Retskrivningsreformer

I det 16. århundrede ændrede man i England stavningen af visse ord for klart at vise deres latinske oprindelse. ’det’ blev til ’debt’ (latin: dēbitum), ’scol’ blev til ’school’ (latin: schola) og ’etik’ blev til ’hectic’ (latin: hecticus). Men det var ikke altid helt uden fejl fra retskrivningsreformatorernes side. De ændrede ’iland’ til ’island’ i den tro, at ordet var relateret til ’isle’ fra latinsk ’insula’ – men i virkeligheden stammer ordet fra det oldengelske /īeġland/ – en kombination af /īeġ/(ø) og /land/ (jord).

Det samme skete i Frankrig. Bogstaver blev tilføjet for at afspejle ordenes »latinske oprindelse, selvom lydene for længst var gået tabt. ’doi’ blev til ’doigt’ (finger) (latin: digitum), ’pié’ blev til ’pied’ (fod) (latin: pedem), og ’set’ blev til ’sept’ (syv) (latin: septem). Også de franske reformatorer har været lige lovligt ivrige, for eksempel med ’pois’, som blev til ’poids’ (vægt) udfra en tro om, at ordet stammer fra ’pondum’ (vægt), mens det faktisk stammer fra ’pensum’, som er intetkøn af perfektum-participiet til verbet ’pendo’ (at veje).

Steven Pinker om bandeord og kraftudtryk

Nedenfor ser De et uddrag af et foredrag, som Steven Pinker holdt i en boghandel i Kalifornien. Foredraget var på baggrund af herrens bog “The Stuff of Thought” og i dette specifikke uddrag, som i øvrigt er ganske underholdende, om bandeord og kraftudtryk med udgangpunkt i lingvistikken og den kognitive neurovidenskab.


Foredrag: Morfologiske Effekter i Dansk Auditiv Ordgenkendelse – and beyond!

Via Afdelingens nyhedsbrev:
Fredag d. 29. maj får Afdeling for Lingvistik besøg af Laura Winther Balling fra Copenhagen Business School, som vil fortælle om sit ph.d.-projekt om morfologiens betydning på ordgenkendelse i talt sprog. Det lyder utroligt spændende, så jeg vil opfordre Jer alle til at slå et smut forbi, hvis I skulle være i nærheden:

I får lige Lauras egen beskrivelse af, hvad hun vil tale om:

Jeg vil gerne præsentere resultaterne af mit ph.d.-projekt hvor jeg undersøgte hvordan ord genkendes på dansk, med særligt fokus på morfologiens rolle. Jeg vil præsentere og diskutere fire hovedresultater: For det første genkendes morfologisk komplekse ord signifikant hurtigere end ellers tilsvarende simple ord; morfologien spiller altså en gavnlig rolle for ordgenkendelsen. For det andet påvirkes genkendelsen af et komplekst ord både af faktorer der har at gøre med ordets morfemer, og af faktorer der har at gøre med hele det komplekse ord. Dette indikerer at fordelen for de komplekse ord skyldes at genkendelsen af dem kan trække på flere forskellige typer viden. For det tredje viser eksperimenterne at jo længere tid et ord overlapper med både relaterede og urelaterede ord i ordforrådet, des længere tid tager det at genkende det ord der faktisk høres. At sådan leksikalsk konkurrence spiller en rolle i ordgenkendelsen er velkendt, men jeg introducerer to nye Uniqueness Points (UP’er) der måler denne konkurrence på en præcis og ensartet måde for ord med mere end et morfem. For det fjerde vil jeg tale lidt om de kønsforskelle jeg har observeret i mine data.

Til sidst vil jeg kort præsentere de foreløbige resultater af nogle nye eksperimenter. For det første er jeg begyndt at undersøge hvilken rolle de forskellige morfologiske parametre spiller i læsning af sammenhængende tekst på dansk og engelsk og i oversættelse fra engelsk til dansk. For det andet vil jeg tale om hvordan de nye UP’er jeg har introduceret for dansk, evt. manifesterer sig på engelsk.

Tid: 29. Maj 2009, kl. 13

Sted: Aarhus Universitet, Bygning 1410-034. (Kort)

Funktionale Grammatik auf Wikipedia

Det tyske sprog er endnu ikke helt gået hen og blevet uanvendeligt for studenter på de danske Universiteter. Samtidigt er Wikipedia gået hen og er blevet mere og mere anvendeligt (selvom det er fy at citere derfra).

Hvad angår videnskabelige emner synes jeg personligt ofte, at den tyske Wikipedia langt overstiger den engelske i kvalitet, mens den danske slet ikke er værd at slå op i. Dette kan iøvrigt også ses på hvor mærkbart sjældent man støder på stubs i den tyske.

Én af de (utallige) artikler, hvor de tyske wikipedianeres satsen på kvalitet fremfor kvantitet virkeligt overgår den engelske er artiklen om Simon Diks Functional Grammar.

Så hvis du kan læse tysk og er interesseret i at få en kort og grundig introduktion til grammatisk teori FG-style, så hop forbi Wikipedia, dans let og elefant over den engelske artikel og gå direkte til den tyske.

Viel Vergnügen!

Den samme forskel gør sig også gældende i artiklerne om Functional Discourse Grammar (de|en) og stearin (de|en).

Nyskabelser i Retskrivningsordbogen 2011

Dansk Sprognævn er fuldt igang med arbejdet med den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som er det er planen skal udkomme i 2011. I forbindelse med den 9. nordiske konferance om leksikografi løftede sprognævnet sløret for tre af de ændringer, som man vil foretage i retstavningsreglerne.

  1. Adverbium + præposition: Idag er der forskel på stavemåden af disse alt afhængigt af om præpositionen har en styrelse. De skrives i to ord, hvis der er en styrelse og i ét ord, hvis der ingen er. F.eks. “Der stod en masse skrammel uden for huset, men indenfor var der pænt og ryddeligt”. Denne skelnen vil blive afskaffet således at man fremover vil skulle sammenskrive adverbium og præposition uanset om præpositionen har en styrelse eller ej. Dette er samme regel som på norsk og svensk.
     
  2. Bindestreger i sammensætninger: Idag kan man sætte bindestreg mellem alle led i en sammensætning. Fremover vil det ikke være tilladt at sætte bindestreg mellem problemfrie sammensætninger. F.eks. er staveformerne e-post-adresse, S-togs-station idag tilladt på lige fod med e-postadresse, S-togsstation, som vil være de eneste gældende med de nye regler (Det vil naturligvis stadig være tilladt at orddele). Dette er også de gældende regler i Norge og Sverige.
     
  3. -ium-endelser: Idag anerkender Retskrivningsordbogen ikke at ord, der normalt skrives med endelsen –ium kan skrives med –ie istedet. Således er formerne akvarium, kriterium, territorium og kollegium tilladt mens formerne akvarie, kriterie territorie og kollegie ikke er det og kun må bruges i sammensætninger. Fremover vil denne type ord have dobbeltformer således at såvel –ium og –ie er tilladt.

Disse tre tre ændringer har selvfølgelig vakt røre blandt sprogrøgterne, som ligefrem beskylder Sprognævnet for at smide benzin på det bål, hvorpå alle vi andre er ved at tilintetgøre vores fælles kulturarv – og alt det fis (Kronikøren gør sig iøvrigt skyld i en grov Whorfianistisk fejlslutning).

Ikke overraskende er jeg ikke enig med sprogrøgterne. Tværtimod synes jeg, at alle tre ændringer er fornuftige og kærtkomne, men lad mig uddybe hvorfor:

  1. Jeg er en stor fortaler for sammenskrivning – og jeg sammenskriver mere end de fleste. Rationalet bag dette er, at jeg ikke ser nogen grund til at opdele orddele ortografisk, hvis de syntaktisk set udgør én enkelt enhed. Skriftsproget bør afspejle talesproget og i talesproget behandles adverbium + præposition nu engang som ét ord. Det kan man se på den måde der fordeles tryk på ordet. 

    Faktum er, at sammenskrivningen af adverbium + præposition uanset styrelse er et utroligt udbredt fænomen og at det er årsag til at en masse mennesker laver denne “fejl”. Det eneste argument for at beholde den nuværende regel skulle være, at sådan har vi gjort siden 1880 – og det er i grunden ikke et specielt godt argument. Og bliver vi fattigere at ikke at skelne mellem om der er en styrelse eller ej? Tja, vi kan jo stadig se, hvis der er en styrelse.

    Sproglig fattigdom og simplificering af retskrivningsregler er ikke to sider af én sag. Blev vi måske fattigere af at fjerne den retskrivningsmæssige skelnen mellem skulle og skulde, ville og vilde og kunne og kunde, alt efter om det blev brugt som modalverbum eller ej? Nej, det gjorde vi ikke – tværtimod

  2. I tråd med reglen ovenfor kan jeg kun se fornuft i, at der fremover vil være større entydighed i reglerne om sammenskrivning. Det er simpelthen nemmere at sige: Danske ord skal altid sammenskrives.Bindestregen er et nyttigt redskab til at gøre besværlige sammenføjninger letlæselige, men hvis de bruges, hvor der ikke er behov for dem, tjener de istedet som hæmsko for læseren.
  3. Dette kan siges meget kort: -ie-endelserne har været i almindelig brug LÆNGE og der er ingen logisk grund til, at de kun må bruges i sammensætninger. Det eneste argument jeg kan se imod denne ændring er, at den almindelige sprogbruger ikke lige så nemt kan gennemskue, at der er tale om et låneord fra latin, hvis man bruger –ie fremfor –ium – men hvad behøver den almindelige sprogbruger i grunden også vide det for?

Jeg synes dette er forfriskende nyheder, særligt ovenpå Johnny-historien, men jeg kunne godt tænke mig at vide mere om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, så hvis der er nogen derude, som ved noget, så sig lige til.

Som en lille bonus, kan jeg fortælle at den nye Retskrivningsordbog, i modsætning til de tidligere udgaver, vil indeholde betydningsangivelser. Hurra for det.

Ny dansk blog om fonetik og fonologi

Kandidati i lingvistik og ph.d-stipendiat, Ruben Schachtenhaufen, som i forvejen driver bloggen Epentese.dk, har for nylig lanceret bloggen Schwa.dk, som kommer til at handle om fonetik og fonologi.

Lad os håbe at han kan holde gejsten oppe, for det kunne sagtens blive en fremragende blog. Jeg har ihvertfald allerede tilføjet den til min Google Reader.