Nyskabelser i Retskrivningsordbogen 2011

Dansk Sprognævn er fuldt igang med arbejdet med den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som er det er planen skal udkomme i 2011. I forbindelse med den 9. nordiske konferance om leksikografi løftede sprognævnet sløret for tre af de ændringer, som man vil foretage i retstavningsreglerne.

  1. Adverbium + præposition: Idag er der forskel på stavemåden af disse alt afhængigt af om præpositionen har en styrelse. De skrives i to ord, hvis der er en styrelse og i ét ord, hvis der ingen er. F.eks. “Der stod en masse skrammel uden for huset, men indenfor var der pænt og ryddeligt”. Denne skelnen vil blive afskaffet således at man fremover vil skulle sammenskrive adverbium og præposition uanset om præpositionen har en styrelse eller ej. Dette er samme regel som på norsk og svensk.
     
  2. Bindestreger i sammensætninger: Idag kan man sætte bindestreg mellem alle led i en sammensætning. Fremover vil det ikke være tilladt at sætte bindestreg mellem problemfrie sammensætninger. F.eks. er staveformerne e-post-adresse, S-togs-station idag tilladt på lige fod med e-postadresse, S-togsstation, som vil være de eneste gældende med de nye regler (Det vil naturligvis stadig være tilladt at orddele). Dette er også de gældende regler i Norge og Sverige.
     
  3. -ium-endelser: Idag anerkender Retskrivningsordbogen ikke at ord, der normalt skrives med endelsen –ium kan skrives med –ie istedet. Således er formerne akvarium, kriterium, territorium og kollegium tilladt mens formerne akvarie, kriterie territorie og kollegie ikke er det og kun må bruges i sammensætninger. Fremover vil denne type ord have dobbeltformer således at såvel –ium og –ie er tilladt.

Disse tre tre ændringer har selvfølgelig vakt røre blandt sprogrøgterne, som ligefrem beskylder Sprognævnet for at smide benzin på det bål, hvorpå alle vi andre er ved at tilintetgøre vores fælles kulturarv – og alt det fis (Kronikøren gør sig iøvrigt skyld i en grov Whorfianistisk fejlslutning).

Ikke overraskende er jeg ikke enig med sprogrøgterne. Tværtimod synes jeg, at alle tre ændringer er fornuftige og kærtkomne, men lad mig uddybe hvorfor:

  1. Jeg er en stor fortaler for sammenskrivning – og jeg sammenskriver mere end de fleste. Rationalet bag dette er, at jeg ikke ser nogen grund til at opdele orddele ortografisk, hvis de syntaktisk set udgør én enkelt enhed. Skriftsproget bør afspejle talesproget og i talesproget behandles adverbium + præposition nu engang som ét ord. Det kan man se på den måde der fordeles tryk på ordet. 

    Faktum er, at sammenskrivningen af adverbium + præposition uanset styrelse er et utroligt udbredt fænomen og at det er årsag til at en masse mennesker laver denne “fejl”. Det eneste argument for at beholde den nuværende regel skulle være, at sådan har vi gjort siden 1880 – og det er i grunden ikke et specielt godt argument. Og bliver vi fattigere at ikke at skelne mellem om der er en styrelse eller ej? Tja, vi kan jo stadig se, hvis der er en styrelse.

    Sproglig fattigdom og simplificering af retskrivningsregler er ikke to sider af én sag. Blev vi måske fattigere af at fjerne den retskrivningsmæssige skelnen mellem skulle og skulde, ville og vilde og kunne og kunde, alt efter om det blev brugt som modalverbum eller ej? Nej, det gjorde vi ikke – tværtimod

  2. I tråd med reglen ovenfor kan jeg kun se fornuft i, at der fremover vil være større entydighed i reglerne om sammenskrivning. Det er simpelthen nemmere at sige: Danske ord skal altid sammenskrives.Bindestregen er et nyttigt redskab til at gøre besværlige sammenføjninger letlæselige, men hvis de bruges, hvor der ikke er behov for dem, tjener de istedet som hæmsko for læseren.
  3. Dette kan siges meget kort: -ie-endelserne har været i almindelig brug LÆNGE og der er ingen logisk grund til, at de kun må bruges i sammensætninger. Det eneste argument jeg kan se imod denne ændring er, at den almindelige sprogbruger ikke lige så nemt kan gennemskue, at der er tale om et låneord fra latin, hvis man bruger –ie fremfor –ium – men hvad behøver den almindelige sprogbruger i grunden også vide det for?

Jeg synes dette er forfriskende nyheder, særligt ovenpå Johnny-historien, men jeg kunne godt tænke mig at vide mere om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, så hvis der er nogen derude, som ved noget, så sig lige til.

Som en lille bonus, kan jeg fortælle at den nye Retskrivningsordbog, i modsætning til de tidligere udgaver, vil indeholde betydningsangivelser. Hurra for det.

Eet ord – een betydning?

Jeg sidder og roder lidt med noget japansk for tiden, og skulle i den forbindelse have bekræftet hvad ??? [ageru] betyder i forbindelse med madlavning. Så jeg slog ordet op på Jisho.org – i øvrigt nok den bedste online engelsk-japansk-engelsk/japansk-engelsk-japansk ordbog jeg har set. Nu er jeg jo som lingvist vandt til at ord kan have mange simultane betydninger, men lige hér må jeg nok sige at jeg blev taget lidt på sengen;

??? ageru

  1. to raise; to elevate;
  2. to do up (one’s hair);
  3. to fly (a kite, etc.); to launch (fireworks, etc.); to surface (a submarine, etc.);
  4. to land (a boat);
  5. to deep-fry;
  6. to show someone (into a room);
  7. (Usually written using kana alone) to summon (for geishas, etc.);
  8. to send someone (away);
  9. to enrol (one’s child in school) (enroll);
  10. to increase (price, quality, status, etc.);
  11. to make (a loud sound); to raise (one’s voice);
  12. to earn (something desirable);
  13. to praise;
  14. to give (an example, etc.); to cite;
  15. to summon up (all of one’s energy, etc.);
  16. (Polite language) to give;
  17. to offer up (incense, a prayer, etc.) to the gods (or Buddha, etc.);
  18. to bear (a child);
  19. to conduct (a ceremony, esp. a wedding); ()
  20. (of the tide) to come in; ()
  21. to vomit; (Auxillary verb)
  22. (Usually written using kana alone) (Polite language) (after the -te form of a verb) to do for (the sake of someone else); (Auxillary verb)
  23. (after the -masu stem of a verb) to complete; (Auxillary verb)
  24. (Humble (kenjougo) language) used after the -masu stem of a humble verb to increase the level of humility

Common word, Ichidan verb, Transitive verb

I første omgang virker de forskellige betydninger helt vildt forskellige, men måske det ikke forholder sig sådan alligevel. Hvis Jisho.org benytter sig af den gængse leksikologiske metode er grundbetydningerne nævn først, og de afledte betydninger derefter. Og grundbetydningen er i dette tilfælde så ‘to raise, to elevate’, altså at hæve eller ophøje noget. En betydning som med lidt god vilje går igen i betydning 2, 3, 4, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 19, 20, og 21.

Specielt interessant synes jeg det er at ageru både kan betyde at brække sig[21] og at afholde en ceremoni[19]. Det er altså ikke kun på dansk at man “ofrer til guderne” efter en vild nat i byen..

Bortset fra det er det jo et levende bevis på hvordan talere af alle sprog mere eller mindre bevidst gør brug af metaforer, som med tiden mister deres metafor-status og indgår i sproget som blot en anden betydning af grundordet. Hvordan ageru så er kommet til at betyde ‘at friturestege'[5], som er den betydning af ordet jeg er interesseret i, er vel min hovedpine..

Man kan sige meget om semantik, men kedeligt? Det er det ikke!

Lær lingvistik på 5 minutter

The Five Minute LinguistJeg er lige faldet over en lingvistisk radioserie lavet af den amerikanske lingvist Rick Rickerson, som kalder sig The Five Minute Linguist. Radioserien som hedder Talkin’ about Talk, er lavet i anledning af, at den amerikanske kongres udnævnte 2005 til at være Sprogenes År i Amerika. Serien er lavet i samarbejde med et initiativ, som ligner noget der ligger os meget nært på Afdeling for Lingvistik og Finsk – nemlig The National Museum of Languages.

Serien består af 52 indslag à 5 minutter, der hvert behandler et spørgsmål, som “almindelige” mennesker kunne finde på at stille os lingvister. Spørgsmålene omfatter bl.a.:

Denne komplette oversigt over programmerne kan findes her, hvor man også kan downloade hvert enkelt program. Hvis du ikke har lyst til at sidde og klikke på links i en evighed, som jeg har gjort, kan du også hente den samlede serie via Bittorrent.

Nu glæder jeg mig i hvert fald til at fylde mp3-afspilleren med lingvistik!