Politikens sjove overskrifter
Normalt brokker jeg mig ikke over mystisk formulerede overskrifter — og jeg har da heller ikke tænkt mig at brokke mig nu — men jeg vil da gerne dele morskaben. Jeg var så heldig at Politiken forsynede mig med hele 2 i deres Indlands-RSS-feed. Bemærk venligst at jeg ikke er ude på at klandre Politiken for fejl eller noget sligt, men der er i hvert fald alternative måder at læse disse overskrifter på.
Flaskesamler død efter at være ramt af tog og Politi finder formodet bil fra Nørrebro-skyderi.
Den første lyder som om “tog” er en sygdom (tænk: ramt af influenza); eller en vedvarende tilstand, og ikke en afsluttet handling eller hændelse, som man jo ellers må håbe det er.
Den anden kunne antyde at politiet ikke er helt sikre på, at det nu også rent faktisk er en bil, de har fundet.
More news at 11…
14 kommentarer
har du noget at tilføje?
Skriv pænt, hold en sober tone og hold dig til emnet.
Det minder mig om at jeg har et screenshot af en kopula-sletning på Politiken, så overskriften siger:
“Kvist: ‘Det en fantastisk sejr!’”
Så vide jeg husker havde artiklen dog de forventede kopulaverber når man læste den. Men lidt skægt alligevel, synes jeg.
Næh! Tak for den, Carsten. Jeg har netop diskuteret med et par andre lingvister om der er et verbum i den slags sætninger, som er overordentligt almindelige i talesproget. Som fonetiker kan jeg med ro i sindet påstå at det er der ikke. Men grammatikerne er uenige, for hvordan skal vi så tegne vores syntakstræer?
Jeg kommer i øvrigt med glæde i tanker om Douglas Hofstadters “This sentence no verb”.
Nogle af os grammatikere tegner slet ikke syntakstræer
Ikke at jeg vel helt kan påstå at jeg er grammatiker endnu, men alligevel. Der er jo rigtigt mange sprog som ikke bruger kopulaverber, og det er vel ikke overraskende hvis de er på vej ud af dansk, i hvert fald i visse sammenhænge.
Når man i talesproget siger “det en fantastisk sejr”, så er e’et i “det” som regel noget længere end, hvis man f.eks. siger “det træ er stort”, så på sin vis spøger kopulaverbet stadig og er altså ikke rigtig slettet. Kopula’et slettes som regel heller ikke i datid (e.g. “det var en fantastisk sejr”).
Jeg vil personligt mene, der er tale om sammentrækning frem for sletning.
@ Anders: Jeg vil bestemt ikke udelukke at mange har erstatningsforlængelse af foranstående vokal, men jeg er også overbevist om at rigtig mange ikke har. Når det også slår igennem i skriften, tyder det på at det er helt væk, også i sprogbrugerens bevidsthed.
Absolut. Jeg har bare ikke selv set så mange eksempler på udeladte kopulaverber i skriftsproget, at det har ansporet nogen større undren, og det er da også svært at sige om der i tilfældet Carsten nævnte er tale om en simpel forglemmelse af et ord, eller om det virkelig er kopula’et (som kopulaverbum), der er glemt.
Kunne være interessant at se en undersøgelse af kopula’er i talesproget (altså vokalforlængelse), for jeg tror personligt den er meget gennemgående, men har absolut intet andet end en fornemmelse at basere det på.
Jeg vil skyde på at det er en blanding af ellipse og sammentrækning. Jeg skifter ihvertfald mellem vokalforlængelse og udeladelse.
Man kan sammenligne sammen trækningen med den der sker i ‘der er’, som nærmest ‘daa’
@Anders: Måske skulle man indføre en ny videnskabsgren – en aflægger af lingvistikken: overskriftslingvistik.
@Anders, Carsten, Ruben: Jeg er tilbøjelig til at give Hans Henrik ret. Jag har tit set denne fonetiske variant af “det er” skrevet som “Det’”, gerne i sociolektsammenhænge. Det bliver spændende at se om, og i givet fald hvornår, udeladelsen af kopulaordet siver ind i skriftsporget. Mit gæt er at det for mange sprogbrugere, især af den yngre slags, allerede er ved at ske, fordi ordets tilstedeværelse er gået hen og blevet paratviden og derfor ret fremmed – og kræver derfor et bedre gehør end der efterhånden tit synes at være på mode.
Noget lignende er i øvrigt for længst sket i engelsk – jf. sammentrækningen “I’m” og familien – så det efterhånden i flere skriftlige sammenhænge ikke engang vækker den store forargelse mere.
Og hvad angår syntaktisk analyse inkl. trætegning, kunne vi måske, og mens tid er, overveje om vi ikke skulle indføre begrebet “virtuelle verber”. Dette vil senere kunne udvides til andre ordklasser, efterhånden som behovet opstår.
Hvem ved – måske er dansk på vej til at blive et rigtigt sprog, som fx russisk, hvor kopulaord gerne helt udelades, i hvert fald i nutid.
Og så den lange:
@Anders: Godt set mht. overskrift nr. 2, men måske ikke helt mht. overskrift nr. 1, jf. blot følgende udtryk: ramt af et lyn, af skud, af en sten – og helt sikkert mange flere; de har alle det til fælles at det der rammer er noget fysisk. Jeg har på fornemmelsen at “ramt af influenza” er afledt af den slags, altså har overført betydning, lige som i øvrigt “ramt af sorg”, “ramt af ulykke” og mange flere. Tilstanden ændres vitterligt, men ikke nødvendigvis permanent: en der er blevet ramt af en sygdom eller af sorg har tit en chance for at komme sig; det kan man ikke altid sige om en der bliver ramt af noget fysisk: den tilstandsændring som hændelsen afstedkommer kan være særdeles drastisk og uigenkaldelig, jf. den stakkels flaskesamler.
Generelt gælder det vist i øvrigt at man stiller ret høje krav til overskrifters ordknaphed, mens grammatisk korrekthed gerne ofres så længe det pragmatiske er nogenlunde i orden. Mindre og større skæverter kan måske ligefrem pirre nysgerrigheden. Derfor skulle vi måske være mindre strikse med den slags, for se hvad det ellers kan føre til: jeg kender mindst ét tilfælde af at en pressemedarbejder fik en fængselsdom pga. en enkelt stavefejl i en overskrift.
Problemet var bare at det var en hovedoverskrift i overstørrelse øverst på side 1, og at siden tilhørte den kanoniske partiavis i en étpartistat. Manden var i øvrig sætter og hans fejl gik ud på at bytte om på to bogstaver i navneordet “nationaløkonomi”, så det på det lokale sprog kom til at fremstå som noget i retning af “nationaløkobavl”. Dét huede ikke rigtigt øvrigheden, selv om det faktisk var meget tæt på den skinbarlige sandhed, og helt klart også netop derfor.
Man fandt vist aldrig ud af om fejlen var tilsigtet, og manden fik også kun en dom på ét år, dog ubetinget og sikkert uden mulighed for at komme ud før tiden pga. god opførsel.
Til lidt trøst: for os der bor her i Guds eget yndlingsland (ja, det andet er en skrøne) kan det være lige meget, fordi det hele skete for ret længe siden og så i et land som dengang lignede en by i Rusland og hvis étpartisystem siden blev erstattet af almindelig kaos, hvilket dog var et fremskridt for alle undtagen dem der kom under fattigdomsgrænsen, og de udgjorde trods alt kun 30% af den samlede befolkning.
Sådan kom jeg, som den sproglige amatør jeg er, lidt på afveje – håber ikke det gør så meget, ellers må du nedbarbere indslaget til en fornuftig størrelse.
@Henryk>
I 2 af dine 3 eksempler: “ramt af et lyn, af skud, af en sten”, er der en bestemt artikel, som netop ikke er i pågældende overskrift (jvf.: “ramt af tog” versus “ramt at et tog” — “ramt af skud” kan forklares med, at der kan være tale om enten flere skud eller et ubestemt antal skud). At inkludere en bestemt artikel understreger, at der er tale om en tælelig mængde — noget konkret. Man er oftere “ramt af influenza” end “ramt af en influenza”, selvom sidstnævnte ikke er umuligt.
Desuden så mener jeg også, at udeladelsen af “blevet” (“være blevet ramt” versus “være ramt”) er med til at åbne op for min oprindelige alternative fortolkning mht. en tilstand i modsætning til en afsluttet hændelse. F.eks. kan man komme sig efter “at være blevet ramt af lynet/et lyn/en sten/skud”, som alle er hændelser med en klart definiret afslutning, men man vil normalt ikke sige “efter at være ramt af lynet/et lyn/en sten/skud”.
Mht. det tilsyneladende manglende kopula i dansk, så vidner apostroffen i “det’” temmelig meget om at kopulaverbet er i skribentens bevidsthed og at udeladelsen er bevidst — evt. for at opnå en bestemt effekt.
@Anders: Tak – jeg er blevet klogere af dit svar.
Jeg tror dog stadigvæk ikke vi får meget ud af at bide overskriftforfattere i haserne – andet end en interessant diskussion, selvfølgelig, og det er fint. Jeg har nemlig på fornemmelsen at fysikkens og grammatikkens almindelige love simpelthen ikke helt gælder lige i dét parallelunivers, bl.a. fordi pladsen er begrænset, tiden lige så, traditionen binder måske også, og i nogle tilfælde skal hovedets placering under armen måske heller ikke forstyrres for meget.
Mht. det tilsyneladende kopula lige i “Det er” har du selvfølgelig ret – lige bortset fra at det muligvis fortrinsvis er de mest sprogbevidste skribenter der markerer det i skrift. Jeg er spændt på at se hvor meget de mindre sprogbevidste kommer til at præge skriftsproget. Jeg skal prøve at finde ud af hvordan jeg kan undersøge det vha. en søgemaskine. Har du måske en idé?
- det skulle være “tilsyneladende MANGLENDE kopula”.
Ja ja, nu har jeg jo også i indlægget gjort det klart, at jeg ikke er ude på at revse overskriftforfatterne. Og ja, de arbejder med begrænset plads, men det gør ikke overskrifterne mindre sjove eller dobbelttydige, hvilket jo var den egentlige grund til, at de overhovedet blev postet her.
Ang. at finde manglende kopulaverber, så kan jeg da anbefale dig at prøve på KorpusDK, selvom jeg ikke er helt sikker på hvorfra og hvordan teksterne i korpus er indsamlet. Har svært ved at forestille mig hvordan alm. søgemaskiner som Google og Bing kan være behjælpelige.