Nu er det så vores manglende udtale af ‘r’ som vi skal skydes i skoene;

Jeg mindes altså aldrig at folk har haft problemer med at forstå hvad jeg siger, på trods af at jeg er en af de slemme sprogbrugere som ikke udtaler ‘r’ med mindre det indleder et ord.

Men der kan man bare se. Der er tilsyneladende ikke mange der kan forstå hvad jeg siger, ifølge videnskaben. Og jeg må da ellers formodes at være relativt godt uddannet, specielt når det kommer til emnet sprog?

Edit:

Et andet perspektiv man kunne tage er, at de fonemer som forsvinder, i disse tilfælde ‘r’ fonemet, nok ikke er så betydningsbærende (og dermed vigtige for indholdet af ordet) som resten af fonemerne. Hvorfor så spilde sin og andres tid med at udtale dem? Derfor er der ikke nødvendigvis tale om forfald, men om effektivisering?

At det skaber kommunikationsproblemer generationerne imellem kan da godt være – men i de tilfælde hvor kommunikation er væsentlig skal man nok komme over denne kløft. Som sagt har jeg endnu aldrig oplevet ikke at kunne kommunikere med nogle på baggrund af min generatiolekt!

Det nævnes i artiklen er der folk der bliver stødt af de manglende ‘r’ fonemer. Det kan jeg nu godt undres over, jeg har da aldrig selv været *stødt* af andres udtale. Irriteret, forundret, og moret – javist. Men jeg gad godt vide hvilket ræsonnement der ligger bag en evt fornærmethed som måtte opstå hos folk. Det kan vel kun være idéen om at det danske sprog tilhører de ældre, og at de unge der nådigst låner det, sjusker med formen.

Og dén idé kan jeg ikke erklære mig enig i. Sproget tilhører ALLE brugere, det være sig ung eller gammel. Desuden vil en eventuel kamp om retten til at præge sproget altid vindes af de unge. På teknisk knock-out, om man så må sige, da de holder sig oprejst længst.

Jeg har længe været interesseret i udviklingen af en sproglig kompetent AI, men da jeg ved meget lidt om emnet forsøger jeg at lære så meget som muligt ved at tale med chatterbots på nettet – og af og til ved at downloade dem og se hvordan de virker. En af de nyeste bots jeg har fået interesse for er MyBot – et simpelt plugin til en eller flere IM tjenester – som er aktiv på min MSN når jeg ikke er til stede. Her er en lille chat som den havde med en af mine kontakter tidligere i dag;
————————————-//———————————————-
User says:
hello
MyBot says:
Hello Malene, nice to meet you. My name is CarstenBot. I am Carsten’s virtual personal assistant. Carsten is away from the computer right now. Can I take a message?
User says:
well maybe
MyBot says:
In fact, when Carsten returns, I will show him the whole log of this conversation.
User says:
okay you are sweet
MyBot says:
Thanks.
User says:
where are you from?
MyBot says:
Don’t ask me where I come from – ask me where I’m going.
User says:
okay then where?
MyBot says:
I boldly go where no chatbot has gone before…
User says:
yes I can see that
MyBot says:
Well, I can tell you that earlier today Carsten have been reading. Do you find this information interesting?
User says:
no, he allways do that
MyBot says:
Well, to me everything Carsten is doing is interesting. After all, Carsten is my master.
User says:
what was he reading?
MyBot says:
So Malene, what’s new with you??
User says:
not much
MyBot says:
Hmmm… Well, sometimes much is too much.
User says:
ha ha
MyBot says:
Are you laughing at me or with me?
User says:
you are funny
MyBot says:
Really? I wasn’t trying to be.
User says:
but you are
MyBot says:
Am I?
User says:
you must be very intelligent
MyBot says:
Thank you. I try to improve all the time.
User says:
how old are you?
MyBot says:
Well, my basic ‘Alan’ personality was created on Jan 1, 2000. But as for myself – I’m just a few weeks old.
User says:
OMG
MyBot says:
No divine intervention here, just pure logic.
User says:
hi hi
———————————————–//———————————————–

Jeg ved godt det ikke er ‘rigtig’ (dvs stærk) AI, men jeg synes alligevel det er en udemærket chatterbot – selvom den også kan være lige så elendig som de andre chatterbots på nettet.

MyBot kan hentes på AI Research hjemmesiden/

HOW TO MAKE A LINGUISTIC THEORY*

*This manuscript was found in an empty xerox-paper box at Harvard
University. Within the history of linguistic science we believe it
dates from the early medieval period, but we do not really care much.

Assemble a judicious amount of grammar, preferably English
grammar since you’re aiming at readers of English. (If you feel
there might be a market for linguistic theories written in Cebuano,
by all means, give it your best shot.) Be sure to include passive
constructions, accusative-with-infinitive constructions, and
constructions with front-shifting. Leave everything else to future
research (don’t worry, you’ll never have to actually do it).

Set up two levels of linguistic representation; call them
Level 1 and Level 2, or even better, Level Alpha and Level Beta.
This is to divide your explicanda into two conceptual domains so
you can let one explain the other. Leave these levels and all
constructs supporting them undefined; these will be your
Theoretical Primes. Define everything else, however, not only as
rigorously as possible but using as many symbols from the predicate
calculus as you can understand.

Be sure to leave undefined the notion “mu.” Now make “mu” a
unit at both undefined levels. For each “mu” use ordinary English
spelling, but in upper case letters on one level, and in lower case
letters on the other. Use abbreviations with upper case; for
example ERG, PRO, +ITAL for “ergative,” “pronominal,” “borrowed
from Italian.”

From this point on you need a graphics expert. Draw guitar
strings (don’t call them that, of course) from units on one level
to units on the other level. Count and classify the various
arrangements of strings you need for the amount of grammar you
began with; then pronounce all other logically possible
arrangements of strings forbidden by Universal Constraints.
Give each constraint a handy name, such as “The Adjustable Bridge
Constraint,” “The Open-String Pull-Off Constraint.” Always
capitalize and use “the” with constraints.

At this point it will be proper, though not absolutely
necessary, to bung in a bit of data from other languages. Since
ultimately theories like yours can be constructed only by trained
linguists who speak natively the languages they are examining,
frankly, the Second Coming will be upon us well before you’ll
really have to think seriously about other languages. Besides, you
have this neat argument:

Premiss 1: If my theory won’t account for English,
then it won’t account for all languages.

Premiss 2: My theory won’t account for English.

Conclusion: Bingo.

With regard to marketing your theory, this is a cinch because
of the way the academic world works. Your theory won’t work, even
for English, right? That’s a foregone conclusion. But for twenty
or thirty years, other people will make such a good living patching
it up that they’ll praise you as a genius even while they’re
bashing the daylights out of you, since without you, where would
they be?

Make occasional references to Kuhn.

– Metalleus

Source: http://www.umich.edu/~archive/linguistics/texts/papers/metalleus

I think I might have found the greatest thing on the fabled internetz ever.

While not exactly linguistic in nature per se, the Geoffrey Chaucer hath a Blog page is wildly entertaining, and I can always claim that I posted it due to the ongoing fascination in linguistic blogs around the net with the LOLcats dialect(?), and other language trends online. Here you may find posts such as this;

“No thyng hath plesed me moore, or moore esed myn wery brayne than thes joili and gentil peyntures ycleped “Cat Macroes” or “LOL Cattes .” Thes wondirful peintures aren depicciouns of animals, many of them of gret weight and girth, the which proclayme humorous messages in sum queynte dialect of Englysshe (peraventure from the North?). Many of thes cattes (and squirreles) do desiren to haue a “cheezburger,” or sum tyme thei are in yower sum thinge doinge sum thinge to yt.

For many dayes ich haue desyred to maak Lolpilgrimes from the smal peyntures that Mayster Linkferste hath ymaad for my Tales of Canterburye – not oonly wolde it be a thing of muchel solaas to me, but it wolde be a good “pre writing exercise” (the which myn tutor, Archbishop Arundel, did alwey saye were of gret necessitee). And thus to-daye whanne ich had a smal spot of tyme bitwene a meetinge wyth a feng shui consultant and a recopyinge of the inventorie of carpentrie supplyes in Windsore, ich did go unto the wondrous LolCat Scriptorium of Gordon de McNaughton and did just go crazye…“

Domænetabet der tales så meget om i den danske sprogdebat er stort set udelukkende en henvisning til at engelsk i højere grad end før i tiden er det foretrukne sprog når der skal publiceres artikler og andet akademisk materiale. Dette skulle i høj grad gælde de naturvidenskabelige fag, men anddelen af engelske publikationer skulle også være kraftift stigende indenfor de humanistiske uddannelser.

Men der dette et problem? Er det ikke snarere et udtryk for at den uddannelsespolitik vi har ført i rigtigt mange år er en succes?

Der er visse ting jeg mener man ikke kan ændre på eller modarbejde som nationalstat uden at volde sig selv skade. En af disse ting er den så omtalte globilisering. Globaliseringen er, på trods af dens navn, ikke så meget en globalisering som en anglificering af verden. Dette er vel naturligt i en verden der efter den kolde krig har levet i et så unipolart magt- og kulturklima som vores.

En yderst central effekt af dette hegemoni er naturligvis at de førende magters sprog, der jo som bekendt for tiden er engelsk, vil være et centralt redskab og kommunikationmiddel indenfor viden, forretning, og kultur. Og det er der såmænd ingenting vi i Danmark kan gøre noget ved – vi har simpelthen ikke den økonomiske magt til at vælge fra på dette område

Dermed følger det også at de bedste hoveder her i landet indenfor de af det engelske sprog dominerede områder, ikke bare ønsker men er nødt til at erhverve sig kompetencer i engelsk. Dette er vel også et resultat af vor succes inden for uddannelsesområderne – vi skaber simpelthen for mange kloge hoveder til at vi kan ansætte dem i Danmark alene.

Sprog, i sin natur, er først og fremmest et socialt og kommunikativt redskab, og er der noget unaturligt ved at det bruges som et sådant af de grupper af mennesker hvis arbejde primært relaterer til emner der overalt i verden først og fremmest foregår på engelsk? Er det ikke i højere grad et tegn på succes, at vi skaber folk der har gå-på-mod og vilje til at forsøge at dygtiggøre sig internationalt?

Derudover er der den problemstilling at mange af universitetsstillingerne i dag er besat af dygtige udenlandske forskere. Det er vel i vores allesammens interesse at beholde disse kompetencer, såfremt der ikke frivilligt melder sig et lige så dygtigt dansk alternativ. Som eksempel kan nævnes mit eget studie – hvor det primært er udenlandske undervisere der er ansat. Jeg kan forsikre jer om at det er langt at foretrække at disse taler engelsk frem for dansk – dansk er et uhyre svært sprog at lære at tale, og vi danskere er ganske uvillige til at både forstå og acceptere selv små forskelle. Hvorvidt dette er et produkt af den herskende ‘korrektheds-ideologi’ er et åbent spørgsmål, men hvis man overvejer hvor meget vi som samfund latterligør og stigmatiserer selv ganske udbredte regionale dialekter, så er det ikke en helt ueffen teori.

Since you liked the Chomsky-joke;

A Bit of Fry and Laurie – Tricky Linguistics (in English)

Catherine Tate – Translator (in English)

Uti vår Hage – The Danish Language (in English)

Team Antonsen – Språkforsker Geir Olav Ødegaard (in Norwegian)

Uti vår Hage – Logopeden (in Norwegian dialects)

Windows Vista Speech Recognition (in English)

Enjoy!