Lær lingvistik på 5 minutter

The Five Minute LinguistJeg er lige faldet over en lingvistisk radioserie lavet af den amerikanske lingvist Rick Rickerson, som kalder sig The Five Minute Linguist. Radioserien som hedder Talkin’ about Talk, er lavet i anledning af, at den amerikanske kongres udnævnte 2005 til at være Sprogenes År i Amerika. Serien er lavet i samarbejde med et initiativ, som ligner noget der ligger os meget nært på Afdeling for Lingvistik og Finsk – nemlig The National Museum of Languages.

Serien består af 52 indslag à 5 minutter, der hvert behandler et spørgsmål, som “almindelige” mennesker kunne finde på at stille os lingvister. Spørgsmålene omfatter bl.a.:

Denne komplette oversigt over programmerne kan findes her, hvor man også kan downloade hvert enkelt program. Hvis du ikke har lyst til at sidde og klikke på links i en evighed, som jeg har gjort, kan du også hente den samlede serie via Bittorrent.

Nu glæder jeg mig i hvert fald til at fylde mp3-afspilleren med lingvistik!

Microsoft, tag jer dog sammen

Jeg var for et par dage siden med en veninde ude for at hjælpe hende med at købe sig en bærbar computer, da hendes gamle er begyndt at brokke sig over livet. Da Microsoft lige har lanceret Windows Vista, var det oplagt at hun skulle have en computer med det installeret. (Og jeg glædede mig til at se Aero-teknologien i funktion) Jeg kender ikke Vista, hvorfor jeg var glad for at se, at Microsoft havde været så venlige at lave en folder, hvori de præsenterer de nye produkter Vista og Office 2007 og sammenligner de forskellige versioner. Javel, den måtte jeg jo læse. Jeg blev dog hurtigt irriteret på Microsoft. Folderen var fyldt med alle mulige besynderlige fejl og sætninger, som tydeligvis var dårligt oversat fra engelsk.

Microsoft er en ganske stor virksomhed med et enormt markedsføringsbudget og de burde have råd til at hyre nogle ordentlige oversættere og korrekturlæsere. Jeg er glad for Microsofts produkter og især deres nye Office 2007 imponerer mig (mmm, XML), men en virksomheds sprog afspejler dem selv og deres produkter, og jeg kan ikke andet end at irriteres over, at Microsoft i forbindelse med det kæmpe reklamefremstød, de har lavet for de nye produkter, ikke formår at have noget så grundlæggende og vigtigt som sproget i orden. Nuvel, ingen af fejlene er grelle og man kan sikkert finde mangt et pizzeriamenukort, som er meget værre, men nu er Microsoft jo ikke noget pizzeria – det er en kæmpe multinational virksomhed, hvis produkter de fleste danske computerbrugere benytter sig af.

Her er et par eksempler på, hvorfor jeg blev irriteret:

  • Her er det. Det foretrukkende version af Windows Vista for hjemmecomputere og mobile Pc’er” – NEJ NEJ NEJ!
  • Windows Vista Home Basic. Den sikre og nemmere Windows operating system for Deres fundamentale hjemme computers behov” – gad vide, hvilken af mine computere, der er den fundamentale og om Vista også ville være godt til den anden… Og det burde ikke være svært at oversætte operating system – vi har trods alt hele 2 ord for det på dansk, operativsystem og styresystem.
  • Få det meste ud af at arbejde og lege med Windows Vista Ultimate” – Get the most out of?
  • Dens værktøjer hjælper Dem med at spare tid, sikkerheds egenskaber giver Dem tilfredsstillelse, samt De kan forblive i kontakt med Deres erhverv på Deres kontor eller væk fra Deres kontor” – jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvad er menes med tilfredsstillelse. Og mon ikke oversætteren burde have overvejet ordet erhverv en ekstra gang?
  • Ny og forbedret egenskaber i Windows Vista” – Kom nu, så svære er danske flertalsendelser ikke!
  • Dertil kommer at man i den ene del af folderen har valgt at være modtageren Des, mens man i den anden del er dus.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan denne publikation kan have været gennem korrektur uden at de fejl er blevet opdaget og rettet. Folderen virker forhastet og uprofessionel, hvilket jeg synes er lidt pudsigt, når nu de bruger så meget energi på at kommunikere og lave gode oversættelser af deres programmer.  Jeg er synes virkeligt, at Microsoft har lavet ged i den her, men sket er sket og man kan kun håbe, at den medarbejder, som har begået dette makværk får sig en velfortjent røffel.

Til slut, et link til en video, hvor min onkel, Claus Juhl, bliver interviewet om hans arbejde med at lave den danske version af Windows Vista. Videoen kommer fra Microsoft MSDNs videoblog Channel9 og er på engelsk.
Windows Vista Localization and Globabilization: Meet the team

En lingvist fortæller om sit job som simultantolk

Dette ganske interessante indlæg har vi tilladt os at sakse fra vores afdelings nyhedsbrev. Det er skrevet af en af vores kandidater som hedder Line Andersen. Hun fortæller her om livet som færdiguddannet lingvist.

Her følger en sand historie om, hvordan en lingvist kan gøre sin hobby (at lære flere sprog) til sit arbejde og samtidig komme ud og se verden!

Jeg er netop blevet ansat på en etårig kontrakt som tolk i Europa-Parlamentet; før det arbejdede jeg freelance samme sted samt i Europa-Kommissionen og Rådet. Men det næste års tid bliver det altså parlamentets plenardebatter og udvalgsarbejde, der står på dagsordenen. Arbejdet som tolk her på stedet består næsten udelukkende i simultantolkning, dvs. at vi tolke sidder i tolkekabinerne (en for hvert sprog) med hovedtelefoner og mikrofoner, og skiftes til at tolke det, som bliver sagt i salen. Hvilken tolk, der tager ordet, er afhængigt af, hvilket sprog, der tales i salen. Så når ungarerne en sjælden gang åbner munden på deres modersmål, er jeg der som et søm! (Udover ungarsk arbejder jeg fra engelsk og tysk.) Vi sidder normalt tre tolke i en kabine, og så vidt muligt skal disse tre personer være i stand til at dække alle mødets sprog. Men desværre er der få, som kan græsk, og endnu færre, der kan litauisk – eller for den sags skyld finsk! Det betyder, at vi ofte er nødt til at tolke ’i relæ’, når nogen taler et af de ’små sprog’: de tolke, der kan det pågældende sprog, tolker det til noget, som vi andre kan forstå (typisk engelsk eller fransk), og det tolker vi så videre til dansk. Det kan være lidt af et puslespil at få til at gå op. Men udover det tekniske, er der mange interessante sproglige udfordringer forbundet med simultantolkning. Når man tolker fra sprog, som har en meget anderledes syntaktisk struktur end dansk (fx ungarsk), er der som oftest et problem med ledstillingen. Typisk påbegynder man en dansk sætning uden at have hørt hverken verballeddet eller den kasusendelse, som markerer de første leds grammatiske funktion. (På ungarsk markeres kasus først ved NP’ens slutning.): Kort og godt: det er med at holde ørene stive og kaste sig ud i det dybe vand med en sætningsstruktur, der er så åben som muligt, sådan at den kan afsluttes forskelligt alt efter, hvordan originalteksten udvikler sig. Når det så er sagt, så er tolkning jo mundtligt, og det betyder, at originalteksten også kendetegnes ved alle de særtræk, der gælder for mundtlig sprogbrug – i tolkesammenæng er det mest interessante redundansen. Den giver os en stor fordel, som virkelig kan mærkes i praksis. Til gengæld kan det så også mærkes, når politikerne i stedet vælger at affatte deres taler på skrift og læse dem op så hurtigt som muligt, for at nå at sige så meget som muligt inden for deres begrænsede taletid!

Det var lidt om selve tolkningen; hvis det har fanget nogens interesse, findes der nogen forskningslitteratur om emnet (af meget svingende kvalitet, men Handelshøjskolens bibliotek har et bredt udvalg), og man kan da også gå ind og lytte til tolkning via Europa-Parlamentets hjemmeside (under EP Live). Man skal bare huske, at der ikke er tale om oversættelser…

Hvad angår de mere overordnede rammer, er parlamentet jo en spændende arbejdsplads, hvis man er lidt politisk interesseret; det er et interessant miljø, og der debatteres mange interessante spørgsmål (REACH, Darfur, Tjetjenien og roamingpriser, bla….). Den største ulempe ved at arbejde her er faktisk, at det ligger i Bruxelles. Og Strasbourg. Som om det ikke var nok at flytte til Belgien, skal man altså en tur til Frankrig en gang om måneden. Men lad os håbe, at det system afskaffes inden længe!

Nå ja, hvordan ender en lingvist så som tolk? Jeg tog en masteruddannelse på CBS efter at have afsluttet lingvistikstudiet, det er en etårig og meget praksisbetonet uddannelse. Og et interessant møde med Handelshøjskolen… Derefter måtte jeg så vente over et halvt år på at komme til optagelsesprøve hernede, hvorefter jeg blev tilknyttet som løst ansat. I begyndelsen boede jeg i Danmark og fløj til Bruxelles/Strasbourg et par gange om måneden, men det er lidt uholdbart, når man har et lille barn. (Jeg har en datter på halvandet år.) Så vi rykkede teltpælene op og bor nu foreløbig i Europas bureaukratiske, kaotiske, multikulturelle og mangesprogede smeltedigel af en hovedstad….Kom selv og se!