Eet ord – een betydning?

Jeg sidder og roder lidt med noget japansk for tiden, og skulle i den forbindelse have bekræftet hvad ??? [ageru] betyder i forbindelse med madlavning. Så jeg slog ordet op på Jisho.org – i øvrigt nok den bedste online engelsk-japansk-engelsk/japansk-engelsk-japansk ordbog jeg har set. Nu er jeg jo som lingvist vandt til at ord kan have mange simultane betydninger, men lige hér må jeg nok sige at jeg blev taget lidt på sengen;

??? ageru

  1. to raise; to elevate;
  2. to do up (one’s hair);
  3. to fly (a kite, etc.); to launch (fireworks, etc.); to surface (a submarine, etc.);
  4. to land (a boat);
  5. to deep-fry;
  6. to show someone (into a room);
  7. (Usually written using kana alone) to summon (for geishas, etc.);
  8. to send someone (away);
  9. to enrol (one’s child in school) (enroll);
  10. to increase (price, quality, status, etc.);
  11. to make (a loud sound); to raise (one’s voice);
  12. to earn (something desirable);
  13. to praise;
  14. to give (an example, etc.); to cite;
  15. to summon up (all of one’s energy, etc.);
  16. (Polite language) to give;
  17. to offer up (incense, a prayer, etc.) to the gods (or Buddha, etc.);
  18. to bear (a child);
  19. to conduct (a ceremony, esp. a wedding); ()
  20. (of the tide) to come in; ()
  21. to vomit; (Auxillary verb)
  22. (Usually written using kana alone) (Polite language) (after the -te form of a verb) to do for (the sake of someone else); (Auxillary verb)
  23. (after the -masu stem of a verb) to complete; (Auxillary verb)
  24. (Humble (kenjougo) language) used after the -masu stem of a humble verb to increase the level of humility

Common word, Ichidan verb, Transitive verb

I første omgang virker de forskellige betydninger helt vildt forskellige, men måske det ikke forholder sig sådan alligevel. Hvis Jisho.org benytter sig af den gængse leksikologiske metode er grundbetydningerne nævn først, og de afledte betydninger derefter. Og grundbetydningen er i dette tilfælde så ‘to raise, to elevate’, altså at hæve eller ophøje noget. En betydning som med lidt god vilje går igen i betydning 2, 3, 4, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 19, 20, og 21.

Specielt interessant synes jeg det er at ageru både kan betyde at brække sig[21] og at afholde en ceremoni[19]. Det er altså ikke kun på dansk at man “ofrer til guderne” efter en vild nat i byen..

Bortset fra det er det jo et levende bevis på hvordan talere af alle sprog mere eller mindre bevidst gør brug af metaforer, som med tiden mister deres metafor-status og indgår i sproget som blot en anden betydning af grundordet. Hvordan ageru så er kommet til at betyde ‘at friturestege'[5], som er den betydning af ordet jeg er interesseret i, er vel min hovedpine..

Man kan sige meget om semantik, men kedeligt? Det er det ikke!

Ny digital ordbog over dansk tegnsprog

Via vores afdelings nyhedsbrev
Den 23. maj lanceres der en ny digital ordbog over dansk tegnsprog. Ordbogen vil være tilgængelig (og gratis!) for alle over internettet på følgende adresse: http://www.tegnsprog.dk

Ordbogen er resultatet af et 5-årigt projekt til 9,5 mio. kr. Det er Danske Døves Landsforbund, i samarbejde med Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC) i København, der står bag projektet.

Uddrag fra artikel om ordbogen

(Døvebladet, maj 2008:32):

“Tegnsprog har millioner af tegn og udtryk, og der dukker altid nye tegn op, ligesom andre tegn forsvinder…nu er de vigtigste af dem samlet i en ordbog. – “Vi har faktisk samlet 7.000 tegn. Men der har kun været tid til at bearbejde 2.000 tegn. Det har været en kamp mod tiden”, fortæller Jette Kristoffersen, der er uddannet tegnsprogstolk og leder for projektet.

Det flotte resultat er en ordbog, der ikke bare viser tegn. Man kan søge både på tegn og på danske ord. Og ikke kun det. Man kan også finde tegnenes betydninger og varianterne af tegnene for samme ord. Man kan tjekke, hvordan tegnene ser ud i en sætning – både i et almindeligt tempo, men man kan også afspille det langsomt.

Ordbogen har været ventet længe. Ikke bare blandt døve og deres pårørende. Men også døvblevne, som har stået og trippet, fordi de simpelthen har manglet redskaber til at lære tegn.

Og hvad er det så vi kan bruge ordbogne til? Jette Kristoffersen har en lang række gode bud: – “Det har stor betydning for døve, at vi kan vise en ordbog, og hvordan tegnene ser ud, og hvad de betyder. Mange bliver jo nysgerrige, når de ser tegnsprog. En ordbog kan skabe større bevidsthed omkring tegnsprog”.

Som krølle på hvorfor Ordbog over Dansk Tegnsprog er så stort et skridt for døve i Danmark, siger Jette Kristoffersen: – “Jeg husker, at Markku Jokinen (generalsekretær for det finske døveforbund og præsident for World Federation of the Deaf) engang sagde noget med, at et sprog, der har egen ordbog, bliver anset som et rigtigt sprog. Det er jeg bare så enig med ham i. Mange tror jo, at tegnsprog er et hjælpemiddel, og det kunne ikke være mere forkert. tegnsprog er et sprog!”  “.

Nyhed om ordbogen

(fra Danske Døves Landsforbunds (DDL) hjemmeside: www.deaf.dk)

“I rigtig mange år har vi ønsket os en ny ordbog til at afløse den røde tegnsprogsordbog fra 1979. I bededagene er der snigpremiere på den nye elektroniske ordbog over dansk tegnsprog.
I bededagene holdt Danske Døves Landsforbund landsmøde i Odense. Her var der en storslået begivenhed på programmet – nemlig snigpremieren på den nye ordbog over dansk tegnsprog.
Til forskel fra den gamle røde ordbog, kan man i den nye elektroniske ordbog ikke bare slå ord op, men også slå op med udgangspunkt i et givent tegn. Det gøres ved at angive f.eks. artikulationssted og håndform. Det vil betyde at man kan slå op i ordbogen både med udgangspunkt i dansk og med udgangspunkt i dansk tegnsprog.
Der er ca. 2.000 tegn i den nye ordbog. Her har man udvalgt de mest udbredte tegn ud fra en tegnbase af næsten 7.000 registrerede tegn.
Hovedparten af midlerne er satspuljemidler bevilget gennem Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Danske Døves Landsforbund arbejder for at skaffe en permanent bevilling til udviklingen af ordbogen, således at der kan komme flere tegn i ordbogen, men også at der kan blive udgivet fagspecifikke ordbøger”.