F.eks. er staveformerne e-post-adresse, S-togs-station idag tilladt på lige fod med e-postadresse, S-togsstation, som vil være de eneste gældende med de nye regler (Det vil naturligvis stadig være tilladt at orddele). Dette er også de gældende regler i Norge og Sverige.
     
  3. -ium-endelser: Idag anerkender Retskrivningsordbogen ikke at ord, der normalt skrives med endelsen –ium kan skrives med –ie istedet. Således er formerne akvarium, kriterium, territorium og kollegium tilladt mens formerne akvarie, kriterie territorie og kollegie ikke er det og kun må bruges i sammensætninger. Fremover vil denne type ord have dobbeltformer således at såvel –ium og –ie er tilladt.

Disse tre tre ændringer har selvfølgelig vakt røre blandt sprogrøgterne, som ligefrem beskylder Sprognævnet for at smide benzin på det bål, hvorpå alle vi andre er ved at tilintetgøre vores fælles kulturarv – og alt det fis (Kronikøren gør sig iøvrigt skyld i en grov Whorfianistisk fejlslutning).

Ikke overraskende er jeg ikke enig med sprogrøgterne. Tværtimod synes jeg, at alle tre ændringer er fornuftige og kærtkomne, men lad mig uddybe hvorfor:

  1. Jeg er en stor fortaler for sammenskrivning – og jeg sammenskriver mere end de fleste. Rationalet bag dette er, at jeg ikke ser nogen grund til at opdele orddele ortografisk, hvis de syntaktisk set udgør én enkelt enhed. Skriftsproget bør afspejle talesproget og i talesproget behandles adverbium + præposition nu engang som ét ord. Det kan man se på den måde der fordeles tryk på ordet. 

    Faktum er, at sammenskrivningen af adverbium + præposition uanset styrelse er et utroligt udbredt fænomen og at det er årsag til at en masse mennesker laver denne “fejl”. Det eneste argument for at beholde den nuværende regel skulle være, at sådan har vi gjort siden 1880 – og det er i grunden ikke et specielt godt argument. Og bliver vi fattigere at ikke at skelne mellem om der er en styrelse eller ej? Tja, vi kan jo stadig se, hvis der er en styrelse.

    Sproglig fattigdom og simplificering af retskrivningsregler er ikke to sider af én sag. Blev vi måske fattigere af at fjerne den retskrivningsmæssige skelnen mellem skulle og skulde, ville og vilde og kunne og kunde, alt efter om det blev brugt som modalverbum eller ej? Nej, det gjorde vi ikke – tværtimod

  2. I tråd med reglen ovenfor kan jeg kun se fornuft i, at der fremover vil være større entydighed i reglerne om sammenskrivning. Det er simpelthen nemmere at sige: Danske ord skal altid sammenskrives.Bindestregen er et nyttigt redskab til at gøre besværlige sammenføjninger letlæselige, men hvis de bruges, hvor der ikke er behov for dem, tjener de istedet som hæmsko for læseren.
  3. Dette kan siges meget kort: -ie-endelserne har været i almindelig brug LÆNGE og der er ingen logisk grund til, at de kun må bruges i sammensætninger. Det eneste argument jeg kan se imod denne ændring er, at den almindelige sprogbruger ikke lige så nemt kan gennemskue, at der er tale om et låneord fra latin, hvis man bruger –ie fremfor –ium – men hvad behøver den almindelige sprogbruger i grunden også vide det for?

Jeg synes dette er forfriskende nyheder, særligt ovenpå Johnny-historien, men jeg kunne godt tænke mig at vide mere om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, så hvis der er nogen derude, som ved noget, så sig lige til.

Som en lille bonus, kan jeg fortælle at den nye Retskrivningsordbog, i modsætning til de tidligere udgaver, vil indeholde betydningsangivelser. Hurra for det.

Forfatter: Hans Henrik Juhl

Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21

34 meninger om “Nyskabelser i Retskrivningsordbogen 2011”

  1. Jeg synes faktisk også, at det er fornuftige nye regler.
    Til regel nr 1 kan jeg kun sige, at det altid har forvirret mig, hvorfor vi havde den regel med to måder at skrive det på, selvom man i en lidt anden forbindelse jo nok stadig både må skrive selvom og selv om…
    Til nr. 2, tja, den bliver nok hurtigt ligegyldig, for er det ikke snart et flertal, der dropper sammenskrivningen og i stedet skriver S-togs station?
    Regel nr. 3 er mig faktisk lidt ligegyldig, men jeg har dog bemærket fra mit arbejde, at akvarie anvendes i omtrent samme omfang som akvarium.

  2. Det kan vel ikke overraske at jeg er ganske enig med Hans omkring dette. Men jeg staver jo mere eller mindre som det passer mig alligevel 😀

  3. Det er hårdt tiltrængte ændringer. Det ville være skønt hvis de også droppe reglerne for sammensatte ord så vi kan få lov at skrive Sprog nævnet i to ord, som vi jo gør, og som det jo er.

  4. Personligt mangler jeg mere at man kan få lov at sammenskrive i dag, i morgen, i aften etc.

  5. Jeg ved nu ikke om jeg er enig med dig Ruben. Jeg synes særskrivning er problematisk da det i alt for høj grad kan være med til at lokke læseren på sidespor og skabe misforståelser. Der er på http://www.fiduso.dk en række gode eksempler på, hvorfor det kan være problematisk.

  6. På fiduso fremhæver de de groveste eksempler, og selv i disse tilfælde vil jeg påstå at man skal ville misforstå det for at misforstå det.

    Sproget er på alle leder og kanter fyldt med potentielle misforståelser, og alligevel virker det. Det lader til at vi er ganske dygtige til at vælge den betydning som giver mest mening i sammenhængen.

    Jeg synes tvungen samskrivning er problematisk fordi det er meget vanskeligt at give regler for hvornår man skal undlade mellemrum mellem to ord. Og det bliver endnu vanskeligere hvis reglerne skal være forståelige for folk der ikke har en lingvistisk uddannelse.

  7. Jeg synes ikke, Hans Henrik Juhl forholder sig til den kritik, der bliver fremsat i Berlingske Tidendes kronik. Han affærdiger den blot dels ved at henvise til, at der er tale om sprogrøgt (hvilket åbenbart er noget meget slemt – ifølge Nudansk Ordbog er det såmænd bare “det at arbejde på at forbedre sproget”!) – dels ved at nævne, at kronikøren mener, at Sprognævnets og andres laissez faire-tilgang er et angreb på vores fælles kulturarv – “og alt det fis”!

    (Forklar dog gerne den “grove whorfianistiske fejlslutning” for os uindviede).

    På den måde undgår Juhl så at forholde sig til de saglige argumenter – f.eks. vedrørende bindestreg, hvor Sprognævnet afskaffer en regel, dets medarbejdere selv betegner som “logisk og systematisk”. Begrundelsen er her, at denne alligevel ikke følges af sprogbrugerne, men konsekvensen kunne jo så passende have været, at Nævnet gjorde mere opmærksom på reglen!

    Ud fra samme logik burde man for længst have afskaffet Sprognævnets hjertebarn “nyt komma”, som i praksis benyttes af under en procent af sprogbrugerne. (Men har tværtimod argumenteret kraftigt for det nye systems velsignelser og sågar ført kampagne herfor).

    Hvad angår ændring nr. 1, opfatter jeg denne som et helt unødigt brud med det princip, Sprognævnet betegner som “traditionsprincippet” – i dette tilfælde altså et brud med en “ældgammel retskrivningsregel” (Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack i Nordiske Studier i leksikografi), der blev kodificeret i 1889 (bemærk skellet).

    Det bekymrende er, at der er tale om (endnu) et knæfald for sproglig dovenskab – “For reglen i sig selv er jo egentlig såre simpel”, som nævnsmedarbejderne skriver.

    HJL bemærker: “Og bliver vi fattigere at ikke at skelne mellem om der er en styrelse eller ej? Tja, vi kan jo stadig se, hvis der er en styrelse.”

    Ikke hvis styrelsen er underforstået.

    Hvad angår ændring nr. 3, er jeg mere positiv (omend man kan stille sig tvivlende over for, om en sådan konsekvent fordanskning af fremmedord ligger inden for Nævnets beføjelser), men det må dog bemærkes, at vi i så fald vil opleve betydningssammenfald mellem ord som “studie” og “studium”.

    Siger en studerende for øjeblikket: “Jeg vil koncentrere mig om mit studie”, kan man svare muntert: “Nå da, skal du da indspille en plade? Var det ikke bedre, at du koncentrerede dig om dit studium.”

    Hvis sproglig præcision nu havde ladet ligget Sprognævnet på sinde, kunne man have undgået af lade reformen omfatte sådanne tilfælde (men ’studium’ nævnes som et eksempel på berørte ord i artiklen i NSL).

  8. Rettelse:

    “Hvis sproglig præcision nu havde ladet ligget Sprognævnet på sinde …”

    læs:

    “Hvis sproglig præcision nu havde ligget Sprognævnet på sinde …”

  9. “Skriv pænt, hold en sober tone og hold dig til emnet”, hedder det i forb. med kommentarskrivning på denne side. Bloggerne har vist ikke læst disse ord (så jeg ser et øjeblik også bort fra dem): De synger i hvert fald alle (på nær én) den samme sang i kor, og de er ikke gode til at synge. Og så skal siden blåstemples med, at det er Afdeling for Lingvistik på Aarhus Universitet, der står bag? Prøv at læse nogle bøger i stedet for at bruge jeres tid til at synge i kor. Kanske at I så en dag kan have en kvalificeret mening om en sag.

  10. “…bruge jeres tid til at synge i kor…”, læs: “…bruge jeres tid på at synge i kor…”

  11. @ Arild: Bemærk at der ved disse ændringer ikke sker noget som helst tab af information. Der er altså ikke tale om et knæfald for dovenskab, men om at vi ikke længere gør det unødigt besværligt for os selv.

    Loránd-Levente Pálfis eksempler understrejer hvor ligegyldige de eksisterende regler er. Ok, så kan vi ikke se om ‘adresse’ hører til ‘post’ eller ‘e-post’. På hvilken måde skulle det være et problem for sproget? Af et hoveargument at være er det overordentligt tyndt.

    Denne udvikling er ikke et udtryk for at vores sproglige bevidsthed skal styrkes, men tværtimod at den er så stærk at vi ikke bliver forvirrede over den slags.

    Og, nå ja, ‘nyt komma’ er vist afskaffet for længst.

  12. @ Anonym kommentator

    Undskyld mig, er du helt sikker på at du har læst samme kommentartråd som jeg har? Hvor er disse brud på vores kommentarpolitik, som du henviser til? Alle kommentarer forud for din var sobre og relevante. At Carsten og jeg er enige, kan ikke undre nogen – særligt hvis man har fulgt med her på bloggen over længere tid.

    Du er tydeligvis ikke enig med hverken Carsten eller mig, men derfor behøver du slet ikke være ubehøvlet – den slags opførsel er blot tegn på at man ikke selv har argumenterne i orden. Men det er selvfølgelig altid nemmere at angribe sin modstanders karakter end hans argumenter – særlig hvis man ikke har sine egne iorden.

    Jeg synes iøvrigt at det er umanerligt fejt af dig, at du kaster mudder, men ikke tør give dig til kende.

  13. Til Hans Henrik Juhl:

    Nej, du bruger ikke nogen sober tone. Tænk dig om, før du svarer næste gang. Se f.eks. på sekvensen “og alt det fis” i din kommentar foroven.

    Du er nok irriteret, fordi du er vant til, at folk synger i kor. Om jeg har mine argumenter i orden, kan du ikke vide. Jeg har ikke fremført dem, og jeg agter heller ikke at gøre det, da jeg ikke vil bruge tid på det her.

  14. @ Ruben

    Kort svar: At sproget gøres mindre nuanceret, er ensbetydende med tab af information. Dette fremgår også af kronikken i Berlingske, hvor der spørges: “Er en b-filmskuespiller en skuespiller i en b-film eller en dårlig skuespiller?”.

    Jeg kunne så tilføje: Har “e-posthuset” noget at gøre med “e-post”, eller er det en elektronisk måde at komme i forbindelse med sit posthus på? Er et “IBM-brugernavn” et brugernavn til IBM eller et navn på en IMB-bruger? Er en “USB-nøglevirksomhed” en nøglevirksomhed inden for USB-branchen, eller er det såmænd bare en virksom, der producerer USB-nøgler? Kom selv med flere eksempler på informationstabet…

    Nyt komma lever skam i bedste velgående. Den såkaldte kommafred i 2004 indebærer ingen ændring, idet der stadig er valgfrihed mellem de to systemer. Du kan læse, hvad Martin Lund skriver om emnet her:

    http://www.kommunikationsforum.dk/martin-lund/blog/svar-til-anders-rosenlund

  15. @Anonym

    Det blev ikke skrevet i kommentartråden og er således ikke et brud på kommentarpolitiken.

    Jeg er ikke irriteret over at folk ikke er enige med mig – tværtimod er en stor del af motivationen bag bloggeriet at se holdninger brydes. Jeg er f.eks. ikke irriteret på Arild, selvom vi næsten aldrig kan blive enige om andet end at domænetab er skidt.
    Hvad jeg derimod irriteres over, er typer som dig, der istedet for at deltage i debatten, vælger at komme med anonyme angreb.

  16. @ Arild: Men reglen gør ikke sproget mindre nuanceret, for de fremførte eksempler er kunstige og forekommer slet ikke i sproget, så vi kan se bort fra dem. Selv hvis de gjorde, ville betydningen være åbenlys ud fra den sammenhæng de indgår i. Altså er ingen information gået tabt.

    Du kan finde masser af eksempler på at et ord isoleret set er tvætydigt. Er ‘lærer’ et substantiv eller verbum? Er sproget fattigt/unuanceret fordi du ikke kan svare på det? Nej, for ord optræder sjældent isoleret. De står i en kontekst, og derfor kan vi altid regne ud hvad der menes. Det behøver vi ikke bindestreger til.

  17. @ Ruben

    Der er ingen som helst grund til at fremme flertydighed – og således gå bort fra det, Sprognævnet selv betegner som en “logisk og systematisk” regel.

    Konsekvensen af øget flertydighed er forringede udtryksmuligheder.

  18. To ting:

    1. Pågældende regler fremmer ikke flertydighed. Ordets betydning fremgår altid af konteksten. Sandsynligheden for misforståelser øges ikke. Hvis du vil modsige mig, må du komme med et eksempel fra den virkelige virklighed (ikke noget du selv finder på).

    2. Flertydighed udnyttes i vid udstrækning i sproget, ikke mindst i litteratur. Det beriger sproget. Hvor ser du flest flertydigheder: I en teknisk manual eller i et digt? Hvad er mest berigende (fx for vores kulturarv): En teknisk manual eller et digt?

    Jeg tror jeg har sagt hvad jeg har at sige om den sag. Det står dig frit for at tage det sidste ord.

  19. @ Ruben

    1. Jeg kan ikke se, mine eksempler fejler noget, og ingen af dem er spor fortænkte og kunme ikke forekomme i almindeligt sprog, hvor de ville kunne give anledning til misforståelser.

    Fra 2011 vil man altså ikke længere kunne skelne mellem f.eks. en “B-filmskuespiller” og “B-film-skuespiller”. Forestil dig så overskriften “Mads Mikkelsen som B-filmskuespiller” i en kendt tabloidavis.

    (Ja, ja, sagens rette sammenhæng vil jo formentlig gå op for en, når man læser HELE teksten, eller også må journalisten formulere sig anderledes, hvis han vel at mærke husker det. Det sidste er netop pointen).

    2. Sjovt – I lingvister plejer ellers altid at stå stejlt på, at sproget ikke er andet og mere end et blot og bart kommunikationsmiddel, men hver gang præcision og nuancerigdom så trues (f.eks. også ved de såkaldte pendulord), får piben en anden lyd.

    Så er det pludselig blevet til en nærmest litterær nødvendighed at stå vagt om banale udtalevanskeligheder eller stavefejl på femteklassesniveau – “for vi forstår jo alligevel godt, hvad der menes”. Suk!

    Naturligvis er der masser af flertydighed i sproget, men ortografien bør være konsekvent og systematisk i videst muligt omfang.

  20. Der er forskel i udtalen (trykfordelingen) mellem præpositionen “inden i” og adverbiet “indeni”. Prøv at sige “han sad inden i huset” og sammenlign med “huset som han sad indeni”.

    Det samme gælder alle sammensatte præpositioner/adverbier af denne type: inden i, uden på, oven for, neden under, over for osv.

    Som præposition er der tryk på første led. Som adverbium (sammenskrevet) er der hovedtryk på første og bitryk på andet led.

    Så de udtales ikke ens, og forskellen skal vel afspejle sig i stavningen? Jeg vil dog medgive at det kan være svært at se om sammenskrivningsreglen skulle være som nu; måske burde det snarere være omvendt, så man skrev præpositionen i ét ord og stedsadverbiet i to ord, men jeg er ikke helt sikker på det punkt.

    Svensk og norsk har vist nok en anden trykfordeling hvor der ikke er nogen større forskel på ordene, så det forklarer at de ikke har samme regel som dansk.

    Det er ikke en særlig svær regel, man skal bare bemærke om ordet står før eller efter substantivet, og det kan enhver lære, hvis man gad at forklare dem det.

    Hvordan vil du forklare at forskellen i udtale ikke skal give sig udtryk i stavemåden?

  21. P.S. Evnerne udi retskrivning, syntaks og stilistik er ikke imponerende på denne blog:

    “fuldt igang” (i fuld gang)
    “konferance”
    “… som er det er planen skal udkomme i 2011”
    “Disse tre tre ændringer…”
    “vakt røre” (det plejer at hedde: skabt røre)
    “kærtkommen” (kærkommen)

    “idag”, “istedet” (hvilket dog kan være et personligt valg, men det er ikke autoriseret af Retskrivningsordbogen – og hvorfor så ikke skrive ihuset, påmandag, tilgavn, medhenblikpå etc.?)

    “to sider af én sag” (standard er: to sider af samme sag)

    Desuden er forfatterens kommatering usikker; det virker som et forsøg på grammatisk komma hvor der glemmes at sætte komma efter bisætningerne. Forfatteren husker stort set kun komma foran at, der, som, men og hv-ord.

    (For ordens skyld skal jeg sige at jeg selv bruger pausekomma, det ældste og bedste system på dansk og fremherskende på de fleste vesteuropæiske sprog, men desværre nu slagtet af Dansk Sprognævn. Jeg accepterer dog fuldt ud de to officielle kommasystemer, dvs. grammatisk og “det nye” hybridkomma. Men så skal folk også sætte dem rigtigt).

  22. @ Casper:

    Ifølge RO hedder det “huset som han sad inden i”, hvorved dit argument falder sammen, og din pointe med at det ikke er en særlig svær regel, vender sig om og bider dig i rumpen 😉

    Det du observerer er at funktionsord, som som regel er ubetonede, betones ytringsfinalt.

  23. Ruben: prøv at slå op i RO, så finder du eksemplet:

    “indeni adv.; træet var råddent indeni (jf. inden i)”

    Det er ikke kun ytringfinalt (i slutningen af sætningen) at stedsadverbierne betones, da der også er dobbelttryk i “indeni” i en sætning som:

    “Indeni var æblet råddent”

    som udtales anderledes end

    “Inden i æblet var der råddent”

    Det er særlig tydeligt når præpositioner som “i” og “på” indgår, da de udtales med stød.

  24. Ruben: Det er vel ikke så svært at skelne mellem præpositionel og adverbiel brug – uanset om styrelsen så står foran, bagved eller er underforstået. Så måske skulle du bide i egen rumpe 😉

    Man burde hellere glæde sig over, at der findes retskrivningsregler, der – helt uligt det herskende “slaphedsprincip” – kan få sprogbrugeren til at fundere over sprogets funktioner og finesser.

  25. Hmm, udtaleforskellen er vist alligevel et mindre godt argument, for det er da rigtigt, at f.eks. præpositionelt “oven på” i sætningen “bilen, som han sad oven på” udtales på samme måde som adverbiel forbindelse i “han sad ovenpå”.

  26. @ Casper: Det er ikke parallelt med dit eksempel. I dit eksempel sidder han inden i noget, nemlig huset. Han sidder ikke indeni. Hvis han sad indeni, ville det være i en eller anden sjælelig forstand (hvilket ikke umiddelbart giver mening), jf. “Han havde ondt indeni”.

    Sammenlign med eksemplet fra dsn.dk:

    “Det er mig du skal sidde over for” =
    “Det er huset han sad inden i”

  27. Nu har Sabine Kirchmeier og Anita Jervelund fra DSN givet svar på tiltale: http://www.berlingske.dk/article/20090428/kronikker/704280079/

    De efterlyser saglige argumenter når ’sprogrøgtere’ kritiserer deres arbejde – der er nemlig saglige argumenter bag hver eneste retskrivningsændring.

    Til gengæld farer sprogbrokkerne ofte frem med aldeles usaglige argumenter, såsom at hvis den og den lille (sagligt velbegrundede) ændring gennemføres, ender vi på huleboerstadiet.

  28. Hvis man på nogen måde kan sige dette forsigtigt uden at få et møgfald: Jeg er enig med “anonym” og Casper i at bloggens hovedforfattere godt kunne være en anelse mere retskrivnings- og sprogsikre. Og det er vi nødt til at nævne for at sætte deres sprogpolitiske dømmekraft i relief. (Men ellers en frisk blog og, som medie betragtet, rimelig sober.)

    Lidt på samme måde som et tilsyneladende fortolkningsfacit af en novelle kan blive gjort til skamme når man kommer et fortolkningslag dybere og for alvor ser helheden, kan et sagligt argument på ét niveau være en lille del af en større helhed hvis konklusion er helt anderledes. Hvorvidt Dansk Sprognævn argumenterer sagligt mht. ændringen af reglerne ved adverbium+præposition afhænger nok af på hvilket niveau denne saglighed lægges. Jeg tvivler stærkt på at det såvel pragmatisk set som grammatisk set bliver nogen god ændring. Der er jo mange af disse forbindelser som almindelige ignorante sprogbrugere godt kan skelne imellem. Jeg tror fx ikke at vi skal til at “køre udad vejen” eller “gå indi huset”. Der skal altså lægges et snit, og hvor snittet skal lægges er endnu ikke vedtaget – og det bliver også svært, for det kan næppe lægges noget logisk sted, og vi får dermed et regelsæt som er mere ulogisk end i dag. Samtidig med at det også gør sproget mindre nuanceret. Det er en loose-loose-ændring som sker i forhippelsen på at lade reglerne tilpasse sig uinformeret sprogbrug. Sagen er jo at vi i dag har en pissenem regel som er gennemgående – hvad kan man ønske sig mere end en nem og gennemgående regel? Det drejer sig blot om at lære den. Jeg har hvordan her:
    http://www.retskrivningspolitiet.dk/sprogtip/indenfor.html
    Selvfølgelig vil der være skribenter som ser stort på en sådan regel, men det er vel ikke ensbetydende med at man skal ændre den og derved smadre end faktisk eksisterende logik og konsistens.

    Arild angiver længere oppe i denne tråd at linke til noget med noget komma jeg har skrevet, men linker reelt til en af den slags mudderkastninger som jeg er mindre stolt af. Og den disput linker så til det som Arild ville linke til, men hvorfor ikke linke direkte til hvad Erik Hansen over for mig kaldte det bedste han
    havde læst om komma længe (selv om han syntes jeg var grov over for Dansk Sprognævn):
    http://www.retskrivningspolitiet.dk/images/Kronik_Weekendavisen.pdf
    Og endvidere et link til en artikel som går mere konfrontatorisk i kødet på kommasagen:
    http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13248
    Endelig skal jeg om komma nævne at jeg lige har skrevet et speciale om det – bedømt til 12 – og jeg undersøger i øjeblikket mulighederne for en bearbejdet bogudgivelse.

    M.v.h.

  29. Jeg har en rettelse til den indledende beskrivelse af ændringerne til RO 2011. Det er altså ukorrekt at e-post-adresse og S-togs-station og er tilladt på lige fod med e-postadresse og S-togsstation. Det er kun formerne med to bindestreger der er korrekte, jf. Retskrivningsordbogens § 63, stk. 7. … i hvert fald indtil 2011.

  30. @ Martin: Du skriver generelt ganske godt om retskrivningsproblemer, og du er skarp til at observere. Jeg synes dog at du har en tendens til at gøre tingene mere simple og logiske end de faktisk er.

    For at tage dit eksempel med ‘indenfor’ fra det indlæg du linker til:

    “Kom indenfor.” Inden for hvad? Ikke noget, bare indenfor!

    Jeg kan ikke, hvor meget jeg end ønsker det, vride min hjerne til at forestille mig en situation hvor jeg ikke går ind i noget når jeg går ‘indenfor’. En naiv sprogbruger vil altid have et svar parat på spørgsmålet ‘hvad?’. Den konservative skelnen mellem ‘indenfor’ og ‘inden for’ har altså ingen reel semantisk funktion. Det er et skrækeksempel på ren og skær formel slavegrammatik.

    Det samme kan siges om kombinationer med ‘uden’, ‘neden’ og ‘oven’. Der kan man pænt lægge det snit du efterlyser, og så har vi igen en logisk og konsekvent retskrivning.

    Den udeblivende semantiske pointe er nok det der gør at de ansvarlige ikke ser nogen grund til at lære reglen fra sig. Jeg hørte selv første gang om denne regel da jeg startede på universitetet – efter 13 års skolegang. Jeg har mødt mange andre universitetsstuderende og endda dansklærere der ikke kendte reglen.

    Det er ikke fordi den er vanskelig at lære. Jeg er generelt et fjols til grammatik, men det tog mig et øjeblik at lære denne regel, hvilket for mig at se understreger det slavegrammatiske. Jeg har aldrig haft en oplevelse af at mit sprog er blevet rigere eller mere nuanceret eller logisk af at jeg har lært at sætte et de ekstra mellemrum.

    Ud med reglen. Den bidrager kun til grammatikkens dårlige image som ligegyldigt tidsspilde.

  31. “Og hvis du i sætningen har svaret konkret repræsenteret, skal forholdsordsforbindelsen stå i to ord.”

    Selv naive sprogbrugere bør også bruge reglen i dens fulde ordlyd.

    Sammenlign evt. med “Østen for solen og vesten for månen”.
    Østenfor og vestenfor?
    Hvem ville vel skrive “Nordfor Århus”?

    Undskyld, jeg genopliver en gammel tråd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *