Retskrivningsreformer

I det 16. århundrede ændrede man i England stavningen af visse ord for klart at vise deres latinske oprindelse. ’det’ blev til ’debt’ (latin: dēbitum), ’scol’ blev til ’school’ (latin: schola) og ’etik’ blev til ’hectic’ (latin: hecticus). Men det var ikke altid helt uden fejl fra retskrivningsreformatorernes side. De ændrede ’iland’ til ’island’ i den tro, at ordet var relateret til ’isle’ fra latinsk ’insula’ – men i virkeligheden stammer ordet fra det oldengelske /īeġland/ – en kombination af /īeġ/(ø) og /land/ (jord).

Det samme skete i Frankrig. Bogstaver blev tilføjet for at afspejle ordenes »latinske oprindelse, selvom lydene for længst var gået tabt. ’doi’ blev til ’doigt’ (finger) (latin: digitum), ’pié’ blev til ’pied’ (fod) (latin: pedem), og ’set’ blev til ’sept’ (syv) (latin: septem). Også de franske reformatorer har været lige lovligt ivrige, for eksempel med ’pois’, som blev til ’poids’ (vægt) udfra en tro om, at ordet stammer fra ’pondum’ (vægt), mens det faktisk stammer fra ’pensum’, som er intetkøn af perfektum-participiet til verbet ’pendo’ (at veje).

Forfatter: Hans Henrik Juhl

Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21

2 meninger om “Retskrivningsreformer”

  1. Meget interessant. Jeg har længe undret mig over ‘island’.

    Det er da klart, at dem der var involverede i disse ændringer ikke havde fremtidens fremmedsprogselever i sinde! Det er desværre også danskere med gode engelskfærdigheder, der tit prøver at udtale ‘b’et i ‘debt’…

    Så har man et helt andet spørgsmål. Der findes da ikke noget ‘Engelsk Sprognævn’ som man har i Danmark eller L’Académie française som i Frankrig. Det er ordbøgerne (Cambridge, Oxford og i USA Websters) og aviserne, der står for den slags.

    På den ene side kan man sige, det er godt, man ikke har et nævn der ellers kunne prøve at beskrive, hvordan sproget bør være (‘prescriptive’). Man kan argumentere for, at det nemlig dels er pga. denne ‘mangel’, at engelsk er blevet det, hvad det nu er – et fleksibelt globalsprog.

    Men på den anden side har denne lidt mere ‘descriptive’ laissez-faire fremgangsmåde ikke rigtig mulighed til at ændre fx. ‘debt’ til ‘det’. Så det må vi vist alle leve med, medmindre der bliver en international folkebevægelse med at ændre stavningen, hvilket ordbøgerne så ville kunne notere. Derefter ville folk kunne sige, at det ‘officielt’ er OK, fordi det nu står i ordbogen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *