Skulle TV2 være godt for vores børn?

Jeg ser ikke synderligt meget børnefjernsyn – som regel betyder børneprogrammernes fremkomst i fjernsynet at jeg nok bør gå i seng.

Det viser sig, at TV2 ligefrem stiller de små purke i en lingvistisk interessant situation med serien “Dora Udforskeren” (Skrækkelig titel).

En anonym blogger, som kalder sig Pudsigkat, har set serien både herhjemme og i udlandet, og har bemærket at der i serien gøres kraftig brug af intrasentential kodeveksling (sprogskifte indenfor en sætning) mellem dansk og valby-engelsk. Den anonyme blogger har undersøgt sagen og er kommet frem til at seriens producenter har truffet dette valg for at gøre den meget unge målgruppe opmærkesomme på og trygge ved andre sprog samt vække deres interesse for at lære fremmedsprog. Tjah.. Det er jo godt at være ambitiøs og sætte sig høje mål, men jeg tror jeg tror nu at producenterne denne gang har placeret målet højere end fjernsynsmediet kan skyde. Herreste gud, det kunne jo godt være at Hr og Fru Danmarks afkom lærte ét eller andet af at se programmet – hvis ikke flydende engelsk, så måske at være vant til kodeskifte.

Noget helt andet er imidlertid at denne sprogmissionering resulterer i at børnene skal sidde og lytte til noget ganske uskønt dansk. Med replikker som ”Min lille friend” og “I vil vist have noget chocolate” (Hmm, chocolate? Godt det ikke er kodeveksling til spansk!) risikerer landets forældre at kløjs i morgenkaffen.

Det langtoverskyggende problem med serien er dog at oversættelsesarbejdet ser ud til at være lavet af en flok gymnasieelever, som TV2 har lønnet på forhånd med øl. Titlen på programmet bruger den oprindelige ordstilling fra den engelske titel, “Dora the Explorer”, selvom det ikke havde krævet meget at bruge den mere danske ordstilling i “Udforskeren Dora” (titlen er stadig tåbelig, men dog dansk). Man kunne eventuelt også have kaldt hende “Eventyreren Dora”, så man slipper for at skulle motivere substantivet en udforsker, som med garanti aldrig er blevet brugt i andet end dårlige oversættelser fra engelsk.

For at tage et andet eksempel, kan vi kigge på replikken:

“Den kage er lige som den, jeg plejede at lave til my mommy

Sætningen lyder lidt off, ikke sandt? Det er fordi man har oversat ord for ord fra den engelske version:

“This cake is just like the one, I used to make for mi madre

Resultatet er en sætning, som dog uden at være direkte ugrammatisk, alligevel føles forkert, fordi man ikke har valgt at benytte den noget mere mundrette:

“Den/det er ligesom den kage, jeg plejede at lave til my mommy”.

Måske kunne man endda forstille sig at man kunne se kagen i billedet (hvilket nok er mest sandsynligt) og derfor kunneog burde man udelade kagen ved ellipse. 

“Det er ligesom den, jeg plejede at lave til my mommy”.

Med hensyn til brugen af Valby-engelsk skulle TV2 simpelthen bare skamme sig. Der er ingen grund til at lære en helt ny generation at tale engelsk som Ove Sprogøe

Det er ingen nyhed at det misdrevne TV2 skal spare, men billigt behøver nu engang ikke være lig usselt – TV2 skulle jo nødigt helt miste fjernsynsmarkedets opbakning – og den offentlige støtte…

Skal man tvinge sprogsvage børn i børnehave?

I forlængelse af mit indlæg om konservativ sprogpolitik forleden, er her mine kommentarer til det Konservative Folkepartis seneste sprogpolitiske udspil.

Charlotte Dyremose, som er uddannelsespolitisk ordfører, mener at vi her i landet har et socialt problem, som består i, at vi huser et ikke ubetydeligt antal sprogsvage børn og det kan hun på sin vis have ret i, men jeg tror nu også hun overdriver problemet en kende, for man er vel ikke sprogsvag, bare fordi man ikke kan dansk? Det er imidlertid en enorm fordel for børns opvækst i dette land, hvis de er danskkundige. Charlotte Dyremose har igen fremtryllet en liste med 4 punkter, som med hendes egne ord, skal kurere manglende danskkundskaber blandt landets småbørn:

  1. Sprogscreening skal være obligatorisk – så alle børn SKAL sprogscreenes i 3-årsalderen.
  2. Kommunens forpligtelse til at følge op på sprogscreeningen overfor børn, der ikke er i dagtilbud, skal tydeliggøres.
  3. Det skal være lovpligtigt, at tage imod det efterfølgende sprogtilbud, såfremt det viser sig, at der er behov herfor.
  4. Hvis ikke det efterfølgende sprogtilbud medfører markante forbedringer, skal barnet senest i 4 års alderen, og gerne tidligere, i daginstitution.

Min umiddelbare reaktion på dette forslag var noget i retning af, at dette var et udtryk for at det Konservative Folkeparti bevægede sig i en retning, jeg ikke brød mig om, mod mere statslig tvang og umyndiggørelse af forældrene, hvis ansvar det må være at opdrage deres børn bedst muligt. Grundlæggende alt det vi borgerlige tænker, hver gang en politiker finder på nye regulativer. Der kan meget vel være noget om dette, og forslaget giver mig stadig en ubehagelig fornemmelse i maven, men efter at have tænkt nærmere over det og inddraget nogle af mine lingvistiske kundskaber, har jeg været nødt til at revurdere min holdning til forslaget og jeg er kommet frem til at, dette er et ubehageligt, men desværre nødvendigt forslag.

Forældre har en pligt til at sikre sine børn den bedst mulige opvækst, og det klarer mange forældre ganske fint. Disse forældre vil heller ikke blive berørt af dette, hvis det skulle blive til lov. De eneste, som ville blive berørt, er forældre som ikke magter opgaven og som er i fare for at gøre deres børn ude af stand til at deltage i samfundet på lige fod med os andre, for sprog er nu engang et vigtigt redskab, hvis man vil gebærde sig socialt. Bevares, det har forældrene stadig rig mulighed for på alle mulige andre områder, så hvis de pågældende forældre absolut vil opfostre sociale tabere, vil de stadig kunne stække dem på et utal af andre måder. (Jaja, jeg er klar over at det ikke altid er et frit valg). Vi lever ikke i et samfund, hvor vi tillader forældre at vanrøgte deres børn, så det er naturligt, at man også griber ind mod sproglig vanrøgt.

Forslagets overvindelses af min velvilje til trods, undrer jeg mig dog stadig over den Orwelliske formulering om, at man skal gøre det lovpligtigt at tage imod et tilbud. Ligger det ikke i et tilbuds natur, at det er frivilligt? Ak ja.