Fra svinkeærinde til svinggerning

En ven henledte min opmærksomhed på brugen af ordet ’svinggerning’ i et forum på nettet. Google lader til at kende til 16 sider, hvor ordet bliver brugt (19, nu hvor Google har indekseret denne blog). Ud fra brugen af ordet er det tydeligvis en (sikkert utilsigtet) reanalyse af ’svinkeærinde’.

Og hvorfor ikke? Hvad betyder ’svinke’ egentlig? (Ja ja, man kan selvfølgelig slå det op — men det er næppe et leksem, der findes i særlig mange sprogbrugeres aktive ordforråd.) Og virker det ikke som om, at ‘ærinde’ bliver brugt mindre i dag end for f.eks. 50 år siden? Man kan næppe fortænke nutidige sprogbrugere i at høre et mere plausibelt kompositum bestående af to velkendte ord, end det arkæiske ’svinkeærinde’ bestående af et (for sprogbrugeren) fuldstændig ukendt ord tapet sammen med et relativt infrekvent ord i vores synkrone kollektive ordforråd.

‘Svinggerning’ må vel fortolkes som en slags ‘handling på omvejen/afvejen’ og fungerer — efter min mening — fint som reanalyse/rekomposition af ’svinkeærinde’.

3 meninger om “Fra svinkeærinde til svinggerning”

  1. Selvfølgelig. Jeg løber også ærinder i ny og næ, men jeg tror ikke, vores sprogbrug helt repræsenterer den almindelige danske sprogbruger.

    Hyggelig lille kronik dér! Dejligt at se en ikke-opgivende sprogrøgter.

  2. Må jeg henlede opmærksomheden på det, der kaldes ‘folkeetymologier’. Det er netop ord og udtryk, som af forskellige årsager refortolkes lydligt og bliver til noget helt andet, f.eks. ‘avocado’, som ofte udtales ‘advocado’ – i indlyd kobles der formentlig til ordet ‘advokat’, og vupti! Ligeledes udtales ordet ‘espresso’ også ofte som ‘ekspresso’, måske med reference til den gode, opkvikkende effekt, som en kop stærk kaffe kan have. For et par år siden skrev en studerende på AU/lingvistik, Benedicte Skaarup Madsen, et fint speciale om emnet. Jeg tænker, at det står til udlån på instituttet på forespørgsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *