Skulle TV2 være godt for vores børn?

Jeg ser ikke synderligt meget børnefjernsyn – som regel betyder børneprogrammernes fremkomst i fjernsynet at jeg nok bør gå i seng.

Det viser sig, at TV2 ligefrem stiller de små purke i en lingvistisk interessant situation med serien “Dora Udforskeren” (Skrækkelig titel).

En anonym blogger, som kalder sig Pudsigkat, har set serien både herhjemme og i udlandet, og har bemærket at der i serien gøres kraftig brug af intrasentential kodeveksling (sprogskifte indenfor en sætning) mellem dansk og valby-engelsk. Den anonyme blogger har undersøgt sagen og er kommet frem til at seriens producenter har truffet dette valg for at gøre den meget unge målgruppe opmærkesomme på og trygge ved andre sprog samt vække deres interesse for at lære fremmedsprog. Tjah.. Det er jo godt at være ambitiøs og sætte sig høje mål, men jeg tror jeg tror nu at producenterne denne gang har placeret målet højere end fjernsynsmediet kan skyde. Herreste gud, det kunne jo godt være at Hr og Fru Danmarks afkom lærte ét eller andet af at se programmet – hvis ikke flydende engelsk, så måske at være vant til kodeskifte.

Noget helt andet er imidlertid at denne sprogmissionering resulterer i at børnene skal sidde og lytte til noget ganske uskønt dansk. Med replikker som ”Min lille friend” og “I vil vist have noget chocolate” (Hmm, chocolate? Godt det ikke er kodeveksling til spansk!) risikerer landets forældre at kløjs i morgenkaffen.

Det langtoverskyggende problem med serien er dog at oversættelsesarbejdet ser ud til at være lavet af en flok gymnasieelever, som TV2 har lønnet på forhånd med øl. Titlen på programmet bruger den oprindelige ordstilling fra den engelske titel, “Dora the Explorer”, selvom det ikke havde krævet meget at bruge den mere danske ordstilling i “Udforskeren Dora” (titlen er stadig tåbelig, men dog dansk). Man kunne eventuelt også have kaldt hende “Eventyreren Dora”, så man slipper for at skulle motivere substantivet en udforsker, som med garanti aldrig er blevet brugt i andet end dårlige oversættelser fra engelsk.

For at tage et andet eksempel, kan vi kigge på replikken:

“Den kage er lige som den, jeg plejede at lave til my mommy

Sætningen lyder lidt off, ikke sandt? Det er fordi man har oversat ord for ord fra den engelske version:

“This cake is just like the one, I used to make for mi madre

Resultatet er en sætning, som dog uden at være direkte ugrammatisk, alligevel føles forkert, fordi man ikke har valgt at benytte den noget mere mundrette:

“Den/det er ligesom den kage, jeg plejede at lave til my mommy”.

Måske kunne man endda forstille sig at man kunne se kagen i billedet (hvilket nok er mest sandsynligt) og derfor kunneog burde man udelade kagen ved ellipse. 

“Det er ligesom den, jeg plejede at lave til my mommy”.

Med hensyn til brugen af Valby-engelsk skulle TV2 simpelthen bare skamme sig. Der er ingen grund til at lære en helt ny generation at tale engelsk som Ove Sprogøe

Det er ingen nyhed at det misdrevne TV2 skal spare, men billigt behøver nu engang ikke være lig usselt – TV2 skulle jo nødigt helt miste fjernsynsmarkedets opbakning – og den offentlige støtte…

Strøtanker om Domænetab

Domænetabet der tales så meget om i den danske sprogdebat er stort set udelukkende en henvisning til at engelsk i højere grad end før i tiden er det foretrukne sprog når der skal publiceres artikler og andet akademisk materiale. Dette skulle i høj grad gælde de naturvidenskabelige fag, men anddelen af engelske publikationer skulle også være kraftift stigende indenfor de humanistiske uddannelser.

Men der dette et problem? Er det ikke snarere et udtryk for at den uddannelsespolitik vi har ført i rigtigt mange år er en succes?

Der er visse ting jeg mener man ikke kan ændre på eller modarbejde som nationalstat uden at volde sig selv skade. En af disse ting er den så omtalte globilisering. Globaliseringen er, på trods af dens navn, ikke så meget en globalisering som en anglificering af verden. Dette er vel naturligt i en verden der efter den kolde krig har levet i et så unipolart magt- og kulturklima som vores.

En yderst central effekt af dette hegemoni er naturligvis at de førende magters sprog, der jo som bekendt for tiden er engelsk, vil være et centralt redskab og kommunikationmiddel indenfor viden, forretning, og kultur. Og det er der såmænd ingenting vi i Danmark kan gøre noget ved – vi har simpelthen ikke den økonomiske magt til at vælge fra på dette område

Dermed følger det også at de bedste hoveder her i landet indenfor de af det engelske sprog dominerede områder, ikke bare ønsker men er nødt til at erhverve sig kompetencer i engelsk. Dette er vel også et resultat af vor succes inden for uddannelsesområderne – vi skaber simpelthen for mange kloge hoveder til at vi kan ansætte dem i Danmark alene.

Sprog, i sin natur, er først og fremmest et socialt og kommunikativt redskab, og er der noget unaturligt ved at det bruges som et sådant af de grupper af mennesker hvis arbejde primært relaterer til emner der overalt i verden først og fremmest foregår på engelsk? Er det ikke i højere grad et tegn på succes, at vi skaber folk der har gå-på-mod og vilje til at forsøge at dygtiggøre sig internationalt?

Derudover er der den problemstilling at mange af universitetsstillingerne i dag er besat af dygtige udenlandske forskere. Det er vel i vores allesammens interesse at beholde disse kompetencer, såfremt der ikke frivilligt melder sig et lige så dygtigt dansk alternativ. Som eksempel kan nævnes mit eget studie – hvor det primært er udenlandske undervisere der er ansat. Jeg kan forsikre jer om at det er langt at foretrække at disse taler engelsk frem for dansk – dansk er et uhyre svært sprog at lære at tale, og vi danskere er ganske uvillige til at både forstå og acceptere selv små forskelle. Hvorvidt dette er et produkt af den herskende ‘korrektheds-ideologi’ er et åbent spørgsmål, men hvis man overvejer hvor meget vi som samfund latterligør og stigmatiserer selv ganske udbredte regionale dialekter, så er det ikke en helt ueffen teori.