Et tab, der er til at leve med

Politiken skriver i artiklen: SAS glemte at tjekke Dash 8-fly for alvorlig fejl, at “[f]lyene kunne have mistet vingedele, der gjorde dem umulige at flyve.” Nu ved jeg så ikke om den alvorlige fejl er, at flyene åbenbart pr. design er umulige at flyve, eller om det er, at SAS rent faktisk har betalt for dem.

Skulle TV2 være godt for vores børn?

Jeg ser ikke synderligt meget børnefjernsyn – som regel betyder børneprogrammernes fremkomst i fjernsynet at jeg nok bør gå i seng.

Det viser sig, at TV2 ligefrem stiller de små purke i en lingvistisk interessant situation med serien “Dora Udforskeren” (Skrækkelig titel).

En anonym blogger, som kalder sig Pudsigkat, har set serien både herhjemme og i udlandet, og har bemærket at der i serien gøres kraftig brug af intrasentential kodeveksling (sprogskifte indenfor en sætning) mellem dansk og valby-engelsk. Den anonyme blogger har undersøgt sagen og er kommet frem til at seriens producenter har truffet dette valg for at gøre den meget unge målgruppe opmærkesomme på og trygge ved andre sprog samt vække deres interesse for at lære fremmedsprog. Tjah.. Det er jo godt at være ambitiøs og sætte sig høje mål, men jeg tror jeg tror nu at producenterne denne gang har placeret målet højere end fjernsynsmediet kan skyde. Herreste gud, det kunne jo godt være at Hr og Fru Danmarks afkom lærte ét eller andet af at se programmet – hvis ikke flydende engelsk, så måske at være vant til kodeskifte.

Noget helt andet er imidlertid at denne sprogmissionering resulterer i at børnene skal sidde og lytte til noget ganske uskønt dansk. Med replikker som ”Min lille friend” og “I vil vist have noget chocolate” (Hmm, chocolate? Godt det ikke er kodeveksling til spansk!) risikerer landets forældre at kløjs i morgenkaffen.

Det langtoverskyggende problem med serien er dog at oversættelsesarbejdet ser ud til at være lavet af en flok gymnasieelever, som TV2 har lønnet på forhånd med øl. Titlen på programmet bruger den oprindelige ordstilling fra den engelske titel, “Dora the Explorer”, selvom det ikke havde krævet meget at bruge den mere danske ordstilling i “Udforskeren Dora” (titlen er stadig tåbelig, men dog dansk). Man kunne eventuelt også have kaldt hende “Eventyreren Dora”, så man slipper for at skulle motivere substantivet en udforsker, som med garanti aldrig er blevet brugt i andet end dårlige oversættelser fra engelsk.

For at tage et andet eksempel, kan vi kigge på replikken:

“Den kage er lige som den, jeg plejede at lave til my mommy

Sætningen lyder lidt off, ikke sandt? Det er fordi man har oversat ord for ord fra den engelske version:

“This cake is just like the one, I used to make for mi madre

Resultatet er en sætning, som dog uden at være direkte ugrammatisk, alligevel føles forkert, fordi man ikke har valgt at benytte den noget mere mundrette:

“Den/det er ligesom den kage, jeg plejede at lave til my mommy”.

Måske kunne man endda forstille sig at man kunne se kagen i billedet (hvilket nok er mest sandsynligt) og derfor kunneog burde man udelade kagen ved ellipse. 

“Det er ligesom den, jeg plejede at lave til my mommy”.

Med hensyn til brugen af Valby-engelsk skulle TV2 simpelthen bare skamme sig. Der er ingen grund til at lære en helt ny generation at tale engelsk som Ove Sprogøe

Det er ingen nyhed at det misdrevne TV2 skal spare, men billigt behøver nu engang ikke være lig usselt – TV2 skulle jo nødigt helt miste fjernsynsmarkedets opbakning – og den offentlige støtte…

Lær lingvistik på 5 minutter

The Five Minute LinguistJeg er lige faldet over en lingvistisk radioserie lavet af den amerikanske lingvist Rick Rickerson, som kalder sig The Five Minute Linguist. Radioserien som hedder Talkin’ about Talk, er lavet i anledning af, at den amerikanske kongres udnævnte 2005 til at være Sprogenes År i Amerika. Serien er lavet i samarbejde med et initiativ, som ligner noget der ligger os meget nært på Afdeling for Lingvistik og Finsk – nemlig The National Museum of Languages.

Serien består af 52 indslag à 5 minutter, der hvert behandler et spørgsmål, som “almindelige” mennesker kunne finde på at stille os lingvister. Spørgsmålene omfatter bl.a.:

Denne komplette oversigt over programmerne kan findes her, hvor man også kan downloade hvert enkelt program. Hvis du ikke har lyst til at sidde og klikke på links i en evighed, som jeg har gjort, kan du også hente den samlede serie via Bittorrent.

Nu glæder jeg mig i hvert fald til at fylde mp3-afspilleren med lingvistik!

Microsoft, tag jer dog sammen

Jeg var for et par dage siden med en veninde ude for at hjælpe hende med at købe sig en bærbar computer, da hendes gamle er begyndt at brokke sig over livet. Da Microsoft lige har lanceret Windows Vista, var det oplagt at hun skulle have en computer med det installeret. (Og jeg glædede mig til at se Aero-teknologien i funktion) Jeg kender ikke Vista, hvorfor jeg var glad for at se, at Microsoft havde været så venlige at lave en folder, hvori de præsenterer de nye produkter Vista og Office 2007 og sammenligner de forskellige versioner. Javel, den måtte jeg jo læse. Jeg blev dog hurtigt irriteret på Microsoft. Folderen var fyldt med alle mulige besynderlige fejl og sætninger, som tydeligvis var dårligt oversat fra engelsk.

Microsoft er en ganske stor virksomhed med et enormt markedsføringsbudget og de burde have råd til at hyre nogle ordentlige oversættere og korrekturlæsere. Jeg er glad for Microsofts produkter og især deres nye Office 2007 imponerer mig (mmm, XML), men en virksomheds sprog afspejler dem selv og deres produkter, og jeg kan ikke andet end at irriteres over, at Microsoft i forbindelse med det kæmpe reklamefremstød, de har lavet for de nye produkter, ikke formår at have noget så grundlæggende og vigtigt som sproget i orden. Nuvel, ingen af fejlene er grelle og man kan sikkert finde mangt et pizzeriamenukort, som er meget værre, men nu er Microsoft jo ikke noget pizzeria – det er en kæmpe multinational virksomhed, hvis produkter de fleste danske computerbrugere benytter sig af.

Her er et par eksempler på, hvorfor jeg blev irriteret:

  • Her er det. Det foretrukkende version af Windows Vista for hjemmecomputere og mobile Pc’er” – NEJ NEJ NEJ!
  • Windows Vista Home Basic. Den sikre og nemmere Windows operating system for Deres fundamentale hjemme computers behov” – gad vide, hvilken af mine computere, der er den fundamentale og om Vista også ville være godt til den anden… Og det burde ikke være svært at oversætte operating system – vi har trods alt hele 2 ord for det på dansk, operativsystem og styresystem.
  • Få det meste ud af at arbejde og lege med Windows Vista Ultimate” – Get the most out of?
  • Dens værktøjer hjælper Dem med at spare tid, sikkerheds egenskaber giver Dem tilfredsstillelse, samt De kan forblive i kontakt med Deres erhverv på Deres kontor eller væk fra Deres kontor” – jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvad er menes med tilfredsstillelse. Og mon ikke oversætteren burde have overvejet ordet erhverv en ekstra gang?
  • Ny og forbedret egenskaber i Windows Vista” – Kom nu, så svære er danske flertalsendelser ikke!
  • Dertil kommer at man i den ene del af folderen har valgt at være modtageren Des, mens man i den anden del er dus.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan denne publikation kan have været gennem korrektur uden at de fejl er blevet opdaget og rettet. Folderen virker forhastet og uprofessionel, hvilket jeg synes er lidt pudsigt, når nu de bruger så meget energi på at kommunikere og lave gode oversættelser af deres programmer.  Jeg er synes virkeligt, at Microsoft har lavet ged i den her, men sket er sket og man kan kun håbe, at den medarbejder, som har begået dette makværk får sig en velfortjent røffel.

Til slut, et link til en video, hvor min onkel, Claus Juhl, bliver interviewet om hans arbejde med at lave den danske version af Windows Vista. Videoen kommer fra Microsoft MSDNs videoblog Channel9 og er på engelsk.
Windows Vista Localization and Globabilization: Meet the team