Fra svinkeærinde til svinggerning

En ven henledte min opmærksomhed på brugen af ordet ’svinggerning’ i et forum på nettet. Google lader til at kende til 16 sider, hvor ordet bliver brugt (19, nu hvor Google har indekseret denne blog). Ud fra brugen af ordet er det tydeligvis en (sikkert utilsigtet) reanalyse af ’svinkeærinde’.

Og hvorfor ikke? Hvad betyder ’svinke’ egentlig? (Ja ja, man kan selvfølgelig slå det op — men det er næppe et leksem, der findes i særlig mange sprogbrugeres aktive ordforråd.) Og virker det ikke som om, at ‘ærinde’ bliver brugt mindre i dag end for f.eks. 50 år siden? Man kan næppe fortænke nutidige sprogbrugere i at høre et mere plausibelt kompositum bestående af to velkendte ord, end det arkæiske ’svinkeærinde’ bestående af et (for sprogbrugeren) fuldstændig ukendt ord tapet sammen med et relativt infrekvent ord i vores synkrone kollektive ordforråd.

‘Svinggerning’ må vel fortolkes som en slags ‘handling på omvejen/afvejen’ og fungerer — efter min mening — fint som reanalyse/rekomposition af ’svinkeærinde’.

Sprog på flaske

826 Valencia arbejder for at øge børns interesse for at skrive, og for at financiere sig har de åbnet flere forskellige (og mærkværdige) butikker rundt omkring i USA. Blandt andet har de I LA åbnet Echo Park Time Travel Mart, mens de i Brooklyn har åbnet Brooklyn Superhero Supply Co.

Hvad der virkelig fangede min interesse var dette billede — så har man da en ærlig chance for at begå sig, når man pludselig står fanget i fortiden og skal snakke grammatik med Panini.

Once again, I stole something funny..

HOW TO MAKE A LINGUISTIC THEORY*

*This manuscript was found in an empty xerox-paper box at Harvard
University. Within the history of linguistic science we believe it
dates from the early medieval period, but we do not really care much.

Assemble a judicious amount of grammar, preferably English
grammar since you’re aiming at readers of English. (If you feel
there might be a market for linguistic theories written in Cebuano,
by all means, give it your best shot.) Be sure to include passive
constructions, accusative-with-infinitive constructions, and
constructions with front-shifting. Leave everything else to future
research (don’t worry, you’ll never have to actually do it).

Set up two levels of linguistic representation; call them
Level 1 and Level 2, or even better, Level Alpha and Level Beta.
This is to divide your explicanda into two conceptual domains so
you can let one explain the other. Leave these levels and all
constructs supporting them undefined; these will be your
Theoretical Primes. Define everything else, however, not only as
rigorously as possible but using as many symbols from the predicate
calculus as you can understand.

Be sure to leave undefined the notion “mu.” Now make “mu” a
unit at both undefined levels. For each “mu” use ordinary English
spelling, but in upper case letters on one level, and in lower case
letters on the other. Use abbreviations with upper case; for
example ERG, PRO, +ITAL for “ergative,” “pronominal,” “borrowed
from Italian.”

From this point on you need a graphics expert. Draw guitar
strings (don’t call them that, of course) from units on one level
to units on the other level. Count and classify the various
arrangements of strings you need for the amount of grammar you
began with; then pronounce all other logically possible
arrangements of strings forbidden by Universal Constraints.
Give each constraint a handy name, such as “The Adjustable Bridge
Constraint,” “The Open-String Pull-Off Constraint.” Always
capitalize and use “the” with constraints.

At this point it will be proper, though not absolutely
necessary, to bung in a bit of data from other languages. Since
ultimately theories like yours can be constructed only by trained
linguists who speak natively the languages they are examining,
frankly, the Second Coming will be upon us well before you’ll
really have to think seriously about other languages. Besides, you
have this neat argument:

Premiss 1: If my theory won’t account for English,
then it won’t account for all languages.

Premiss 2: My theory won’t account for English.

Conclusion: Bingo.

With regard to marketing your theory, this is a cinch because
of the way the academic world works. Your theory won’t work, even
for English, right? That’s a foregone conclusion. But for twenty
or thirty years, other people will make such a good living patching
it up that they’ll praise you as a genius even while they’re
bashing the daylights out of you, since without you, where would
they be?

Make occasional references to Kuhn.

– Metalleus

Source: http://www.umich.edu/~archive/linguistics/texts/papers/metalleus

IPA input in Linux (Ubuntu Feisty Fawn)

Having finally gotten wifi working on Ubuntu on my MacBook I wanted to setup input methods for Japanese in Gnome. While doing so, I stumbled upon an IPA input method, which turned out to be quite sexy.

SCIM Setup for IPAFirst, make sure you’ve installed SCIM, additional tables for SCIM and of course, the SCIM GTK+2 module. Also, you might want a font that supports all of the Unicode IPA extension, so let’s throw Thryomanes in there too, since it does exactly that.

sudo apt-get install scim scim-tables-additional scim-gtk2-immodule ttf-thryomanes

(The packages can of course be installed with Synaptic or whatever you prefer, as long as you make sure to install ’scim’, ’scim-tables-additional’, ’scim-gtk2-immodule’ and ‘ttf-thryomanes’.)

Open “System > Preferences > SCIM Input Method Setup” and select “IMEngine > Global Setup”. Find “Other > IPA-X-SAMPA” and check it. Hit Apply or OK to save the changes and restart X (hit Ctrl-Alt-Backspace, which will log you out and restart X) for the changes to take effect.

Then (if you want easy access to the IPA input method) right-click on one of your desktop panels and select “Add to Panel…” from the menu. Find “Keyboard Indicator” and add it. Now you can switch between the input methods simply by clicking the keyboard indicator.

Using the SCIM IPA input methodNow, to actually use the super-cool input method, you just open any GTK+2 text editor (eg. “Applications > Accessories > Text Editor”, AbiWord or OpenOffice – actually, most applications that can take text input) and select the IPA method from the keyboard indicator (Other > IPA-X-SAMPA). Your keyboard layout will then change quite a bit and you’ll be able to write IPA easily. When you start typing, you might notice that sometimes a letter is highlighted and a little box is showing below it, that’s SCIM showing you the available IPA characters on that particular key – you can select them by using the up and down arrow keys and hitting space or enter. For instance, to write a schwa, type ‘@’ and hit space.

It’s worth noting, that not all IPA symbols are found exactly where you would expect, but it doesn’t take long to get used to and it’s so convenient – especially because it works in all Gnome applications, which includes your favorite web browser, you mail client etc.

FABRICATE DIEM PVNC

Jamen så blev det min tur til at introducere mig selv. Eller rettere, så fik jeg taget mig sammen til det.

Jeg hedder Carsten Carlsen Boll, er 23 år, og læser lingvistik på 4. semester, samme årgang som Hr. Juhl.

Grundene til jeg læser lingvistik er mange og af stort omfang, og måske i sidste ende en smule tilfældige, men en af de tungtest vejende er nok at jeg i sprogundervisning aldrig har kunnet få svar på spørgsmål om hvorfor noget var som det var på et sprog. Hvad er grunden til at man siger ‘til vands’? Hvorfor var der et -s på? Hvad er meningen med køn, l’imparfait, hvorfor siger franskmændene ‘jeg kalder mig Carsten’ mens englændere siger ‘jeg bliver kaldt Carsten’?

Ikke at jeg nødvendigvis får svar på det nu, men jeg får nogle værktøjer til måske at finde ud af det, og jeg bliver – som oftest – taget seriøst og lyttet til når jeg stiller spørgsmålene.

Og svaret er hellere ‘Det ved jeg/vi ikke’ end det er ’sådan er det bare’ – hvilket gør en verden til forskel for mig.

Hvad er så mine primære interesser indefor lingvistikkens verden? Det var dog et modbydeligt spørgsmål jeg stillede mig selv, det må jeg blive ved med.

Det drejer sig nok i det store hele om grammatisk teori, lingvistisk videnskabsteori, anvendt lingvistik, typologi, og sprogfilosofi.

Det betyder jo ikke at jeg ikke holder af de andre dele af lingvistikken, men jeg er nok i sidste ende bidt lidt af en gal pedantisk principrytter, og det er der nok ikke noget at gøre ved nu 😛

Og det tror jeg, faktisk talt, var alt for nu.

Zur Introduktion eines Linguists

Ansporet af en kommentar fra Julie KH, vil jeg kort introducere mig selv. Jeg hedder Hans Henrik Juhl, er 21 år og læser lingvistik på 4. semester.

Blandt de områder, som interesserer mig mest indenfor lingvistikken er morfologi, syntaks, sprogpolitik, sprogplanlægning, germanske sprog og formidling af lingvistikken.

Jeg er engageret i studenterpolitik som medlem af studienævnet på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik og bestyrelsesmedlem i Konservative Studenter i Aarhus.

Selvom min politiske observans er konservatismen, er jeg ikke specielt konservativ når det kommer til sprog. Jeg kan blive grueligt irriteret over selvbestaltede sprogrøgtere (jeg nævner ingen navne eller blogadresser), som ønsker at dansk skal se ud som det gjorde 100 år siden og mener at det er en dødssynd at indlåne ord fra engelsk. Jeg synes selv at ældre dansk er fascinerende og jeg kan sagtens sætte mig og læse Blicher og Holberg udelukkende for sprogets skyld, men jeg nærer intet ønske om at fastfryse dansk eller omgøre de sidste mange års sproglige udvikling. Min grundlæggende holdning til sproglig udvikling og variation er, at hvis det fungerer indenfor det danske sprogs rammer, er det en kærkommen udvidelse af mit elskede modersmål.

Skulle jeg endelig være bekymret på det danske sprogs vegne, vil jeg hellere fokusere på decideret domænetab. Jeg finder det eksempelvis beklageligt at man på visse universitetsstudier har det som erklæret mål at al undervisning skal være på engelsk og at man udelukkende skal eksaminere på engelsk.

Nå, introduktionen endte med et mindre surt opstød, men når man tænker over det, er den slags meget karakteristisk for mig. Til sidst vil jeg nævne at jeg er administrator her på bloggen, som også er placeret på mit webhotel, hvor også min personlige hjemmeside Kopula.dk ligger.