Ingen tegnsprogstolkning til privatfinancierede uddannelser

Via Danske Døves Landsforbund

(Fremhævelserne er mine)

I Danmark er der ikke en eneste sexolog, som kan tegnsprog. Det havde 29-årige Karen Talks og hendes veninde, Heidi Nissen tænkt sig at lave om på, da de sidste år begyndte på en selv-finansieret deltidsuddannelse hos den kendte sexolog, Joan Ørting. Det blev der hurtigt sat en stopper for, fordi det Sociale Tolkeprojekt ikke må bruges til undervisning, som Velfærdsministeriet for nylig har slået fast.
Velfærdsministeriet henviser til Undervisningsministeriet, som melder hus forbi. De vil ikke betale, fordi uddannelsen er privat, og det betyder, at de to døve kvinder ikke kan gøre deres uddannelse færdig:
“Det kom som et chok for os,” fortæller Karen Talks. “Vi lever i et land med ligestilling, men alligevel har vi ikke ret til at vælge den uddannelse, vi ønsker”.
Hos DDL er der stor opmærksomhed på sagen, fordi den kommer lige efter sagen med Bo Hårdell og de fire skuespilleraspiranter, som fik afslag på tolk til deres teateruddannelse på Glad Teater.
“Det er stik imod den hensigt, der er formuleret i FN’s handicapkonvention, som både slår et slag for at anerkende tegnsprog og appellerer til, at handicappede får en uddannelse og på den måde integreres i samfundet,” fastslår landsformand Asger Bergmann.
DDL følger sagerne tæt i den kommende tid.

Uddannelse er vel uddannelse uanset, hvem der betaler for det. Hvorfor skal staten have et de facto monopol på uddannelse til handikappede? Det er vel koster vel ikke mindre for at tolken oversætter sætninger om Hegel end om klitorisstimulans – snarere sværtimod. Det ville i øvrigt være interessant at se, hvordan man beskriver sidstnævne på tegnsprog. 😛

Tegnsprogsundervisning i franske skoler

Via Danske Døves Landsforbund

I Frankrig har undervisningsministeren besluttet, at der i en del franske skoler skal tilbydes tegnsprogsundervisning til døve børn, som går i en almindelig folkeskole.

Undervisningen skal foregå som et valgfag for de døve elever, som går i 1.-5. klasse på samme måde som de normalthørende børn kan vælge fremmedsprog i den franske folkeskole. Her er der pt. 10.700 døve børn.

Døveforbundet er ikke tilfreds

Alligevel er man i det franske døveforbund – Union des Sourds de France, ikke tilfredse. Det skyldes, at man i en handicaplov fra 2005 anerkendte tegnsprog som undervisningssprog i den franske folkeskole, men der er hidtil intet sket:

“Ministerens løfte om, at tegnsprog nu skal tilbydes i nogle af de franske skoler med døve elever, er måske et skridt i retningen af at opfylde lovens bogstav. Men at tegnsprog tilbydes som valgfag i de små klasser, er ikke nok”, udtaler René Bruneau, formand for det franske døveforbund.

Han udtrykker ønske om, at man ude i de enkelte amter opretter 1-2 skoler med tosprogede klasser, hvor de får undervisning i enkelte fag på tegnsprog, som det allerede er muligt på private skoler.

Herfra er bare at sige, at det da var på tide og at danske politikere kunne lære noget her.

Ny digital ordbog over dansk tegnsprog

Via vores afdelings nyhedsbrev
Den 23. maj lanceres der en ny digital ordbog over dansk tegnsprog. Ordbogen vil være tilgængelig (og gratis!) for alle over internettet på følgende adresse: http://www.tegnsprog.dk

Ordbogen er resultatet af et 5-årigt projekt til 9,5 mio. kr. Det er Danske Døves Landsforbund, i samarbejde med Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC) i København, der står bag projektet.

Uddrag fra artikel om ordbogen

(Døvebladet, maj 2008:32):

“Tegnsprog har millioner af tegn og udtryk, og der dukker altid nye tegn op, ligesom andre tegn forsvinder…nu er de vigtigste af dem samlet i en ordbog. – “Vi har faktisk samlet 7.000 tegn. Men der har kun været tid til at bearbejde 2.000 tegn. Det har været en kamp mod tiden”, fortæller Jette Kristoffersen, der er uddannet tegnsprogstolk og leder for projektet.

Det flotte resultat er en ordbog, der ikke bare viser tegn. Man kan søge både på tegn og på danske ord. Og ikke kun det. Man kan også finde tegnenes betydninger og varianterne af tegnene for samme ord. Man kan tjekke, hvordan tegnene ser ud i en sætning – både i et almindeligt tempo, men man kan også afspille det langsomt.

Ordbogen har været ventet længe. Ikke bare blandt døve og deres pårørende. Men også døvblevne, som har stået og trippet, fordi de simpelthen har manglet redskaber til at lære tegn.

Og hvad er det så vi kan bruge ordbogne til? Jette Kristoffersen har en lang række gode bud: – “Det har stor betydning for døve, at vi kan vise en ordbog, og hvordan tegnene ser ud, og hvad de betyder. Mange bliver jo nysgerrige, når de ser tegnsprog. En ordbog kan skabe større bevidsthed omkring tegnsprog”.

Som krølle på hvorfor Ordbog over Dansk Tegnsprog er så stort et skridt for døve i Danmark, siger Jette Kristoffersen: – “Jeg husker, at Markku Jokinen (generalsekretær for det finske døveforbund og præsident for World Federation of the Deaf) engang sagde noget med, at et sprog, der har egen ordbog, bliver anset som et rigtigt sprog. Det er jeg bare så enig med ham i. Mange tror jo, at tegnsprog er et hjælpemiddel, og det kunne ikke være mere forkert. tegnsprog er et sprog!”  “.

Nyhed om ordbogen

(fra Danske Døves Landsforbunds (DDL) hjemmeside: www.deaf.dk)

“I rigtig mange år har vi ønsket os en ny ordbog til at afløse den røde tegnsprogsordbog fra 1979. I bededagene er der snigpremiere på den nye elektroniske ordbog over dansk tegnsprog.
I bededagene holdt Danske Døves Landsforbund landsmøde i Odense. Her var der en storslået begivenhed på programmet – nemlig snigpremieren på den nye ordbog over dansk tegnsprog.
Til forskel fra den gamle røde ordbog, kan man i den nye elektroniske ordbog ikke bare slå ord op, men også slå op med udgangspunkt i et givent tegn. Det gøres ved at angive f.eks. artikulationssted og håndform. Det vil betyde at man kan slå op i ordbogen både med udgangspunkt i dansk og med udgangspunkt i dansk tegnsprog.
Der er ca. 2.000 tegn i den nye ordbog. Her har man udvalgt de mest udbredte tegn ud fra en tegnbase af næsten 7.000 registrerede tegn.
Hovedparten af midlerne er satspuljemidler bevilget gennem Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Danske Døves Landsforbund arbejder for at skaffe en permanent bevilling til udviklingen af ordbogen, således at der kan komme flere tegn i ordbogen, men også at der kan blive udgivet fagspecifikke ordbøger”.