Foredrag: Language & Sexuality

Yet another interesting guest lecture at the linguistics department. Costas Canakis from University of the Aegean will give a talk titled Articulating male homoerotic desires and subjectivities on the internet.

The lecture will be held February 17th, from 14:00 til 15:30 in room 1453-116.

Abstract below:

This study focuses on the language employed for self- and other-representation in online personal ads posted on www.gay.gr, a popular Greek site meant as a forum for “gay, lesbian, bi, and trans”, with the intention of examining aspects of the indexical relation between language, gender, and sexuality (Ochs 1992) among men who pursue same sex relations (i.e. of men who generally identify as homosexual, gay, or using local labels such as pustiδes, aδerfes). Although these ads provide limited information, as they lack the interactive character and thick contextualization of viva voce discourse, they nevertheless allow for highly condensed snapshots of stances and conceptualizations of masculinity and sexuality. Recent research, drawing on some 200 randomly selected ads, has focused specifically on the articulation of desire (cf. Kulick 2000, Cameron & Kulick 2003, 2006) and documented that stereotypical predicates of masculinity, such as manliness, seriousness, discretion, etc., are eroticized and sought after in this particular context. Moreover, in interpreting these findings, it has been suggested that the stress placed on masculinity among the users may well be a reaction to the stereotypical representation of gay men as effeminate (still current to some extent in Greece); an instance of transgressive appropriation of a hegemonic masculinity typically denied them. This line of work has focused on the erotic and abstained from a discussion of “identity” issues in order to avoid the pitfalls of illicit groupings and essentialization. However, revisiting the same pool of data, it becomes apparent that questions of the users’ “identity”/subjectivity are closely intertwined with desire. Indeed, in describing themselves, users talk of their desires while imparting information about who they are in general; and in explaining what they look for in others they tend to eroticize identities rather than sexual acts alone (cf. Bucholtz & Hall 2004). Crucially, rather than shying away from overtly sexual talk in the interest of constructing politically advantageous identities (or attempting simplistic one-to-one alignments of identities and desires), I will attempt to show how the construction of desire and “idenity” appear to be co-present, often indexically related in the data, and, indeed how subjectivity is eroticized in the online personals of gay men in www.gay.gr.

Selected references

  • Bucholtz, M. & K. Hall. 2004. Theorizing idenity in language and sexuality research. Language in Society 33: 469-515.
  • Cameron, D. & D. Kulick. 2003. Language and Sexuality. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Cameron, D. & D. Kulick (eds.). 2006. The Language and Sexuality Reader. London: Routledge.
  • Kulick, D. 2000. Gay and lesbian language. Annual Review of Anthropology 29: 243-285.
  • Ochs, E. 1992. Indexing gender. In A. Duranti & C. Goodwin (eds.), Rethinking Context: Language as an Interactive Phenomenon. Cambridge: Cambridge University Press, 335-358.

Foredrag: Undervisning af ordblinde i Danmark

Anne Karina Steen fremlægger sit speciale i lingvistik 19. februar kl 13. på Aarhus Universitet i lokale 1412-229. Foredraget holdes på engelsk

Nedenfor står foredragsholderindens eget resume af specialet:

Fokus for specialet er undervisning af ordblinde i Danmark, fordi ordblindhed er et stort problem for individet og dets muligheder for at vælge uddannelse og karriere og for samfundet.
Ordblindhed er et voksende problem for samfundet, fordi personer med ordblindhed og læsevanskeligheder er en voksende gruppe grundet det faktum at man alle steder i samfundet mødes med øgede læsekrav for, at kunne følge med i udviklingen i samfundet. Derudover er ordblindhed en byrde for samfundet i og med, at mange ordblinde ofte ender på pension til deres store ærgrelse. Nogle skøn siger, at mellem 2-10% af befolkningen er ordblinde og det er tydeligt, at det er et problem, hvis 2-10% ikke kan bidrage til samfundet.

Derfor er afhjælpning af ordblindhed så vigtig, for at personer med ordblindhed kan bidrage til samfundet og føle, at der er brug for dem, hvilket vil resultere i en øget følelse af selvværd hos den enkelte. De primære undersøgelsesspørgsmål for specialet er: Hvordan underviser speciallærere og ordblindeundervisere? Hvilke undervisningsstrategier bruges på de forskellige uddannelsesniveauer? Og hvad er undervisernes kvalifikationer for at arbejde med personer med ordblindhed? For at besvare disse spørgsmål, sender jeg spørgeskemaer ud til ordblindeundervisere på forskellige uddannelsesniveauer, dvs. folkeskolelærere, gymnasielærere og undervisere på specialiserede højskoler og aftenskoleundervisere. Endvidere har det været nødvendigt at klassificere de undervisningstilgange, som de danske undervisere bruger, disse tilgange har jeg kategoriseret i tre overordnede tilgange, en lyderingstilgang, en holistisk tilgang og en alternativ tilgang, disse tilgange vil kort blive eksemplificeret ved de tre mest udbredte undervisningsstrategier, som bruges indenfor dansk og engelsk sproget undervisning af ordblinde.

Den teoretiske basis for at forstå ordblindhed kræver en forståelse af læseindlæringen hos normalt udviklede børn, til dette formål bruger jeg Coltheart & Harris’ fire faser teori til og en forståelse af læseprocessen hos normalt læsende voksne, hvilket forklares vha. dual-route modellen. Ud fra de spørgeskemaer jeg allerede har fået retur er det tydeligt, at de fleste ordblindeundervisere bruger mange forskellige undervisningsstrategier, som de forsøger at tilpasse til den enkelte elev. Dog lader det til at de færreste af disse undervisere holder sig stringent til én undervisningstilgang eller i det hele taget er bevidste om, hvilken tilgang de vælger.

Et førstehåndsindtryk af de indkomne svar angående lærernes kvalifikationer viser, at størstedelen af underviserne har været på flere kurser omkring læseindlæring og ordblindhed. Det er dog en mulighed, at disse data er upræcise af den grund, at mange, specielt folkeskolelærere, undlader at besvare spørgeskemaet, og at dem der gjorde, muligvis har været dem der har de bedste kvalifikationer og uddannelse indenfor undersøgelsens område. Dette er et problem, som kræver nærmere undersøgelse.

Foredrag: Morfologiske Effekter i Dansk Auditiv Ordgenkendelse – and beyond!

Via Afdelingens nyhedsbrev:
Fredag d. 29. maj får Afdeling for Lingvistik besøg af Laura Winther Balling fra Copenhagen Business School, som vil fortælle om sit ph.d.-projekt om morfologiens betydning på ordgenkendelse i talt sprog. Det lyder utroligt spændende, så jeg vil opfordre Jer alle til at slå et smut forbi, hvis I skulle være i nærheden:

I får lige Lauras egen beskrivelse af, hvad hun vil tale om:

Jeg vil gerne præsentere resultaterne af mit ph.d.-projekt hvor jeg undersøgte hvordan ord genkendes på dansk, med særligt fokus på morfologiens rolle. Jeg vil præsentere og diskutere fire hovedresultater: For det første genkendes morfologisk komplekse ord signifikant hurtigere end ellers tilsvarende simple ord; morfologien spiller altså en gavnlig rolle for ordgenkendelsen. For det andet påvirkes genkendelsen af et komplekst ord både af faktorer der har at gøre med ordets morfemer, og af faktorer der har at gøre med hele det komplekse ord. Dette indikerer at fordelen for de komplekse ord skyldes at genkendelsen af dem kan trække på flere forskellige typer viden. For det tredje viser eksperimenterne at jo længere tid et ord overlapper med både relaterede og urelaterede ord i ordforrådet, des længere tid tager det at genkende det ord der faktisk høres. At sådan leksikalsk konkurrence spiller en rolle i ordgenkendelsen er velkendt, men jeg introducerer to nye Uniqueness Points (UP’er) der måler denne konkurrence på en præcis og ensartet måde for ord med mere end et morfem. For det fjerde vil jeg tale lidt om de kønsforskelle jeg har observeret i mine data.

Til sidst vil jeg kort præsentere de foreløbige resultater af nogle nye eksperimenter. For det første er jeg begyndt at undersøge hvilken rolle de forskellige morfologiske parametre spiller i læsning af sammenhængende tekst på dansk og engelsk og i oversættelse fra engelsk til dansk. For det andet vil jeg tale om hvordan de nye UP’er jeg har introduceret for dansk, evt. manifesterer sig på engelsk.

Tid: 29. Maj 2009, kl. 13

Sted: Aarhus Universitet, Bygning 1410-034. (Kort)