Funktionale Grammatik auf Wikipedia

Det tyske sprog er endnu ikke helt gået hen og blevet uanvendeligt for studenter på de danske Universiteter. Samtidigt er Wikipedia gået hen og er blevet mere og mere anvendeligt (selvom det er fy at citere derfra).

Hvad angår videnskabelige emner synes jeg personligt ofte, at den tyske Wikipedia langt overstiger den engelske i kvalitet, mens den danske slet ikke er værd at slå op i. Dette kan iøvrigt også ses på hvor mærkbart sjældent man støder på stubs i den tyske.

Én af de (utallige) artikler, hvor de tyske wikipedianeres satsen på kvalitet fremfor kvantitet virkeligt overgår den engelske er artiklen om Simon Diks Functional Grammar.

Så hvis du kan læse tysk og er interesseret i at få en kort og grundig introduktion til grammatisk teori FG-style, så hop forbi Wikipedia, dans let og elefant over den engelske artikel og gå direkte til den tyske.

Viel Vergnügen!

Den samme forskel gør sig også gældende i artiklerne om Functional Discourse Grammar (de|en) og stearin (de|en).

Lær lingvistik på 5 minutter

The Five Minute LinguistJeg er lige faldet over en lingvistisk radioserie lavet af den amerikanske lingvist Rick Rickerson, som kalder sig The Five Minute Linguist. Radioserien som hedder Talkin’ about Talk, er lavet i anledning af, at den amerikanske kongres udnævnte 2005 til at være Sprogenes År i Amerika. Serien er lavet i samarbejde med et initiativ, som ligner noget der ligger os meget nært på Afdeling for Lingvistik og Finsk – nemlig The National Museum of Languages.

Serien består af 52 indslag à 5 minutter, der hvert behandler et spørgsmål, som “almindelige” mennesker kunne finde på at stille os lingvister. Spørgsmålene omfatter bl.a.:

Denne komplette oversigt over programmerne kan findes her, hvor man også kan downloade hvert enkelt program. Hvis du ikke har lyst til at sidde og klikke på links i en evighed, som jeg har gjort, kan du også hente den samlede serie via Bittorrent.

Nu glæder jeg mig i hvert fald til at fylde mp3-afspilleren med lingvistik!