Johnny?

Nu skal et kondom til at hedde ‘Johnny’. Mener altså Aids-fondet. Jeg skal virkelig kæmpe med mig selv for ikke at skrive værre ting end; det var dog en tåbelig idé!

Forestiller man sig at de unge mennesker, som på nuværende tidspunkt synes det er flovt at købe kondomer, nu stolt vil gå ind i butikkerne og sige ‘Stik mig en pakke johnnyer!’?

Og hvad er det lige der er så “…smart, tjekket og klogt…” ved ordet johnny, men ikke ved ordet ‘kondom’?

Og hvad mener man med at nu SKAL kondomet hedde Johnny? Giver det bødestraf at sige ‘kondom’? Eller er det bare socialt uacceptabelt fra den ene dag til den anden?

Ordet kondom er uden sikkert etymologisk ophav, så HVIS det har negative konnotationer handler det nok om at den handling/funktion det signifikerer har negative konnotationer.

Hvis man vitterligt gerne vil have at folk dyrker sikker sex, kunne man jo evt opfinde et kondom som rent faktisk holder hvad sexualundervisere i alle folkeskoler påstår; man kan slet ikke mærke det, og sex er lige så sjovt med kondom på som uden For øvrigt nok den mest åbenlyse løgn der nogensinde er blevet serveret for mig. Man kunne evt bede nanoteknologerne om at lede efter en løsning, eller medicinerne om at udrydde seksuelt overførte sygdomme – hvis man kunne med tyfus, kan man nok også med klamydia/gonnoré/syfilis.

For jeg tror at den absolut vægtigste grund til at unge ikke bruger kondom er at det føles lidt som at være inviteret til festmiddag hos dronningen, og dernæst bede om en skål havregrød. Det er nok sundest, men det er absolut ikke sjovest.

Det var så dagens (vagt) sprogrelaterede sure opstød fra mig 🙂

Et par nyheder fra den lingvistiske forskning

Jeg er lige faldet over et par interessante nyheder fra den lingvistiske forskning:

Scientists hope parrots will teach humans the secrets of language

Scientists at a Scottish university are to analyse parrots, ravens and pigeons in a bid to discover how human language evolved, it was revealed yesterday.

Full article: scotsman.com

  

Maastricht University researchers produce ‘neural fingerprint’ of speech recognition

Scientists from Maastricht University have developed a method to look into the brain of a person and read out who has spoken to him or her and what was said. With the help of neuroimaging and data mining techniques the researchers mapped the brain activity associated with the recognition of speech sounds and voices. In their Science article “Who” is Saying “What”? Brain-Based Decoding of Human Voice and Speech the four authors demonstrate that speech sounds and voices can be identified by means of a unique ‘neural fingerprint’ in the listener’s brain. In the future this new knowledge could be used to improve computer systems for automatic speech and speaker recognition.

Full article: EurekAlert

  

New Insights Into Molecular Basis Of Language Development Provided By Genetic Study

Scientists have identified the first gene that is associated with a common childhood language disorder, known as specific language impairment (SLI). The gene – CNTNAP2 – has also been recently implicated in autism, and could represent a crucial genetic link between the two disorders.

Full article: Medical News Today

  

Brain sees fine line between speech and song

A sound curiosity, in which a spoken phrase seems to morph into a song when repeated, is shedding light on the difference between speech and song.

Full article: New Scientist

  

Brain recognises verbal ‘Oh-shit’ wave

It seems that our brain can correct speech errors in the same way that it controls other forms of behaviour. Niels Schiller and Lesya Ganushchak, NWO researchers in Leiden, made this discovery while studying how the brain reacts to verbal errors. This research can contribute to improvements in the treatment of people who have problems with speaking or in understanding language.

Full article: AlphaGalileo

HT

In my native village…

Som flere der kender mig ved, synes jeg umådeligt godt om Khoisan sprog, og deres særprægede kliklyde. Hvor den interesse stammer fra, kan være svært at sige, men en af de mest sandsynlige oprindelsessteder er fra en af de mest markante musikalske stemmer fra Sydafrika, gennem mere end 50 år; Miriam Makeba.

Som Politiken skriver, døde Miriam Makeba i nat. Lad os derfor mindes hende ved at lytte en gang til til hendes fantasktiske Xhosa sang “Qongqothwane”;

Hør Qongqothwane her

Vi er slemme sprogbrugere – igen

Nu er det så vores manglende udtale af ‘r’ som vi skal skydes i skoene;

Jeg mindes altså aldrig at folk har haft problemer med at forstå hvad jeg siger, på trods af at jeg er en af de slemme sprogbrugere som ikke udtaler ‘r’ med mindre det indleder et ord.

Men der kan man bare se. Der er tilsyneladende ikke mange der kan forstå hvad jeg siger, ifølge videnskaben. Og jeg må da ellers formodes at være relativt godt uddannet, specielt når det kommer til emnet sprog?

Edit:

Et andet perspektiv man kunne tage er, at de fonemer som forsvinder, i disse tilfælde ‘r’ fonemet, nok ikke er så betydningsbærende (og dermed vigtige for indholdet af ordet) som resten af fonemerne. Hvorfor så spilde sin og andres tid med at udtale dem? Derfor er der ikke nødvendigvis tale om forfald, men om effektivisering?

At det skaber kommunikationsproblemer generationerne imellem kan da godt være – men i de tilfælde hvor kommunikation er væsentlig skal man nok komme over denne kløft. Som sagt har jeg endnu aldrig oplevet ikke at kunne kommunikere med nogle på baggrund af min generatiolekt!

Det nævnes i artiklen er der folk der bliver stødt af de manglende ‘r’ fonemer. Det kan jeg nu godt undres over, jeg har da aldrig selv været *stødt* af andres udtale. Irriteret, forundret, og moret – javist. Men jeg gad godt vide hvilket ræsonnement der ligger bag en evt fornærmethed som måtte opstå hos folk. Det kan vel kun være idéen om at det danske sprog tilhører de ældre, og at de unge der nådigst låner det, sjusker med formen.

Og dén idé kan jeg ikke erklære mig enig i. Sproget tilhører ALLE brugere, det være sig ung eller gammel. Desuden vil en eventuel kamp om retten til at præge sproget altid vindes af de unge. På teknisk knock-out, om man så må sige, da de holder sig oprejst længst.

Ingen tegnsprogstolkning til privatfinancierede uddannelser

Via Danske Døves Landsforbund

(Fremhævelserne er mine)

I Danmark er der ikke en eneste sexolog, som kan tegnsprog. Det havde 29-årige Karen Talks og hendes veninde, Heidi Nissen tænkt sig at lave om på, da de sidste år begyndte på en selv-finansieret deltidsuddannelse hos den kendte sexolog, Joan Ørting. Det blev der hurtigt sat en stopper for, fordi det Sociale Tolkeprojekt ikke må bruges til undervisning, som Velfærdsministeriet for nylig har slået fast.
Velfærdsministeriet henviser til Undervisningsministeriet, som melder hus forbi. De vil ikke betale, fordi uddannelsen er privat, og det betyder, at de to døve kvinder ikke kan gøre deres uddannelse færdig:
“Det kom som et chok for os,” fortæller Karen Talks. “Vi lever i et land med ligestilling, men alligevel har vi ikke ret til at vælge den uddannelse, vi ønsker”.
Hos DDL er der stor opmærksomhed på sagen, fordi den kommer lige efter sagen med Bo Hårdell og de fire skuespilleraspiranter, som fik afslag på tolk til deres teateruddannelse på Glad Teater.
“Det er stik imod den hensigt, der er formuleret i FN’s handicapkonvention, som både slår et slag for at anerkende tegnsprog og appellerer til, at handicappede får en uddannelse og på den måde integreres i samfundet,” fastslår landsformand Asger Bergmann.
DDL følger sagerne tæt i den kommende tid.

Uddannelse er vel uddannelse uanset, hvem der betaler for det. Hvorfor skal staten have et de facto monopol på uddannelse til handikappede? Det er vel koster vel ikke mindre for at tolken oversætter sætninger om Hegel end om klitorisstimulans – snarere sværtimod. Det ville i øvrigt være interessant at se, hvordan man beskriver sidstnævne på tegnsprog. 😛

Ny digital ordbog over dansk tegnsprog

Via vores afdelings nyhedsbrev
Den 23. maj lanceres der en ny digital ordbog over dansk tegnsprog. Ordbogen vil være tilgængelig (og gratis!) for alle over internettet på følgende adresse: http://www.tegnsprog.dk

Ordbogen er resultatet af et 5-årigt projekt til 9,5 mio. kr. Det er Danske Døves Landsforbund, i samarbejde med Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC) i København, der står bag projektet.

Uddrag fra artikel om ordbogen

(Døvebladet, maj 2008:32):

“Tegnsprog har millioner af tegn og udtryk, og der dukker altid nye tegn op, ligesom andre tegn forsvinder…nu er de vigtigste af dem samlet i en ordbog. – “Vi har faktisk samlet 7.000 tegn. Men der har kun været tid til at bearbejde 2.000 tegn. Det har været en kamp mod tiden”, fortæller Jette Kristoffersen, der er uddannet tegnsprogstolk og leder for projektet.

Det flotte resultat er en ordbog, der ikke bare viser tegn. Man kan søge både på tegn og på danske ord. Og ikke kun det. Man kan også finde tegnenes betydninger og varianterne af tegnene for samme ord. Man kan tjekke, hvordan tegnene ser ud i en sætning – både i et almindeligt tempo, men man kan også afspille det langsomt.

Ordbogen har været ventet længe. Ikke bare blandt døve og deres pårørende. Men også døvblevne, som har stået og trippet, fordi de simpelthen har manglet redskaber til at lære tegn.

Og hvad er det så vi kan bruge ordbogne til? Jette Kristoffersen har en lang række gode bud: – “Det har stor betydning for døve, at vi kan vise en ordbog, og hvordan tegnene ser ud, og hvad de betyder. Mange bliver jo nysgerrige, når de ser tegnsprog. En ordbog kan skabe større bevidsthed omkring tegnsprog”.

Som krølle på hvorfor Ordbog over Dansk Tegnsprog er så stort et skridt for døve i Danmark, siger Jette Kristoffersen: – “Jeg husker, at Markku Jokinen (generalsekretær for det finske døveforbund og præsident for World Federation of the Deaf) engang sagde noget med, at et sprog, der har egen ordbog, bliver anset som et rigtigt sprog. Det er jeg bare så enig med ham i. Mange tror jo, at tegnsprog er et hjælpemiddel, og det kunne ikke være mere forkert. tegnsprog er et sprog!”  “.

Nyhed om ordbogen

(fra Danske Døves Landsforbunds (DDL) hjemmeside: www.deaf.dk)

“I rigtig mange år har vi ønsket os en ny ordbog til at afløse den røde tegnsprogsordbog fra 1979. I bededagene er der snigpremiere på den nye elektroniske ordbog over dansk tegnsprog.
I bededagene holdt Danske Døves Landsforbund landsmøde i Odense. Her var der en storslået begivenhed på programmet – nemlig snigpremieren på den nye ordbog over dansk tegnsprog.
Til forskel fra den gamle røde ordbog, kan man i den nye elektroniske ordbog ikke bare slå ord op, men også slå op med udgangspunkt i et givent tegn. Det gøres ved at angive f.eks. artikulationssted og håndform. Det vil betyde at man kan slå op i ordbogen både med udgangspunkt i dansk og med udgangspunkt i dansk tegnsprog.
Der er ca. 2.000 tegn i den nye ordbog. Her har man udvalgt de mest udbredte tegn ud fra en tegnbase af næsten 7.000 registrerede tegn.
Hovedparten af midlerne er satspuljemidler bevilget gennem Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Danske Døves Landsforbund arbejder for at skaffe en permanent bevilling til udviklingen af ordbogen, således at der kan komme flere tegn i ordbogen, men også at der kan blive udgivet fagspecifikke ordbøger”.