Retslingvistik!

Som nogle af jer nok har set, er der en del debat omkring en betjent som enten har sagt ‘perle’ eller ‘perker’ til en demonstrant. Politiken skriver nu at ‘lydeksperten’ Eddy Bøgh Brixen kan afgøre at der bliver sagt ‘perk’, ud fra en simpel spektogramanalyse.

Jeg har ikke set det pågældene spektrogram, men jeg har ingen grund til at tvivle på Bøgh Brixen – og derudover er det, vil jeg sige, næsten umuligt at tage fejl af en k-lyd og en l-lyd, hvis man bare har det mindste kendskab til spektrogramanalyse. Det må man jo formode at Bøgh Brixen har.

Men der er vist gået politik i sagen, så nu må vi se hvad Statsadvokaten siger.

EDIT: Det skal naturligvis siges at optagelserne er meget støjfyldte, og at jeg som sagt ikke har set spektrogrammet. Det ville være interessant at se det spektrogram som Bøgh Brixen har analyseret, med støjen sorteret fra. Selv hører jeg ‘perle’, men jeg har arbejdet nok med transkription og lytteforståelse til at jeg faktisk stoler mere på optagelser og spektrografiske overgange end på mine egne ører – specielt når man allerede er “farvet” af debatten.

Hvis nu man kunen få betjenten til at indtale ‘perle’ og ‘perker’, så kunne man se hans personlige spektrografiske aftryk, og måske have en endnu bedre mulighed for at gennemskue hvad der bliver sagt.

En lingvist fortæller om sit job som simultantolk

Dette ganske interessante indlæg har vi tilladt os at sakse fra vores afdelings nyhedsbrev. Det er skrevet af en af vores kandidater som hedder Line Andersen. Hun fortæller her om livet som færdiguddannet lingvist.

Her følger en sand historie om, hvordan en lingvist kan gøre sin hobby (at lære flere sprog) til sit arbejde og samtidig komme ud og se verden!

Jeg er netop blevet ansat på en etårig kontrakt som tolk i Europa-Parlamentet; før det arbejdede jeg freelance samme sted samt i Europa-Kommissionen og Rådet. Men det næste års tid bliver det altså parlamentets plenardebatter og udvalgsarbejde, der står på dagsordenen. Arbejdet som tolk her på stedet består næsten udelukkende i simultantolkning, dvs. at vi tolke sidder i tolkekabinerne (en for hvert sprog) med hovedtelefoner og mikrofoner, og skiftes til at tolke det, som bliver sagt i salen. Hvilken tolk, der tager ordet, er afhængigt af, hvilket sprog, der tales i salen. Så når ungarerne en sjælden gang åbner munden på deres modersmål, er jeg der som et søm! (Udover ungarsk arbejder jeg fra engelsk og tysk.) Vi sidder normalt tre tolke i en kabine, og så vidt muligt skal disse tre personer være i stand til at dække alle mødets sprog. Men desværre er der få, som kan græsk, og endnu færre, der kan litauisk – eller for den sags skyld finsk! Det betyder, at vi ofte er nødt til at tolke ’i relæ’, når nogen taler et af de ’små sprog’: de tolke, der kan det pågældende sprog, tolker det til noget, som vi andre kan forstå (typisk engelsk eller fransk), og det tolker vi så videre til dansk. Det kan være lidt af et puslespil at få til at gå op. Men udover det tekniske, er der mange interessante sproglige udfordringer forbundet med simultantolkning. Når man tolker fra sprog, som har en meget anderledes syntaktisk struktur end dansk (fx ungarsk), er der som oftest et problem med ledstillingen. Typisk påbegynder man en dansk sætning uden at have hørt hverken verballeddet eller den kasusendelse, som markerer de første leds grammatiske funktion. (På ungarsk markeres kasus først ved NP’ens slutning.): Kort og godt: det er med at holde ørene stive og kaste sig ud i det dybe vand med en sætningsstruktur, der er så åben som muligt, sådan at den kan afsluttes forskelligt alt efter, hvordan originalteksten udvikler sig. Når det så er sagt, så er tolkning jo mundtligt, og det betyder, at originalteksten også kendetegnes ved alle de særtræk, der gælder for mundtlig sprogbrug – i tolkesammenæng er det mest interessante redundansen. Den giver os en stor fordel, som virkelig kan mærkes i praksis. Til gengæld kan det så også mærkes, når politikerne i stedet vælger at affatte deres taler på skrift og læse dem op så hurtigt som muligt, for at nå at sige så meget som muligt inden for deres begrænsede taletid!

Det var lidt om selve tolkningen; hvis det har fanget nogens interesse, findes der nogen forskningslitteratur om emnet (af meget svingende kvalitet, men Handelshøjskolens bibliotek har et bredt udvalg), og man kan da også gå ind og lytte til tolkning via Europa-Parlamentets hjemmeside (under EP Live). Man skal bare huske, at der ikke er tale om oversættelser…

Hvad angår de mere overordnede rammer, er parlamentet jo en spændende arbejdsplads, hvis man er lidt politisk interesseret; det er et interessant miljø, og der debatteres mange interessante spørgsmål (REACH, Darfur, Tjetjenien og roamingpriser, bla….). Den største ulempe ved at arbejde her er faktisk, at det ligger i Bruxelles. Og Strasbourg. Som om det ikke var nok at flytte til Belgien, skal man altså en tur til Frankrig en gang om måneden. Men lad os håbe, at det system afskaffes inden længe!

Nå ja, hvordan ender en lingvist så som tolk? Jeg tog en masteruddannelse på CBS efter at have afsluttet lingvistikstudiet, det er en etårig og meget praksisbetonet uddannelse. Og et interessant møde med Handelshøjskolen… Derefter måtte jeg så vente over et halvt år på at komme til optagelsesprøve hernede, hvorefter jeg blev tilknyttet som løst ansat. I begyndelsen boede jeg i Danmark og fløj til Bruxelles/Strasbourg et par gange om måneden, men det er lidt uholdbart, når man har et lille barn. (Jeg har en datter på halvandet år.) Så vi rykkede teltpælene op og bor nu foreløbig i Europas bureaukratiske, kaotiske, multikulturelle og mangesprogede smeltedigel af en hovedstad….Kom selv og se!