Fra svinkeærinde til svinggerning

En ven henledte min opmærksomhed på brugen af ordet ’svinggerning’ i et forum på nettet. Google lader til at kende til 16 sider, hvor ordet bliver brugt (19, nu hvor Google har indekseret denne blog). Ud fra brugen af ordet er det tydeligvis en (sikkert utilsigtet) reanalyse af ’svinkeærinde’.

Og hvorfor ikke? Hvad betyder ’svinke’ egentlig? (Ja ja, man kan selvfølgelig slå det op — men det er næppe et leksem, der findes i særlig mange sprogbrugeres aktive ordforråd.) Og virker det ikke som om, at ‘ærinde’ bliver brugt mindre i dag end for f.eks. 50 år siden? Man kan næppe fortænke nutidige sprogbrugere i at høre et mere plausibelt kompositum bestående af to velkendte ord, end det arkæiske ’svinkeærinde’ bestående af et (for sprogbrugeren) fuldstændig ukendt ord tapet sammen med et relativt infrekvent ord i vores synkrone kollektive ordforråd.

‘Svinggerning’ må vel fortolkes som en slags ‘handling på omvejen/afvejen’ og fungerer — efter min mening — fint som reanalyse/rekomposition af ’svinkeærinde’.

Deltag: Internetundersøgelse om det danske sprog

Jeg har modtaget denne forespørgsel fra Ken Ramshøj via lingvistiks nyhedsbrev. Det drejer sig om en kort spørgeskemaundersøgelse, som han har behov for at flest muligt danske modersmålstalende udfylder. Hans opfordring er hermed mangfoldiggjort.

Jeg er ved at lave en internet-undersøgelse om sprogforståelse, og jeg har brug for jeres hjælp. Det er en spørgeskemaundersøgelse med 44 danske sætninger som man bare skal sige hvad betyder. Det eneste krav er at man skal have dansk som modersmål.

Testen kan tages i eget tempo, men som udgangspunkt tager det ca. 10-15 minutter.

Da resultatet skal behandles statistisk, er det vigtigt at så mange som muligt tager testen. Så jeg håber at rigtigt mange vil deltage (og I må også meget gerne opfordre andre til at deltage).

Testen findes her:

http://www.hum.au.dk/limesurvey/index.php?sid=33655&lang=da

Er der spørgsmål, er man velkommen til at kontakte mig (email: engkrc@hum.au.dk ).

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen,
Ken Ramshøj Christensen
Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
Aarhus Universitet

Foredrag: Language & Sexuality

Yet another interesting guest lecture at the linguistics department. Costas Canakis from University of the Aegean will give a talk titled Articulating male homoerotic desires and subjectivities on the internet.

The lecture will be held February 17th, from 14:00 til 15:30 in room 1453-116.

Abstract below:

This study focuses on the language employed for self- and other-representation in online personal ads posted on www.gay.gr, a popular Greek site meant as a forum for “gay, lesbian, bi, and trans”, with the intention of examining aspects of the indexical relation between language, gender, and sexuality (Ochs 1992) among men who pursue same sex relations (i.e. of men who generally identify as homosexual, gay, or using local labels such as pustiδes, aδerfes). Although these ads provide limited information, as they lack the interactive character and thick contextualization of viva voce discourse, they nevertheless allow for highly condensed snapshots of stances and conceptualizations of masculinity and sexuality. Recent research, drawing on some 200 randomly selected ads, has focused specifically on the articulation of desire (cf. Kulick 2000, Cameron & Kulick 2003, 2006) and documented that stereotypical predicates of masculinity, such as manliness, seriousness, discretion, etc., are eroticized and sought after in this particular context. Moreover, in interpreting these findings, it has been suggested that the stress placed on masculinity among the users may well be a reaction to the stereotypical representation of gay men as effeminate (still current to some extent in Greece); an instance of transgressive appropriation of a hegemonic masculinity typically denied them. This line of work has focused on the erotic and abstained from a discussion of “identity” issues in order to avoid the pitfalls of illicit groupings and essentialization. However, revisiting the same pool of data, it becomes apparent that questions of the users’ “identity”/subjectivity are closely intertwined with desire. Indeed, in describing themselves, users talk of their desires while imparting information about who they are in general; and in explaining what they look for in others they tend to eroticize identities rather than sexual acts alone (cf. Bucholtz & Hall 2004). Crucially, rather than shying away from overtly sexual talk in the interest of constructing politically advantageous identities (or attempting simplistic one-to-one alignments of identities and desires), I will attempt to show how the construction of desire and “idenity” appear to be co-present, often indexically related in the data, and, indeed how subjectivity is eroticized in the online personals of gay men in www.gay.gr.

Selected references

  • Bucholtz, M. & K. Hall. 2004. Theorizing idenity in language and sexuality research. Language in Society 33: 469-515.
  • Cameron, D. & D. Kulick. 2003. Language and Sexuality. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Cameron, D. & D. Kulick (eds.). 2006. The Language and Sexuality Reader. London: Routledge.
  • Kulick, D. 2000. Gay and lesbian language. Annual Review of Anthropology 29: 243-285.
  • Ochs, E. 1992. Indexing gender. In A. Duranti & C. Goodwin (eds.), Rethinking Context: Language as an Interactive Phenomenon. Cambridge: Cambridge University Press, 335-358.

Foredrag: Undervisning af ordblinde i Danmark

Anne Karina Steen fremlægger sit speciale i lingvistik 19. februar kl 13. på Aarhus Universitet i lokale 1412-229. Foredraget holdes på engelsk

Nedenfor står foredragsholderindens eget resume af specialet:

Fokus for specialet er undervisning af ordblinde i Danmark, fordi ordblindhed er et stort problem for individet og dets muligheder for at vælge uddannelse og karriere og for samfundet.
Ordblindhed er et voksende problem for samfundet, fordi personer med ordblindhed og læsevanskeligheder er en voksende gruppe grundet det faktum at man alle steder i samfundet mødes med øgede læsekrav for, at kunne følge med i udviklingen i samfundet. Derudover er ordblindhed en byrde for samfundet i og med, at mange ordblinde ofte ender på pension til deres store ærgrelse. Nogle skøn siger, at mellem 2-10% af befolkningen er ordblinde og det er tydeligt, at det er et problem, hvis 2-10% ikke kan bidrage til samfundet.

Derfor er afhjælpning af ordblindhed så vigtig, for at personer med ordblindhed kan bidrage til samfundet og føle, at der er brug for dem, hvilket vil resultere i en øget følelse af selvværd hos den enkelte. De primære undersøgelsesspørgsmål for specialet er: Hvordan underviser speciallærere og ordblindeundervisere? Hvilke undervisningsstrategier bruges på de forskellige uddannelsesniveauer? Og hvad er undervisernes kvalifikationer for at arbejde med personer med ordblindhed? For at besvare disse spørgsmål, sender jeg spørgeskemaer ud til ordblindeundervisere på forskellige uddannelsesniveauer, dvs. folkeskolelærere, gymnasielærere og undervisere på specialiserede højskoler og aftenskoleundervisere. Endvidere har det været nødvendigt at klassificere de undervisningstilgange, som de danske undervisere bruger, disse tilgange har jeg kategoriseret i tre overordnede tilgange, en lyderingstilgang, en holistisk tilgang og en alternativ tilgang, disse tilgange vil kort blive eksemplificeret ved de tre mest udbredte undervisningsstrategier, som bruges indenfor dansk og engelsk sproget undervisning af ordblinde.

Den teoretiske basis for at forstå ordblindhed kræver en forståelse af læseindlæringen hos normalt udviklede børn, til dette formål bruger jeg Coltheart & Harris’ fire faser teori til og en forståelse af læseprocessen hos normalt læsende voksne, hvilket forklares vha. dual-route modellen. Ud fra de spørgeskemaer jeg allerede har fået retur er det tydeligt, at de fleste ordblindeundervisere bruger mange forskellige undervisningsstrategier, som de forsøger at tilpasse til den enkelte elev. Dog lader det til at de færreste af disse undervisere holder sig stringent til én undervisningstilgang eller i det hele taget er bevidste om, hvilken tilgang de vælger.

Et førstehåndsindtryk af de indkomne svar angående lærernes kvalifikationer viser, at størstedelen af underviserne har været på flere kurser omkring læseindlæring og ordblindhed. Det er dog en mulighed, at disse data er upræcise af den grund, at mange, specielt folkeskolelærere, undlader at besvare spørgeskemaet, og at dem der gjorde, muligvis har været dem der har de bedste kvalifikationer og uddannelse indenfor undersøgelsens område. Dette er et problem, som kræver nærmere undersøgelse.

Lingoland, nu i Unicode!

Lingoland har længe været plaget af problemer med at vise specielle tegn rigtigt. Dette er selvfølgelig ikke specielt heldigt, når man er en blog, som beskæftiger sig med sprog.

Problemet var at vores database brugte en uheldigt valgt tegnkodning, hvilket betød at alle tegn, som ikke findes i Latin-Swedish-tegnsættet ikke kunne vises.

Efter længere tid nørklen, har jeg nu formået at konvertere vores database så den nu bruger Unicode (UTF-8). Det skulle således nu være muligt at benytte alle de tegn man måtte have behov for på en lingvistikblog, deriblandt IPA- og Dania-lydskrift.

Jeg har desuden tilføjet links til Ruben Schachtenhaufens fremragende tegnvælgere til IPA og Dania nede ved kommentarfeltet.

Retskrivningsreformer

I det 16. århundrede ændrede man i England stavningen af visse ord for klart at vise deres latinske oprindelse. ’det’ blev til ’debt’ (latin: dēbitum), ’scol’ blev til ’school’ (latin: schola) og ’etik’ blev til ’hectic’ (latin: hecticus). Men det var ikke altid helt uden fejl fra retskrivningsreformatorernes side. De ændrede ’iland’ til ’island’ i den tro, at ordet var relateret til ’isle’ fra latinsk ’insula’ – men i virkeligheden stammer ordet fra det oldengelske /īeġland/ – en kombination af /īeġ/(ø) og /land/ (jord).

Det samme skete i Frankrig. Bogstaver blev tilføjet for at afspejle ordenes »latinske oprindelse, selvom lydene for længst var gået tabt. ’doi’ blev til ’doigt’ (finger) (latin: digitum), ’pié’ blev til ’pied’ (fod) (latin: pedem), og ’set’ blev til ’sept’ (syv) (latin: septem). Også de franske reformatorer har været lige lovligt ivrige, for eksempel med ’pois’, som blev til ’poids’ (vægt) udfra en tro om, at ordet stammer fra ’pondum’ (vægt), mens det faktisk stammer fra ’pensum’, som er intetkøn af perfektum-participiet til verbet ’pendo’ (at veje).

Dansk — nu med mindre engelsk end nogensinde

I en nylig artikel i Politiken, beretter Pia Jarvad via Kim Faber om hvor meget bedre vi er, end nordmænd og svenskere til ikke at lade engelsk pwne vores sprog alt for meget. Blandt eksemplerne er rush hour, som i dansk er blevet til myldretid, mens det på norsk er blevet til rushtid. Det må da kunne berolige og glæde nogle af sprogrøgterne derude i landet.