Fra svinkeærinde til svinggerning

En ven henledte min opmærksomhed på brugen af ordet ’svinggerning’ i et forum på nettet. Google lader til at kende til 16 sider, hvor ordet bliver brugt (19, nu hvor Google har indekseret denne blog). Ud fra brugen af ordet er det tydeligvis en (sikkert utilsigtet) reanalyse af ’svinkeærinde’.

Og hvorfor ikke? Hvad betyder ’svinke’ egentlig? (Ja ja, man kan selvfølgelig slå det op — men det er næppe et leksem, der findes i særlig mange sprogbrugeres aktive ordforråd.) Og virker det ikke som om, at ‘ærinde’ bliver brugt mindre i dag end for f.eks. 50 år siden? Man kan næppe fortænke nutidige sprogbrugere i at høre et mere plausibelt kompositum bestående af to velkendte ord, end det arkæiske ’svinkeærinde’ bestående af et (for sprogbrugeren) fuldstændig ukendt ord tapet sammen med et relativt infrekvent ord i vores synkrone kollektive ordforråd.

‘Svinggerning’ må vel fortolkes som en slags ‘handling på omvejen/afvejen’ og fungerer — efter min mening — fint som reanalyse/rekomposition af ’svinkeærinde’.

Grammatisk Køn

Er der nogle der har et tip om hvor man kan finde en udførlig beskrivelse af de kriterier der er for hvilke subtantiver der har hvilket køn på dansk? Jeg mener ikke blot de generelle tendenser som Dansk Sprognævn har på deres hjemmeside;


Fælleskøn (en):

Ca. 75 % af alle danske substantiver (navneord) er fælleskøn. De omfatter bl.a.:

  1. Ord der betegner dyr og mennesker, fx en dreng, en far, en lærer, en kone, en udlænding, en tysker, en hund, en kat, en ko, en laks, en hest, en mus osv. Undtagelser er fx et barn, et menneske, et postbud, et dyr, et egern, et svin.
  2. Ord der betegner planter, træer og frugter, fx en birk, en blomst, en bøg, en nød, en pære, en banan, en eg, en rose, en tulipan osv. Undtagelser er fx et bær, et frø, et løg, et træ, et æble.
  3. Ord der betegner vandløb, fx en å, en flod, en strøm, en bæk osv.
  4. Ord der ender på -else, fx en bevægelse, en forsinkelse, en overraskelse, en skuffelse, en tilladelse osv. Undtagelser er fx et spøgelse, et værelse.
  5. Ord der ender på -ance, -ant, -dom, -ence, -er, -hed, -ing, -isme, -sion, -ør, fx en ambulance, en chance, en debutant, en variant, en ejendom, en sygdom, en kompetence, en konference, en bager, en hastighed, en lejlighed, en parkering, en stilling, fascismen, kommunismen, en diskussion, en direktør, en frisør osv.


Intetkøn (et):

  1. Ord der betegner stoffer eller masser, fx brødet, glasset, guldet, jernet, kødet, papiret, sølvet, vandet osv. Undtagelser er fx jorden, luften, regnen.
  2. Ord der betegner områder og steder, fx et amt, et distrikt, et kontinent, et land, et sogn, et torv osv. Undtagelser er fx en by, en gård, en ø.
  3. Ord der ender på -dømme, -ri, -ed, -um, fx et herredømme, et omdømme, et bageri, et batteri, et hoved, et marked, et gymnasium, et museum osv.

De er såmænd gode nok, men de giver ikke just nogle anvisninger for hvad man gør på dansk med de ord som ikke falder ind under disse kategorier af navneord. Hvad, fx, er grundet til at ‘bog’ er fælleskøn? Er der fonologisk kriterier? Er det overhovedet blevet kigget på? Så vidt jeg kan se siger de fleste grammatikker og kilder at dansk grammatisk køn er arbitrært, og uden underliggende regelsæt – men det siger man jo også om fransk og tysk, hvilket er noget vrøvl..
Anyone?

Eet ord – een betydning?

Jeg sidder og roder lidt med noget japansk for tiden, og skulle i den forbindelse have bekræftet hvad ??? [ageru] betyder i forbindelse med madlavning. Så jeg slog ordet op på Jisho.org – i øvrigt nok den bedste online engelsk-japansk-engelsk/japansk-engelsk-japansk ordbog jeg har set. Nu er jeg jo som lingvist vandt til at ord kan have mange simultane betydninger, men lige hér må jeg nok sige at jeg blev taget lidt på sengen;

??? ageru

  1. to raise; to elevate;
  2. to do up (one’s hair);
  3. to fly (a kite, etc.); to launch (fireworks, etc.); to surface (a submarine, etc.);
  4. to land (a boat);
  5. to deep-fry;
  6. to show someone (into a room);
  7. (Usually written using kana alone) to summon (for geishas, etc.);
  8. to send someone (away);
  9. to enrol (one’s child in school) (enroll);
  10. to increase (price, quality, status, etc.);
  11. to make (a loud sound); to raise (one’s voice);
  12. to earn (something desirable);
  13. to praise;
  14. to give (an example, etc.); to cite;
  15. to summon up (all of one’s energy, etc.);
  16. (Polite language) to give;
  17. to offer up (incense, a prayer, etc.) to the gods (or Buddha, etc.);
  18. to bear (a child);
  19. to conduct (a ceremony, esp. a wedding); ()
  20. (of the tide) to come in; ()
  21. to vomit; (Auxillary verb)
  22. (Usually written using kana alone) (Polite language) (after the -te form of a verb) to do for (the sake of someone else); (Auxillary verb)
  23. (after the -masu stem of a verb) to complete; (Auxillary verb)
  24. (Humble (kenjougo) language) used after the -masu stem of a humble verb to increase the level of humility

Common word, Ichidan verb, Transitive verb

I første omgang virker de forskellige betydninger helt vildt forskellige, men måske det ikke forholder sig sådan alligevel. Hvis Jisho.org benytter sig af den gængse leksikologiske metode er grundbetydningerne nævn først, og de afledte betydninger derefter. Og grundbetydningen er i dette tilfælde så ‘to raise, to elevate’, altså at hæve eller ophøje noget. En betydning som med lidt god vilje går igen i betydning 2, 3, 4, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 19, 20, og 21.

Specielt interessant synes jeg det er at ageru både kan betyde at brække sig[21] og at afholde en ceremoni[19]. Det er altså ikke kun på dansk at man “ofrer til guderne” efter en vild nat i byen..

Bortset fra det er det jo et levende bevis på hvordan talere af alle sprog mere eller mindre bevidst gør brug af metaforer, som med tiden mister deres metafor-status og indgår i sproget som blot en anden betydning af grundordet. Hvordan ageru så er kommet til at betyde ‘at friturestege'[5], som er den betydning af ordet jeg er interesseret i, er vel min hovedpine..

Man kan sige meget om semantik, men kedeligt? Det er det ikke!