Nedenfor ser De et uddrag af et foredrag, som Steven Pinker holdt i en boghandel i Kalifornien. Foredraget var på baggrund af herrens bog “The Stuff of Thought” og i dette specifikke uddrag, som i øvrigt er ganske underholdende, om bandeord og kraftudtryk med udgangpunkt i lingvistikken og den kognitive neurovidenskab.

Fra Politiken (ja nemlig, igen Politiken) heute <http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article844749.ece>:

Der er ikke noget mere irriterende, end når GPS’en påstår, at du nu kører ud over åben mark, mens du i virkeligheden kører på et stykke ny vej.

Det er lidt sjovt, for personligt synes jeg, at det er mere irriterende at:

• forlægge hætten til en filtpen, så den tørrer ud og kun kan bruges til at dolke viskelædder-voodoodukker af Brian Mikkelsen med
• købe 8 pund fjer i sin lokale kiosk og finde ud af, at man kunne have fået dem meget billigere, hvis man bare havde ventet til næste hverdag og købt dem i Netto
• opdage, at ens afdøde barndomslabrador hjemsøger 4 elektrikerlærlinge, hvoraf de 2 er kattemennesker og har brødre i den russiske mafia
• blive udsat for større doser radioaktiv stråling og mutere på upraktiske måder
• træde i tyggegummi på en varm sommerdag
• stå i kø bag snaksalige folk
• få pest og dø
• vække en sovende bjørn (som jo ellers ikke er farlig, hvis man blot er varlig)
• vågne (i særdeleshed hvis man har sovet forud for opvågningen)
• glide ned af en rutsjebane lavet af rustne barberblade og ende i et kæmpe fad fuld af alkohol
• brække lemmer

… bare for at nævne nogle få eksempler. Men det er vel alt sammen smag og behag.

Selvfølgelig står der “kommando”, når ens RSS-læser ikke klipper i overskriften, men det er ligesom ikke helt så sjovt.

Endnu engang er det (ganske uforskyldt) Politiken, der leverer.

Så er det tid til at byde endnu en spandfuld ord velkommen i det danske sprog: http://politiken.dk/kultur/article789432.ece

Jeg håber stadig på, at sprognævnet en dag accepterer: l33t, n00b, r0×0rz og b0rked, om ikke andet så fordi det er sejt at have tal som en del af stavemåden. “Nej nej, unger. L-tre-tre-T siger: l33t.”

I, for one, welcome our new matchfixing and phishing overlords.

Normalt brokker jeg mig ikke over mystisk formulerede overskrifter — og jeg har da heller ikke tænkt mig at brokke mig nu — men jeg vil da gerne dele morskaben. Jeg var så heldig at Politiken forsynede mig med hele 2 i deres Indlands-RSS-feed. Bemærk venligst at jeg ikke er ude på at klandre Politiken for fejl eller noget sligt, men der er i hvert fald alternative måder at læse disse overskrifter på.

Flaskesamler død efter at være ramt af tog og Politi finder formodet bil fra Nørrebro-skyderi.

Den første lyder som om “tog” er en sygdom (tænk: ramt af influenza); eller en vedvarende tilstand, og ikke en afsluttet handling eller hændelse, som man jo ellers må håbe det er.

Den anden kunne antyde at politiet ikke er helt sikre på, at det nu også rent faktisk er en bil, de har fundet.

More news at 11…

Via Afdelingens nyhedsbrev:
Fredag d. 29. maj får Afdeling for Lingvistik besøg af Laura Winther Balling fra Copenhagen Business School, som vil fortælle om sit ph.d.-projekt om morfologiens betydning på ordgenkendelse i talt sprog. Det lyder utroligt spændende, så jeg vil opfordre Jer alle til at slå et smut forbi, hvis I skulle være i nærheden:

I får lige Lauras egen beskrivelse af, hvad hun vil tale om:

Jeg vil gerne præsentere resultaterne af mit ph.d.-projekt hvor jeg undersøgte hvordan ord genkendes på dansk, med særligt fokus på morfologiens rolle. Jeg vil præsentere og diskutere fire hovedresultater: For det første genkendes morfologisk komplekse ord signifikant hurtigere end ellers tilsvarende simple ord; morfologien spiller altså en gavnlig rolle for ordgenkendelsen. For det andet påvirkes genkendelsen af et komplekst ord både af faktorer der har at gøre med ordets morfemer, og af faktorer der har at gøre med hele det komplekse ord. Dette indikerer at fordelen for de komplekse ord skyldes at genkendelsen af dem kan trække på flere forskellige typer viden. For det tredje viser eksperimenterne at jo længere tid et ord overlapper med både relaterede og urelaterede ord i ordforrådet, des længere tid tager det at genkende det ord der faktisk høres. At sådan leksikalsk konkurrence spiller en rolle i ordgenkendelsen er velkendt, men jeg introducerer to nye Uniqueness Points (UP’er) der måler denne konkurrence på en præcis og ensartet måde for ord med mere end et morfem. For det fjerde vil jeg tale lidt om de kønsforskelle jeg har observeret i mine data.

Til sidst vil jeg kort præsentere de foreløbige resultater af nogle nye eksperimenter. For det første er jeg begyndt at undersøge hvilken rolle de forskellige morfologiske parametre spiller i læsning af sammenhængende tekst på dansk og engelsk og i oversættelse fra engelsk til dansk. For det andet vil jeg tale om hvordan de nye UP’er jeg har introduceret for dansk, evt. manifesterer sig på engelsk.

Tid: 29. Maj 2009, kl. 13

Sted: Aarhus Universitet, Bygning 1410-034. (Kort)

Det tyske sprog er endnu ikke helt gået hen og blevet uanvendeligt for studenter på de danske Universiteter. Samtidigt er Wikipedia gået hen og er blevet mere og mere anvendeligt (selvom det er fy at citere derfra).

Hvad angår videnskabelige emner synes jeg personligt ofte, at den tyske Wikipedia langt overstiger den engelske i kvalitet, mens den danske slet ikke er værd at slå op i. Dette kan iøvrigt også ses på hvor mærkbart sjældent man støder på stubs i den tyske.

Én af de (utallige) artikler, hvor de tyske wikipedianeres satsen på kvalitet fremfor kvantitet virkeligt overgår den engelske er artiklen om Simon Diks Functional Grammar.

Så hvis du kan læse tysk og er interesseret i at få en kort og grundig introduktion til grammatisk teori FG-style, så hop forbi Wikipedia, dans let og elefant over den engelske artikel og gå direkte til den tyske.

Viel Vergnügen!

Den samme forskel gør sig også gældende i artiklerne om Functional Discourse Grammar (de|en) og stearin (de|en).