Et tab, der er til at leve med

Politiken skriver i artiklen: SAS glemte at tjekke Dash 8-fly for alvorlig fejl, at “[f]lyene kunne have mistet vingedele, der gjorde dem umulige at flyve.” Nu ved jeg så ikke om den alvorlige fejl er, at flyene åbenbart pr. design er umulige at flyve, eller om det er, at SAS rent faktisk har betalt for dem.

Fra svinkeærinde til svinggerning

En ven henledte min opmærksomhed på brugen af ordet ’svinggerning’ i et forum på nettet. Google lader til at kende til 16 sider, hvor ordet bliver brugt (19, nu hvor Google har indekseret denne blog). Ud fra brugen af ordet er det tydeligvis en (sikkert utilsigtet) reanalyse af ’svinkeærinde’.

Og hvorfor ikke? Hvad betyder ’svinke’ egentlig? (Ja ja, man kan selvfølgelig slå det op — men det er næppe et leksem, der findes i særlig mange sprogbrugeres aktive ordforråd.) Og virker det ikke som om, at ‘ærinde’ bliver brugt mindre i dag end for f.eks. 50 år siden? Man kan næppe fortænke nutidige sprogbrugere i at høre et mere plausibelt kompositum bestående af to velkendte ord, end det arkæiske ’svinkeærinde’ bestående af et (for sprogbrugeren) fuldstændig ukendt ord tapet sammen med et relativt infrekvent ord i vores synkrone kollektive ordforråd.

‘Svinggerning’ må vel fortolkes som en slags ‘handling på omvejen/afvejen’ og fungerer — efter min mening — fint som reanalyse/rekomposition af ’svinkeærinde’.

Deltag: Internetundersøgelse om det danske sprog

Jeg har modtaget denne forespørgsel fra Ken Ramshøj via lingvistiks nyhedsbrev. Det drejer sig om en kort spørgeskemaundersøgelse, som han har behov for at flest muligt danske modersmålstalende udfylder. Hans opfordring er hermed mangfoldiggjort.

Jeg er ved at lave en internet-undersøgelse om sprogforståelse, og jeg har brug for jeres hjælp. Det er en spørgeskemaundersøgelse med 44 danske sætninger som man bare skal sige hvad betyder. Det eneste krav er at man skal have dansk som modersmål.

Testen kan tages i eget tempo, men som udgangspunkt tager det ca. 10-15 minutter.

Da resultatet skal behandles statistisk, er det vigtigt at så mange som muligt tager testen. Så jeg håber at rigtigt mange vil deltage (og I må også meget gerne opfordre andre til at deltage).

Testen findes her:

http://www.hum.au.dk/limesurvey/index.php?sid=33655&lang=da

Er der spørgsmål, er man velkommen til at kontakte mig (email: engkrc@hum.au.dk ).

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen,
Ken Ramshøj Christensen
Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
Aarhus Universitet

Nyskabelser i Retskrivningsordbogen 2011

Dansk Sprognævn er fuldt igang med arbejdet med den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som er det er planen skal udkomme i 2011. I forbindelse med den 9. nordiske konferance om leksikografi løftede sprognævnet sløret for tre af de ændringer, som man vil foretage i retstavningsreglerne.

  1. Adverbium + præposition: Idag er der forskel på stavemåden af disse alt afhængigt af om præpositionen har en styrelse. De skrives i to ord, hvis der er en styrelse og i ét ord, hvis der ingen er. F.eks. “Der stod en masse skrammel uden for huset, men indenfor var der pænt og ryddeligt”. Denne skelnen vil blive afskaffet således at man fremover vil skulle sammenskrive adverbium og præposition uanset om præpositionen har en styrelse eller ej. Dette er samme regel som på norsk og svensk.
     
  2. Bindestreger i sammensætninger: Idag kan man sætte bindestreg mellem alle led i en sammensætning. Fremover vil det ikke være tilladt at sætte bindestreg mellem problemfrie sammensætninger. F.eks. er staveformerne e-post-adresse, S-togs-station idag tilladt på lige fod med e-postadresse, S-togsstation, som vil være de eneste gældende med de nye regler (Det vil naturligvis stadig være tilladt at orddele). Dette er også de gældende regler i Norge og Sverige.
     
  3. -ium-endelser: Idag anerkender Retskrivningsordbogen ikke at ord, der normalt skrives med endelsen –ium kan skrives med –ie istedet. Således er formerne akvarium, kriterium, territorium og kollegium tilladt mens formerne akvarie, kriterie territorie og kollegie ikke er det og kun må bruges i sammensætninger. Fremover vil denne type ord have dobbeltformer således at såvel –ium og –ie er tilladt.

Disse tre tre ændringer har selvfølgelig vakt røre blandt sprogrøgterne, som ligefrem beskylder Sprognævnet for at smide benzin på det bål, hvorpå alle vi andre er ved at tilintetgøre vores fælles kulturarv – og alt det fis (Kronikøren gør sig iøvrigt skyld i en grov Whorfianistisk fejlslutning).

Ikke overraskende er jeg ikke enig med sprogrøgterne. Tværtimod synes jeg, at alle tre ændringer er fornuftige og kærtkomne, men lad mig uddybe hvorfor:

  1. Jeg er en stor fortaler for sammenskrivning – og jeg sammenskriver mere end de fleste. Rationalet bag dette er, at jeg ikke ser nogen grund til at opdele orddele ortografisk, hvis de syntaktisk set udgør én enkelt enhed. Skriftsproget bør afspejle talesproget og i talesproget behandles adverbium + præposition nu engang som ét ord. Det kan man se på den måde der fordeles tryk på ordet. 

    Faktum er, at sammenskrivningen af adverbium + præposition uanset styrelse er et utroligt udbredt fænomen og at det er årsag til at en masse mennesker laver denne “fejl”. Det eneste argument for at beholde den nuværende regel skulle være, at sådan har vi gjort siden 1880 – og det er i grunden ikke et specielt godt argument. Og bliver vi fattigere at ikke at skelne mellem om der er en styrelse eller ej? Tja, vi kan jo stadig se, hvis der er en styrelse.

    Sproglig fattigdom og simplificering af retskrivningsregler er ikke to sider af én sag. Blev vi måske fattigere af at fjerne den retskrivningsmæssige skelnen mellem skulle og skulde, ville og vilde og kunne og kunde, alt efter om det blev brugt som modalverbum eller ej? Nej, det gjorde vi ikke – tværtimod

  2. I tråd med reglen ovenfor kan jeg kun se fornuft i, at der fremover vil være større entydighed i reglerne om sammenskrivning. Det er simpelthen nemmere at sige: Danske ord skal altid sammenskrives.Bindestregen er et nyttigt redskab til at gøre besværlige sammenføjninger letlæselige, men hvis de bruges, hvor der ikke er behov for dem, tjener de istedet som hæmsko for læseren.
  3. Dette kan siges meget kort: -ie-endelserne har været i almindelig brug LÆNGE og der er ingen logisk grund til, at de kun må bruges i sammensætninger. Det eneste argument jeg kan se imod denne ændring er, at den almindelige sprogbruger ikke lige så nemt kan gennemskue, at der er tale om et låneord fra latin, hvis man bruger –ie fremfor –ium – men hvad behøver den almindelige sprogbruger i grunden også vide det for?

Jeg synes dette er forfriskende nyheder, særligt ovenpå Johnny-historien, men jeg kunne godt tænke mig at vide mere om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, så hvis der er nogen derude, som ved noget, så sig lige til.

Som en lille bonus, kan jeg fortælle at den nye Retskrivningsordbog, i modsætning til de tidligere udgaver, vil indeholde betydningsangivelser. Hurra for det.

CQP-søgning i KorpusDK

I forbindelse med faget Funktionelle Kategorier i Dansk blev jeg bedt om at skrive nogle hurtige eksempler på hvordan man søger i KorpusDK vha. sproget CQP (Corpus Query Processor; på KorpusDK kalder de det formel søgning). Siden jeg nu er nørd, gammel Webcafe.dk-bagmand og fan af regular expressions (som CQP har en hel del tilfælles med), kunne jeg selvfølgelig ikke holde mig til bare nogle få eksempler, men endte med et reelt cheat sheet (eller: en introduktion) til CQP-søgninger i KorpusDK (… på engelsk).

Hent KorpusDK Cheat Sheet fra min Dropbox.

Skulle TV2 være godt for vores børn?

Jeg ser ikke synderligt meget børnefjernsyn – som regel betyder børneprogrammernes fremkomst i fjernsynet at jeg nok bør gå i seng.

Det viser sig, at TV2 ligefrem stiller de små purke i en lingvistisk interessant situation med serien “Dora Udforskeren” (Skrækkelig titel).

En anonym blogger, som kalder sig Pudsigkat, har set serien både herhjemme og i udlandet, og har bemærket at der i serien gøres kraftig brug af intrasentential kodeveksling (sprogskifte indenfor en sætning) mellem dansk og valby-engelsk. Den anonyme blogger har undersøgt sagen og er kommet frem til at seriens producenter har truffet dette valg for at gøre den meget unge målgruppe opmærkesomme på og trygge ved andre sprog samt vække deres interesse for at lære fremmedsprog. Tjah.. Det er jo godt at være ambitiøs og sætte sig høje mål, men jeg tror jeg tror nu at producenterne denne gang har placeret målet højere end fjernsynsmediet kan skyde. Herreste gud, det kunne jo godt være at Hr og Fru Danmarks afkom lærte ét eller andet af at se programmet – hvis ikke flydende engelsk, så måske at være vant til kodeskifte.

Noget helt andet er imidlertid at denne sprogmissionering resulterer i at børnene skal sidde og lytte til noget ganske uskønt dansk. Med replikker som ”Min lille friend” og “I vil vist have noget chocolate” (Hmm, chocolate? Godt det ikke er kodeveksling til spansk!) risikerer landets forældre at kløjs i morgenkaffen.

Det langtoverskyggende problem med serien er dog at oversættelsesarbejdet ser ud til at være lavet af en flok gymnasieelever, som TV2 har lønnet på forhånd med øl. Titlen på programmet bruger den oprindelige ordstilling fra den engelske titel, “Dora the Explorer”, selvom det ikke havde krævet meget at bruge den mere danske ordstilling i “Udforskeren Dora” (titlen er stadig tåbelig, men dog dansk). Man kunne eventuelt også have kaldt hende “Eventyreren Dora”, så man slipper for at skulle motivere substantivet en udforsker, som med garanti aldrig er blevet brugt i andet end dårlige oversættelser fra engelsk.

For at tage et andet eksempel, kan vi kigge på replikken:

“Den kage er lige som den, jeg plejede at lave til my mommy

Sætningen lyder lidt off, ikke sandt? Det er fordi man har oversat ord for ord fra den engelske version:

“This cake is just like the one, I used to make for mi madre

Resultatet er en sætning, som dog uden at være direkte ugrammatisk, alligevel føles forkert, fordi man ikke har valgt at benytte den noget mere mundrette:

“Den/det er ligesom den kage, jeg plejede at lave til my mommy”.

Måske kunne man endda forstille sig at man kunne se kagen i billedet (hvilket nok er mest sandsynligt) og derfor kunneog burde man udelade kagen ved ellipse. 

“Det er ligesom den, jeg plejede at lave til my mommy”.

Med hensyn til brugen af Valby-engelsk skulle TV2 simpelthen bare skamme sig. Der er ingen grund til at lære en helt ny generation at tale engelsk som Ove Sprogøe

Det er ingen nyhed at det misdrevne TV2 skal spare, men billigt behøver nu engang ikke være lig usselt – TV2 skulle jo nødigt helt miste fjernsynsmarkedets opbakning – og den offentlige støtte…