Grammatisk Køn

Er der nogle der har et tip om hvor man kan finde en udførlig beskrivelse af de kriterier der er for hvilke subtantiver der har hvilket køn på dansk? Jeg mener ikke blot de generelle tendenser som Dansk Sprognævn har på deres hjemmeside;


Fælleskøn (en):

Ca. 75 % af alle danske substantiver (navneord) er fælleskøn. De omfatter bl.a.:

  1. Ord der betegner dyr og mennesker, fx en dreng, en far, en lærer, en kone, en udlænding, en tysker, en hund, en kat, en ko, en laks, en hest, en mus osv. Undtagelser er fx et barn, et menneske, et postbud, et dyr, et egern, et svin.
  2. Ord der betegner planter, træer og frugter, fx en birk, en blomst, en bøg, en nød, en pære, en banan, en eg, en rose, en tulipan osv. Undtagelser er fx et bær, et frø, et løg, et træ, et æble.
  3. Ord der betegner vandløb, fx en å, en flod, en strøm, en bæk osv.
  4. Ord der ender på -else, fx en bevægelse, en forsinkelse, en overraskelse, en skuffelse, en tilladelse osv. Undtagelser er fx et spøgelse, et værelse.
  5. Ord der ender på -ance, -ant, -dom, -ence, -er, -hed, -ing, -isme, -sion, -ør, fx en ambulance, en chance, en debutant, en variant, en ejendom, en sygdom, en kompetence, en konference, en bager, en hastighed, en lejlighed, en parkering, en stilling, fascismen, kommunismen, en diskussion, en direktør, en frisør osv.


Intetkøn (et):

  1. Ord der betegner stoffer eller masser, fx brødet, glasset, guldet, jernet, kødet, papiret, sølvet, vandet osv. Undtagelser er fx jorden, luften, regnen.
  2. Ord der betegner områder og steder, fx et amt, et distrikt, et kontinent, et land, et sogn, et torv osv. Undtagelser er fx en by, en gård, en ø.
  3. Ord der ender på -dømme, -ri, -ed, -um, fx et herredømme, et omdømme, et bageri, et batteri, et hoved, et marked, et gymnasium, et museum osv.

De er såmænd gode nok, men de giver ikke just nogle anvisninger for hvad man gør på dansk med de ord som ikke falder ind under disse kategorier af navneord. Hvad, fx, er grundet til at ‘bog’ er fælleskøn? Er der fonologisk kriterier? Er det overhovedet blevet kigget på? Så vidt jeg kan se siger de fleste grammatikker og kilder at dansk grammatisk køn er arbitrært, og uden underliggende regelsæt – men det siger man jo også om fransk og tysk, hvilket er noget vrøvl..
Anyone?

Problemerne for færøsk sprogplanlægning – Forslag til en ny kurs.

Jeg kan desværre ikke huske, hvor jeg har fundet dette, men i lyset af at jeg er på Færøerne for tiden, er min interesse for den færøske sprogsituation genvakt, så I får dette citat, selvom jeg ikke kan huske hvor i alverden jeg har det fra.

Opdatering 14. august.
Nu har jeg fundet min kilde, men jeg vil ikke påstå at den er synderligt god, da min kilde ikke giver den oprindelige henvisning.

Opdatering 29. august.
Jeg har sat Eivind, en færing jeg kender, i gang med at finde den originale reference, men det ser ud til at forfatteren til indlægget også er forfatteren til opgaven. Hvis er rigtigt vil Eivind forsøge at få fat i opgaven i sin helhed til mig. Hurra!

Forfatteren har navngivet sig selv i kommentarsporet nedenfor. Alt godt kommer til den som venter. 🙂

“En fornuftig sprogplanlægning burde, ligemeget hvilke politiske eller nationale hensyn den ellers har, bygge på videnskabelige fakta, sprogsociologiske og andre undersøgelser. Om den så, som den nuværende færøske sprogplanlægning har til formål at udrydde lavsproget, og derved også det dagligdagssprog, som er hovedsproget hos færing.”( Johhny Thomsen, 1996, s. 20)

I 1990erne har tidsskriftet Málting (sprogting) spillet en stor rolle, de har holdt en meget akademisk, objektiv og nyskabende lingvistisk linie. På det færøske universitet findes, derfor hvad jeg vil kalde, en skole af systemkritikere.

Ulla Clausén inddelte, allerede i 1978, de sprogretninger som hun mente fandtes på Færøerne i disse grupper:

  1. Purister, der lægger normen bagud i tiden og gør en aktiv indsats for sprogets renhed.
  2. Nationalister, er tilhængere af en statisk sprogplanlægning, hvor sproget holdes frit fra fremmede sprog.
  3. Pragmatikere, har fx en liberal indstilling til låneord, de ser mere på et ords funktionsdygtighed i forhold til brugerne.
  4. Internationalister, som forkaster alle færøske ord og vil holde færøsk åbent for fremmed indflydelse

De før nævnte “systemkritikere”, er mere pragmatikere. Cand. Mag. Hjalmar P. Petersen siger fx at et fremmedord er et ord, som brugerne ikke forstår, dette gælder også færøske nyord (Petersen, 1993, s. 12-22).

Her kommer han ind på Haugens term vedrørende implemention of function, hvor kravet er acceptance of function. Folk accepterer ikke mange af de ord, som laves på Færøerne i dag. Som eksempel kan jeg nævne en større ordliste over computersprog, hvor alt fra CD-ROM, RAM, CPU er oversat. Ironien er, at selve ordet computer slog an som en nydannelse (fæ. telda), dette ord bruges altid af purister, de taler dog mindre om de tusindvis af ord som folk hverken bruger eller kender. Petersen mener, at det er fordi de ikke lever op til kravene om:

  1. At ord skal være godtaget af flertallet af sprogbrugerne (jvf. Haugens statistical).
  2. De skal være æstetiske, fx ikke for lange.
  3. De skal være lette at lære (2,3 og 4 jvf. Haugens efficiency).
  4. Ordene skal være naturlige for brugerne.
  5. Ordene skal leve op til de intellektuelle krav nutiden stiller (jvf. Haugens rationality)
  6. Nydannelser skal være synkrone, ikke arkaiske, fordi det ødelægger det naturlige sprogsystem.

Her er brugeren i centrum, ikke sproget (pragmatik). Her er det ikke kun sprogets form (Jvf. Haugen), men dets function.

Petersen kritiserer sprogplanlægningen meget karftigt for at være elitær og ensporet, hvor næsten den eneste retning har været at opfinde nye ord. Han efterlyser en standardiseret sprogplanlægning, som ikke kun arbejder for corpus planning, men også for status planning. Det er derfor vigtigt at oversætte, ikke kun den høje litteratur, men også fx Anders And. Han anskuer status planning opgaven således, at sprogets status bedst vedligeholdes, hvis folk kan finde ud af at bruge det.

I indledningen af kapitlet citerede jeg Cand. Mag. Johnny Thomsen. Han taler om en fornuftig sprogplanlægning og efterlyser videnskabelige fakta hos den gældende sprogplanlægning. Han beskylder den for at ville udrydde lavsproget, som han mener er hovedsproget på Færøerne.

Thomsen fremfører i en større artikel om færøsk sprogplanlægning, at færøsk sprogplanlægning altid har været national, ikke folkelig. Man har aldrig set på forholdet til brugeren, idealet har været et smukt og æstetisk sprog (dvs. rent). Færøsk sprogplanlægning har altid været sprogudrensning. Men her er det også, at sprogplanlægningen som vi har set den, er selvmodsigende, fordi folket er både fjenden og modtageren – både dem som skal opdrages og modtage en ny norm. Han bruger begrebet omvendt social purisme, hvor man positivt taler om social purisme, som fx sætter hjemlige ord i stedet for fremmedord, for at gøre sproget lettere for brugeren, mens den omvendte social purisme, udskifter kendte ord fra talesproget med nydannelser af skiftende kvalitet. På dende måde har sprogplanlægningen ikke gjort sproget rigere, men fattigere. Denne planlægnings principper og formål, er i følge Thomsen:

  1. En yderliggående udrensning af ordforrådet, som allerede er i færøsk og har været der i flere hundrede år.
  2. Et forsøg på at ændre syntaksen, så den kommer længere væk fra det talte sprog.
  3. Som en effekt af 1 og 2, og som en del af et bestemt politisk tilhørsforhold, har sprogplanlægningen ændret folks opfattelse, så de skulle se ned på deres eget talesprog (Thomsen, 1996, s. 14).

Både Thomsen og Petersen bruger ord og termer, som viser tilbage til brugeren. Thomsen siger, at en fornuftig sprogplanlægning tager udgangspunkt i lavsproget. Han ser tre store opgaver:

  1. At lavsproget undersøges fra et videnskabeligt synspunkt.
  2. Lavsproget skal i ordbøgerne.
  3. At sprogplanlægningen skal se på diglossiaen i færøsk.

Årsagen til at sprogplanlægningen ikke har haft nogen særlig virkning, er at den gældende retning, ikke som udgangspunkt, ser på virkeligheden:

  • -At færøsk funktioner er begrænsede i forhold til store sprog.
  • -At dansk måske er mere vigtigt som for mange færinge end færøsk, fordi det er igennem dansk at næsten al viden hentes fx i undervisningssektoren.
  • -At gode danskkundskaber er vigtige, fordi dansk er et stort sprog imodsætning til færøsk.

Konsekvenserne af dette er at sprogplanlægningen skal baseres på en sprogsociologi for små sprog. Dette vil indebære at der skulle udvikles en sprogpædagogik for tosprogede områder, der anerkenddte den værende diglossia.

….

Sproghistorisk er Færøerne gået fra at være etsproget, til at blive tosproget. Denne proces tog flere hundrede år. Siden forrige århundrede, har bestræbelserne gået ud på at færinge skal gå fra at være tosprogede til igen at blive etsprogede. Björn Hagström siger om tosprogetheden på Færøerne, at :

“Färingarna har starka skäl att förbli tvåspråkiga. Färöisk enspråkighet skulle innebära en i vår tid orimlig isolering. Danska språket är ett fönster mot världen.”

Senere siger han, at færøsk har meget at sige for færinger, som kulturarv og som national identitet (Hagström, 1991, s. 401).

I følge Susan Romaine, som er anset fro at være verdens førende ekspert i tosprogethed, så har man ofte set på eksistensen af tosprogethed, og den deraf følgende interferens, som førende til sprogdød. Færøske purister, som fx Poulsen, bruger altid sproget på Shetlands øerne, som skrækeksempel, og som indirekte legitimering for egne holdninger. Romaine siger videre, at :

“..in some cases code-switching and diglossia are positive forces in maintaining bilingualism. Swiss German and Faroese may never emerge from diglossia, but are probably in no danger of death”.

En stabil diglossia er mulig at leve med. Det er måske også en nødvendighed, for et lilleput land som Færøerne.

Mere "moderne dansk"-tamtam

I en artikel (samt en tidligere artikel)politiken.dk skrives, at Dansk Sprognævn har bedt om bud på nye ord (og nye anvendelser), der er på vej ind i det almindelige danske sprog. Nævnet har sågar lavet en fin blanket, der kan findes på deres hjemmeside, som man kan udfylde for at informere om disse nyskabelser.

Er dette nu en god måde at blive bevidst om sprogets status anno 2007? Hvis Dansk Sprognævn er tilpas kritiske overfor de indsendte data og ser på det som en slags folkelingvistik, så er det måske ikke dumt — men nævnet må huske, at det sikkert vil tiltrække en del folk, som finder sig selv usandsynlig kreative og derfor indeberetter ethvert ord, de selv synes har potentiale, selvom det måske kun bruges i en enkelt sociolekt. Det virker umiddelbart til, at det vil være svært at skille skidt fra kanel, men man må jo håbe at Dansk Sprognævn har styr på sagerne. Heldigvis er de i det mindste ikke bange for nyskabelser, ulig visse andre modersmålsfikserede organisationer.

Derudover, finder man i førstnævnte artikel en meget kort redegørelse for ord som “nederen” og “fråderen”, som er hvad dette indlæg i virkeligheden handler om.

»Det er en meget populær orddannelsestype, som faktisk er beskrevet i den første slangordbog fra 1950’erne. Her var et af eksemplerne »børneren«, som betyder børnehave«, siger Pia Jarvad.

Konstruktionen er, at man fjerne det sidste af ordet og sætter »-en« på, og derfor er både »nederen« og »fråderen« – som betyder noget dårligt eller at være meget sulten – altså klassiske slangord.

Jeg må nok stille mig uenig med Pia Jarvad (eller, hvad Politiken har fået ud af hendes udtalelser) her — “nederen” og “børneren” er ikke konstrueret ens. For de gamle slangord som “børneren” og “svømmeren”, mener jeg, at der er tale om såkaldte clippings, fordi det ganske enkelt er lettere (og hurtigere) at sige “børneren” i stedet for “børnehaven” og “svømmeren” i stedet for “svømmehallen”. Dette er substantiver, som forbliver substantiver. Dette kan ses på, at man blandt andet godt kan høre “der ligger en svømmer nede om hjørnet” og forstå det som “der ligger en svømmehal nede om hjørnet” og ikke “der ligger en person i badevinger og svømmefødder nede om hjørnet”. Endelsen -en kommer altså på fordi substantivet er i bestemt form. Det samme er tilfælde med ord som “mayo” for “mayonaise”, “bil” for “automobil” osv. Alle opfører sig grammatisk som det ord de er dannet ud fra.

“Nederen” og “fråderen” derimod, er sværere at bestemme, fordi de efterhånden primært anvendes som adjektiver (eg. “det er fandme nederen” og “det er en fråderen lasagne, det her!”). Her er der ikke tale om clippings på grund af lettere eller hurtigere udtale — ordene de er dannet ud fra er kortere og ikke engang nødvendigvis af samme type som resultaterne. Det giver altså ikke mening at betragte dem som simple forkortelser for lethedens skyld.

For “nederen” kan tilfældet være, at det er dannet ud fra adjektivet “nede”, blevet til substantivet “neder”, derefter “nederen” i bestemt form og slutteligt syntaktisk adjektiviseret, som i eksemplet “det er fandme nederen”. Syntaktisk adjektiviseret fordi adjektiviseringen sker vha. ordstillingen fremfor morfologisk (eg. -lig). Substantivformen kan stadig sagtens anvendes, f.eks. “jeg fik nederen på over det”.

“Fråderen” kunne meget vel være verbet “fråde”, der er blevet bøjet i nutid (“fråder”), substantiveret (“en fråder”) og — ligesom “nederen” — syntaktisk adjektiviseret. Selvfølgelig er der også substantivet “fråde”, som kunne ligge til grund for processen, men jeg har svært ved at finde en logisk forklaring på, hvordan det skulle kunne blive til “fråderen”. Det er vigtigt at bemærke at Pia Jarvad beskriver brugen af den substantiverede form “en fråder”, men den adjektiviserede form bruges, så vidt jeg har bemærket, lige så meget.

Så vidt jeg ved, så kommer disse udtryk fra tjaldrygning, hvor man kan få bl.a. “fråderen”, “æderen”, “nederen”, “noieren” (“paranoia-eren“) og “steneren” på. “Steneren” har forresten også sneget sig med ind sammen med “nederen” og “fråderen”, f.eks. “det var en steneren film” og “han er en steneren fyr”. Jeg er ikke bekendt med lignende udtryk fra andre kilder, men vil da meget gerne høre dem, hvis du — ærede læser — skulle have kendskab til et eller flere.

Både “fråderen” og “nederen” (og “steneren”) kan anvendes — og bliver anvendt — som adjektiver, hvorfor jeg mener det ikke er korrekt at sige, at de er “klassiske slangord” i den forstand, at de er konstrueret ud fra samme princip som “børneren” og “svømmeren”, selvom de morfologisk ser ens ud. Der er tale om vidt forskellige processer i, og grundlag for, konstruktionen af slangordene.

Strøtanker om Domænetab

Domænetabet der tales så meget om i den danske sprogdebat er stort set udelukkende en henvisning til at engelsk i højere grad end før i tiden er det foretrukne sprog når der skal publiceres artikler og andet akademisk materiale. Dette skulle i høj grad gælde de naturvidenskabelige fag, men anddelen af engelske publikationer skulle også være kraftift stigende indenfor de humanistiske uddannelser.

Men der dette et problem? Er det ikke snarere et udtryk for at den uddannelsespolitik vi har ført i rigtigt mange år er en succes?

Der er visse ting jeg mener man ikke kan ændre på eller modarbejde som nationalstat uden at volde sig selv skade. En af disse ting er den så omtalte globilisering. Globaliseringen er, på trods af dens navn, ikke så meget en globalisering som en anglificering af verden. Dette er vel naturligt i en verden der efter den kolde krig har levet i et så unipolart magt- og kulturklima som vores.

En yderst central effekt af dette hegemoni er naturligvis at de førende magters sprog, der jo som bekendt for tiden er engelsk, vil være et centralt redskab og kommunikationmiddel indenfor viden, forretning, og kultur. Og det er der såmænd ingenting vi i Danmark kan gøre noget ved – vi har simpelthen ikke den økonomiske magt til at vælge fra på dette område

Dermed følger det også at de bedste hoveder her i landet indenfor de af det engelske sprog dominerede områder, ikke bare ønsker men er nødt til at erhverve sig kompetencer i engelsk. Dette er vel også et resultat af vor succes inden for uddannelsesområderne – vi skaber simpelthen for mange kloge hoveder til at vi kan ansætte dem i Danmark alene.

Sprog, i sin natur, er først og fremmest et socialt og kommunikativt redskab, og er der noget unaturligt ved at det bruges som et sådant af de grupper af mennesker hvis arbejde primært relaterer til emner der overalt i verden først og fremmest foregår på engelsk? Er det ikke i højere grad et tegn på succes, at vi skaber folk der har gå-på-mod og vilje til at forsøge at dygtiggøre sig internationalt?

Derudover er der den problemstilling at mange af universitetsstillingerne i dag er besat af dygtige udenlandske forskere. Det er vel i vores allesammens interesse at beholde disse kompetencer, såfremt der ikke frivilligt melder sig et lige så dygtigt dansk alternativ. Som eksempel kan nævnes mit eget studie – hvor det primært er udenlandske undervisere der er ansat. Jeg kan forsikre jer om at det er langt at foretrække at disse taler engelsk frem for dansk – dansk er et uhyre svært sprog at lære at tale, og vi danskere er ganske uvillige til at både forstå og acceptere selv små forskelle. Hvorvidt dette er et produkt af den herskende ‘korrektheds-ideologi’ er et åbent spørgsmål, men hvis man overvejer hvor meget vi som samfund latterligør og stigmatiserer selv ganske udbredte regionale dialekter, så er det ikke en helt ueffen teori.

Microsoft, tag jer dog sammen

Jeg var for et par dage siden med en veninde ude for at hjælpe hende med at købe sig en bærbar computer, da hendes gamle er begyndt at brokke sig over livet. Da Microsoft lige har lanceret Windows Vista, var det oplagt at hun skulle have en computer med det installeret. (Og jeg glædede mig til at se Aero-teknologien i funktion) Jeg kender ikke Vista, hvorfor jeg var glad for at se, at Microsoft havde været så venlige at lave en folder, hvori de præsenterer de nye produkter Vista og Office 2007 og sammenligner de forskellige versioner. Javel, den måtte jeg jo læse. Jeg blev dog hurtigt irriteret på Microsoft. Folderen var fyldt med alle mulige besynderlige fejl og sætninger, som tydeligvis var dårligt oversat fra engelsk.

Microsoft er en ganske stor virksomhed med et enormt markedsføringsbudget og de burde have råd til at hyre nogle ordentlige oversættere og korrekturlæsere. Jeg er glad for Microsofts produkter og især deres nye Office 2007 imponerer mig (mmm, XML), men en virksomheds sprog afspejler dem selv og deres produkter, og jeg kan ikke andet end at irriteres over, at Microsoft i forbindelse med det kæmpe reklamefremstød, de har lavet for de nye produkter, ikke formår at have noget så grundlæggende og vigtigt som sproget i orden. Nuvel, ingen af fejlene er grelle og man kan sikkert finde mangt et pizzeriamenukort, som er meget værre, men nu er Microsoft jo ikke noget pizzeria – det er en kæmpe multinational virksomhed, hvis produkter de fleste danske computerbrugere benytter sig af.

Her er et par eksempler på, hvorfor jeg blev irriteret:

  • Her er det. Det foretrukkende version af Windows Vista for hjemmecomputere og mobile Pc’er” – NEJ NEJ NEJ!
  • Windows Vista Home Basic. Den sikre og nemmere Windows operating system for Deres fundamentale hjemme computers behov” – gad vide, hvilken af mine computere, der er den fundamentale og om Vista også ville være godt til den anden… Og det burde ikke være svært at oversætte operating system – vi har trods alt hele 2 ord for det på dansk, operativsystem og styresystem.
  • Få det meste ud af at arbejde og lege med Windows Vista Ultimate” – Get the most out of?
  • Dens værktøjer hjælper Dem med at spare tid, sikkerheds egenskaber giver Dem tilfredsstillelse, samt De kan forblive i kontakt med Deres erhverv på Deres kontor eller væk fra Deres kontor” – jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvad er menes med tilfredsstillelse. Og mon ikke oversætteren burde have overvejet ordet erhverv en ekstra gang?
  • Ny og forbedret egenskaber i Windows Vista” – Kom nu, så svære er danske flertalsendelser ikke!
  • Dertil kommer at man i den ene del af folderen har valgt at være modtageren Des, mens man i den anden del er dus.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan denne publikation kan have været gennem korrektur uden at de fejl er blevet opdaget og rettet. Folderen virker forhastet og uprofessionel, hvilket jeg synes er lidt pudsigt, når nu de bruger så meget energi på at kommunikere og lave gode oversættelser af deres programmer.  Jeg er synes virkeligt, at Microsoft har lavet ged i den her, men sket er sket og man kan kun håbe, at den medarbejder, som har begået dette makværk får sig en velfortjent røffel.

Til slut, et link til en video, hvor min onkel, Claus Juhl, bliver interviewet om hans arbejde med at lave den danske version af Windows Vista. Videoen kommer fra Microsoft MSDNs videoblog Channel9 og er på engelsk.
Windows Vista Localization and Globabilization: Meet the team

En lingvist fortæller om sit job som simultantolk

Dette ganske interessante indlæg har vi tilladt os at sakse fra vores afdelings nyhedsbrev. Det er skrevet af en af vores kandidater som hedder Line Andersen. Hun fortæller her om livet som færdiguddannet lingvist.

Her følger en sand historie om, hvordan en lingvist kan gøre sin hobby (at lære flere sprog) til sit arbejde og samtidig komme ud og se verden!

Jeg er netop blevet ansat på en etårig kontrakt som tolk i Europa-Parlamentet; før det arbejdede jeg freelance samme sted samt i Europa-Kommissionen og Rådet. Men det næste års tid bliver det altså parlamentets plenardebatter og udvalgsarbejde, der står på dagsordenen. Arbejdet som tolk her på stedet består næsten udelukkende i simultantolkning, dvs. at vi tolke sidder i tolkekabinerne (en for hvert sprog) med hovedtelefoner og mikrofoner, og skiftes til at tolke det, som bliver sagt i salen. Hvilken tolk, der tager ordet, er afhængigt af, hvilket sprog, der tales i salen. Så når ungarerne en sjælden gang åbner munden på deres modersmål, er jeg der som et søm! (Udover ungarsk arbejder jeg fra engelsk og tysk.) Vi sidder normalt tre tolke i en kabine, og så vidt muligt skal disse tre personer være i stand til at dække alle mødets sprog. Men desværre er der få, som kan græsk, og endnu færre, der kan litauisk – eller for den sags skyld finsk! Det betyder, at vi ofte er nødt til at tolke ’i relæ’, når nogen taler et af de ’små sprog’: de tolke, der kan det pågældende sprog, tolker det til noget, som vi andre kan forstå (typisk engelsk eller fransk), og det tolker vi så videre til dansk. Det kan være lidt af et puslespil at få til at gå op. Men udover det tekniske, er der mange interessante sproglige udfordringer forbundet med simultantolkning. Når man tolker fra sprog, som har en meget anderledes syntaktisk struktur end dansk (fx ungarsk), er der som oftest et problem med ledstillingen. Typisk påbegynder man en dansk sætning uden at have hørt hverken verballeddet eller den kasusendelse, som markerer de første leds grammatiske funktion. (På ungarsk markeres kasus først ved NP’ens slutning.): Kort og godt: det er med at holde ørene stive og kaste sig ud i det dybe vand med en sætningsstruktur, der er så åben som muligt, sådan at den kan afsluttes forskelligt alt efter, hvordan originalteksten udvikler sig. Når det så er sagt, så er tolkning jo mundtligt, og det betyder, at originalteksten også kendetegnes ved alle de særtræk, der gælder for mundtlig sprogbrug – i tolkesammenæng er det mest interessante redundansen. Den giver os en stor fordel, som virkelig kan mærkes i praksis. Til gengæld kan det så også mærkes, når politikerne i stedet vælger at affatte deres taler på skrift og læse dem op så hurtigt som muligt, for at nå at sige så meget som muligt inden for deres begrænsede taletid!

Det var lidt om selve tolkningen; hvis det har fanget nogens interesse, findes der nogen forskningslitteratur om emnet (af meget svingende kvalitet, men Handelshøjskolens bibliotek har et bredt udvalg), og man kan da også gå ind og lytte til tolkning via Europa-Parlamentets hjemmeside (under EP Live). Man skal bare huske, at der ikke er tale om oversættelser…

Hvad angår de mere overordnede rammer, er parlamentet jo en spændende arbejdsplads, hvis man er lidt politisk interesseret; det er et interessant miljø, og der debatteres mange interessante spørgsmål (REACH, Darfur, Tjetjenien og roamingpriser, bla….). Den største ulempe ved at arbejde her er faktisk, at det ligger i Bruxelles. Og Strasbourg. Som om det ikke var nok at flytte til Belgien, skal man altså en tur til Frankrig en gang om måneden. Men lad os håbe, at det system afskaffes inden længe!

Nå ja, hvordan ender en lingvist så som tolk? Jeg tog en masteruddannelse på CBS efter at have afsluttet lingvistikstudiet, det er en etårig og meget praksisbetonet uddannelse. Og et interessant møde med Handelshøjskolen… Derefter måtte jeg så vente over et halvt år på at komme til optagelsesprøve hernede, hvorefter jeg blev tilknyttet som løst ansat. I begyndelsen boede jeg i Danmark og fløj til Bruxelles/Strasbourg et par gange om måneden, men det er lidt uholdbart, når man har et lille barn. (Jeg har en datter på halvandet år.) Så vi rykkede teltpælene op og bor nu foreløbig i Europas bureaukratiske, kaotiske, multikulturelle og mangesprogede smeltedigel af en hovedstad….Kom selv og se!

Det danske sprog vinder frem i Skåne

Nyhedsavisen bringer idag denne artikel, der handler om at dansk sprog er blevet et umåde populært valgfag på Skånske gymnasier.

Svenske gymnasier kæmper for at lære dansk
Flere end 2.000 skånske gymnasieelever har valgt faget dansk for at studere og arbejde i København – andre lærer sproget på aftenskoler.
Tusinder af svenske unge forsøger for tiden at lære at sige ?rødgrød med fløde’. Der skyller for tiden en sand modebølge gennem Skåne for at lære dansk.
»Vi tilbød dansk som fag for fem-seks år siden. For tre år siden eksploderede det. Siden er det bare vokset,« siger rektor Nicola Sarac fra Malmøs største gymnasium Borgarskolen med 1.435 elever. Heraf har 190 taget dansk som valgfag.
Således kan unge nu vælge dansk på næsten alle gymnasier i de to største skånske byer, Lund og Malmø. I alt terper mere end 2.000 skånske elever danske verber. Nyhedsavisen har talt med fem svenske gymnasier, hvor dansk er et af de mest valgte sprogfag.
»Dansk er det næstmest populære sprog efter spansk. Elever vil gerne kunne sproget, fordi de vil arbejde eller læse arkitekt, medicin og jura i Danmark,« siger Mai Holm Svensson, gymnasielærer på Polhemskolan i Lund – og dansk.
Kunne ikke få job
Hun begyndte at undervise svenskere i dansk for ni år siden, hvor hun ikke kunne få job. I dag bliver hun kimet ned og underviser også på aftenskoler og lærer arbejdsløse akademikere danske gloser.
Andre skoler hungrer efter kvalificerede dansklærere:
»Der er enorm mangel på danske lærere, da man får bedre løn og arbejdsvilkår i Danmark,« siger rektor Lena Andersen fra Katedralskolan i Lund, hvor 200 ud af 1.300 elever læser dansk.
De svenske studerende siger godt nok, at dansk lyder som grød, hvor ordene flyder sammen, men de kæmper alligevel med ordene, fordi vi i modsætning til Skåne næsten ingen arbejdsløshed har i Danmark.
»Der er flere muligheder for job og uddannelse hos jer. Og så får I bedre løn,« siger 18-årige Blairn Miftai fra 2. g på Borgarskolan.
Og allerede nu strømmer det ind med svenskere på danske arbejds­pladser. Siden januar 2005 er antallet af svenske ansatte næsten tredoblet fra 8.000 til 21.000, viser Skats opgørelser.

Jeg synes dette er en spændende udvikling, omend jeg ikke er helt tryg ved de unge skåninges motivation for at lære dansk. Jeg synes det er for dårligt, at man ikke i Sverige ikke opretter nok studiepladser, til at de unge kan få den ønskede uddannelse i eget hjemland. Når det er sagt, er jeg glad for at det danske sprog udbredes, specielt i et område, som har så meget tilfælles med Danmark. Dette giver jobmuligheder for danske lingvister.