Bandeord på TV3

Jeg sad lige og stenede lidt på sofaen, og så en reklame for Paradise Hotel. Det ser ud til at de nu ‘bipper’ bandeord, fuldstændigt som på amerikansk tv. Er det bare blind efterligning af en amerikansk fremgangsmåde, eller er det et udtryk for hvad Jørgen Leth nok ville kalde den danske nypuritanisme? Og er det så ikke interessant at netop et så tåbeligt og sexfikseret program som Paradise Hotel mener at vi tager skade af at høre et ‘fuck’ engang imellem?

Nogle meninger eller strøtanker om det derude?

IPA easter egg?

If you go to the linguist list book review search, and double click on either of the search fields, an interactive IPA chart pops up. You can then click on the different characters, diacritic markers, and modifiers, which adds them to a writing space. From there, all you have to do is copy/paste them into your document.

/??p?k w?n/

EDIT: Also, we need to enable IPA on this here blag, amirite?

Retslingvistik!

Som nogle af jer nok har set, er der en del debat omkring en betjent som enten har sagt ‘perle’ eller ‘perker’ til en demonstrant. Politiken skriver nu at ‘lydeksperten’ Eddy Bøgh Brixen kan afgøre at der bliver sagt ‘perk’, ud fra en simpel spektogramanalyse.

Jeg har ikke set det pågældene spektrogram, men jeg har ingen grund til at tvivle på Bøgh Brixen – og derudover er det, vil jeg sige, næsten umuligt at tage fejl af en k-lyd og en l-lyd, hvis man bare har det mindste kendskab til spektrogramanalyse. Det må man jo formode at Bøgh Brixen har.

Men der er vist gået politik i sagen, så nu må vi se hvad Statsadvokaten siger.

EDIT: Det skal naturligvis siges at optagelserne er meget støjfyldte, og at jeg som sagt ikke har set spektrogrammet. Det ville være interessant at se det spektrogram som Bøgh Brixen har analyseret, med støjen sorteret fra. Selv hører jeg ‘perle’, men jeg har arbejdet nok med transkription og lytteforståelse til at jeg faktisk stoler mere på optagelser og spektrografiske overgange end på mine egne ører – specielt når man allerede er “farvet” af debatten.

Hvis nu man kunen få betjenten til at indtale ‘perle’ og ‘perker’, så kunne man se hans personlige spektrografiske aftryk, og måske have en endnu bedre mulighed for at gennemskue hvad der bliver sagt.

Grammatisk Køn

Er der nogle der har et tip om hvor man kan finde en udførlig beskrivelse af de kriterier der er for hvilke subtantiver der har hvilket køn på dansk? Jeg mener ikke blot de generelle tendenser som Dansk Sprognævn har på deres hjemmeside;


Fælleskøn (en):

Ca. 75 % af alle danske substantiver (navneord) er fælleskøn. De omfatter bl.a.:

  1. Ord der betegner dyr og mennesker, fx en dreng, en far, en lærer, en kone, en udlænding, en tysker, en hund, en kat, en ko, en laks, en hest, en mus osv. Undtagelser er fx et barn, et menneske, et postbud, et dyr, et egern, et svin.
  2. Ord der betegner planter, træer og frugter, fx en birk, en blomst, en bøg, en nød, en pære, en banan, en eg, en rose, en tulipan osv. Undtagelser er fx et bær, et frø, et løg, et træ, et æble.
  3. Ord der betegner vandløb, fx en å, en flod, en strøm, en bæk osv.
  4. Ord der ender på -else, fx en bevægelse, en forsinkelse, en overraskelse, en skuffelse, en tilladelse osv. Undtagelser er fx et spøgelse, et værelse.
  5. Ord der ender på -ance, -ant, -dom, -ence, -er, -hed, -ing, -isme, -sion, -ør, fx en ambulance, en chance, en debutant, en variant, en ejendom, en sygdom, en kompetence, en konference, en bager, en hastighed, en lejlighed, en parkering, en stilling, fascismen, kommunismen, en diskussion, en direktør, en frisør osv.


Intetkøn (et):

  1. Ord der betegner stoffer eller masser, fx brødet, glasset, guldet, jernet, kødet, papiret, sølvet, vandet osv. Undtagelser er fx jorden, luften, regnen.
  2. Ord der betegner områder og steder, fx et amt, et distrikt, et kontinent, et land, et sogn, et torv osv. Undtagelser er fx en by, en gård, en ø.
  3. Ord der ender på -dømme, -ri, -ed, -um, fx et herredømme, et omdømme, et bageri, et batteri, et hoved, et marked, et gymnasium, et museum osv.

De er såmænd gode nok, men de giver ikke just nogle anvisninger for hvad man gør på dansk med de ord som ikke falder ind under disse kategorier af navneord. Hvad, fx, er grundet til at ‘bog’ er fælleskøn? Er der fonologisk kriterier? Er det overhovedet blevet kigget på? Så vidt jeg kan se siger de fleste grammatikker og kilder at dansk grammatisk køn er arbitrært, og uden underliggende regelsæt – men det siger man jo også om fransk og tysk, hvilket er noget vrøvl..
Anyone?

Johnny?

Nu skal et kondom til at hedde ‘Johnny’. Mener altså Aids-fondet. Jeg skal virkelig kæmpe med mig selv for ikke at skrive værre ting end; det var dog en tåbelig idé!

Forestiller man sig at de unge mennesker, som på nuværende tidspunkt synes det er flovt at købe kondomer, nu stolt vil gå ind i butikkerne og sige ‘Stik mig en pakke johnnyer!’?

Og hvad er det lige der er så “…smart, tjekket og klogt…” ved ordet johnny, men ikke ved ordet ‘kondom’?

Og hvad mener man med at nu SKAL kondomet hedde Johnny? Giver det bødestraf at sige ‘kondom’? Eller er det bare socialt uacceptabelt fra den ene dag til den anden?

Ordet kondom er uden sikkert etymologisk ophav, så HVIS det har negative konnotationer handler det nok om at den handling/funktion det signifikerer har negative konnotationer.

Hvis man vitterligt gerne vil have at folk dyrker sikker sex, kunne man jo evt opfinde et kondom som rent faktisk holder hvad sexualundervisere i alle folkeskoler påstår; man kan slet ikke mærke det, og sex er lige så sjovt med kondom på som uden For øvrigt nok den mest åbenlyse løgn der nogensinde er blevet serveret for mig. Man kunne evt bede nanoteknologerne om at lede efter en løsning, eller medicinerne om at udrydde seksuelt overførte sygdomme – hvis man kunne med tyfus, kan man nok også med klamydia/gonnoré/syfilis.

For jeg tror at den absolut vægtigste grund til at unge ikke bruger kondom er at det føles lidt som at være inviteret til festmiddag hos dronningen, og dernæst bede om en skål havregrød. Det er nok sundest, men det er absolut ikke sjovest.

Det var så dagens (vagt) sprogrelaterede sure opstød fra mig 🙂

Eet ord – een betydning?

Jeg sidder og roder lidt med noget japansk for tiden, og skulle i den forbindelse have bekræftet hvad ??? [ageru] betyder i forbindelse med madlavning. Så jeg slog ordet op på Jisho.org – i øvrigt nok den bedste online engelsk-japansk-engelsk/japansk-engelsk-japansk ordbog jeg har set. Nu er jeg jo som lingvist vandt til at ord kan have mange simultane betydninger, men lige hér må jeg nok sige at jeg blev taget lidt på sengen;

??? ageru

  1. to raise; to elevate;
  2. to do up (one’s hair);
  3. to fly (a kite, etc.); to launch (fireworks, etc.); to surface (a submarine, etc.);
  4. to land (a boat);
  5. to deep-fry;
  6. to show someone (into a room);
  7. (Usually written using kana alone) to summon (for geishas, etc.);
  8. to send someone (away);
  9. to enrol (one’s child in school) (enroll);
  10. to increase (price, quality, status, etc.);
  11. to make (a loud sound); to raise (one’s voice);
  12. to earn (something desirable);
  13. to praise;
  14. to give (an example, etc.); to cite;
  15. to summon up (all of one’s energy, etc.);
  16. (Polite language) to give;
  17. to offer up (incense, a prayer, etc.) to the gods (or Buddha, etc.);
  18. to bear (a child);
  19. to conduct (a ceremony, esp. a wedding); ()
  20. (of the tide) to come in; ()
  21. to vomit; (Auxillary verb)
  22. (Usually written using kana alone) (Polite language) (after the -te form of a verb) to do for (the sake of someone else); (Auxillary verb)
  23. (after the -masu stem of a verb) to complete; (Auxillary verb)
  24. (Humble (kenjougo) language) used after the -masu stem of a humble verb to increase the level of humility

Common word, Ichidan verb, Transitive verb

I første omgang virker de forskellige betydninger helt vildt forskellige, men måske det ikke forholder sig sådan alligevel. Hvis Jisho.org benytter sig af den gængse leksikologiske metode er grundbetydningerne nævn først, og de afledte betydninger derefter. Og grundbetydningen er i dette tilfælde så ‘to raise, to elevate’, altså at hæve eller ophøje noget. En betydning som med lidt god vilje går igen i betydning 2, 3, 4, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 19, 20, og 21.

Specielt interessant synes jeg det er at ageru både kan betyde at brække sig[21] og at afholde en ceremoni[19]. Det er altså ikke kun på dansk at man “ofrer til guderne” efter en vild nat i byen..

Bortset fra det er det jo et levende bevis på hvordan talere af alle sprog mere eller mindre bevidst gør brug af metaforer, som med tiden mister deres metafor-status og indgår i sproget som blot en anden betydning af grundordet. Hvordan ageru så er kommet til at betyde ‘at friturestege'[5], som er den betydning af ordet jeg er interesseret i, er vel min hovedpine..

Man kan sige meget om semantik, men kedeligt? Det er det ikke!

In my native village…

Som flere der kender mig ved, synes jeg umådeligt godt om Khoisan sprog, og deres særprægede kliklyde. Hvor den interesse stammer fra, kan være svært at sige, men en af de mest sandsynlige oprindelsessteder er fra en af de mest markante musikalske stemmer fra Sydafrika, gennem mere end 50 år; Miriam Makeba.

Som Politiken skriver, døde Miriam Makeba i nat. Lad os derfor mindes hende ved at lytte en gang til til hendes fantasktiske Xhosa sang “Qongqothwane”;

Hør Qongqothwane her